Beskyttelse af drikkevand i CO2-aftale på landbruget
Den grønne trepart er blevet enig om, at landbrugets CO₂-afgift skal omfatte blandt andet skovrejsning og drikkevandsbeskyttelse. Der skal tages stilling til nye tiltag for drikkevandet senest 2027.
DANVA roser parterne i Grøn Trepart for at medtage vandsektorens ønske om hensynet til drikkevand i aftalen om en CO2-afgift på landbruget.
”Vi kan konstatere, at der i aftalen skal tages konkret stilling til yderligere beskyttelse af drikkevandet senest i 2027. Afgiften på landbruget træder først i kraft i 2030, så vi er glade for, at grundvandsbeskyttelse er med i den store kabale om arealanvendelsen med jordopkøb og 250.000 hektar ny skov,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.
DANVA har flere gange været indkaldt til Grøn Trepart for at orientere om, hvordan multifunktionel arealanvendelse med skov, økologi, natur og grøn energi kan være et omdrejningspunkt for oprettelse af grundvandsparker som en permanent beskyttelse af drikkevandet.
”Det er historisk, at en permanent beskyttelse af rent drikkevand er kommet et vigtigt skridt nærmere en realisering Regeringen tager udgangspunkt i 640.000 hektar grundvandsdannende områder. Vi mener, grundvandsparkerne dækker et areal på 200.000 hektar, og når vi så kan konstatere, at der skal plantes 250.000 ny skov og at 20.000 hektar statslig skov skal tage hensyn til grundvandsbeskyttelse, så begynder brikkerne at falde på plads til gunst for drikkevandet,” siger Carl-Emil Larsen.
Læs Økonomiministeriets pressemeddelelse og aftalen her: https://oem.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2024/juni/regeringen-og-parterne-i-groen-trepart-indgaar-historisk-aftale-om-et-groent-danmark/
Nøgleord
Kontakter
Karsten BjørnoKommunikationschef
Tlf:+45 20 14 35 42kbj@danva.dkLinks
DANVA - Dansk Vand- og Spildevandsforening
DANVA er brancheorganisation for danske vandselskaber. DANVA:
Forener alle vandkredsløbets aktører i samarbejde om bæredygtige løsninger.
Forstærker alle, der sikrer forbrugernes tillid til vand, effektiv drift og en høj forsyningssikkerhed.
Fortæller alle om værdien og effekten af danske vandløsninger, der skaber liv og sundhed.
Følg pressemeddelelser fra Danva
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danva
Hjælp på vej til byer med stigende grundvand27.11.2024 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt inspirationskatalog fra DANVA og KL skal være med til at ruste landets byer mod problemerne med oversvømmelser og skader fra terrænnært grundvand. Grundejere oplever oftere vand i kældre og oversvømmede haver, mens kommuner og vandselskaber kæmper med underminerede veje, beskadiget infrastruktur og udfordringer ved anlægsarbejde.
Drikkevand skal med fra start i udrulning af Folketingets trepart18.11.2024 11:27:09 CET | Pressemeddelelse
Udtagning af jord til skovrejsning bør ske de steder, hvor det giver den største effekt for både fjorde og drikkevand. DANVA hilser aftalen, som Folketinget har indgået om den grønne trepart, velkommen, men kalder på samtidighed i udrulningen til fordel for drikkevandet.
Grøn Trepart skal have drikkevand med fra start25.10.2024 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne trepart kan sikre danskernes drikkevand. Men det kræver, at politikerne i den grønne trepart ikke venter med opgaven til efter 2027, hvor udtagning af landbrugsjord er så fremskreden, at drikkevandsinteresser kan være gået tabt. Desuden koster det kun 60-70 kroner per dansker om året at beskytte drikkevandet for fremtiden.
Danskerne sætter ny bundrekord i vandforbrug24.10.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vandforbruget i de danske hjem har aldrig været lavere, viser DANVAs seneste nøgletal, ”Vand i tal 2024”. Samtidig står vandsektoren over for et enormt behov for investeringer i nye og eksisterende anlæg inden for klimatilpasning, drikkevand og spildevand.
Vandsektoren: Staten skal styre klimaoversvømmelser21.10.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Samtidige hændelser med skybrud og stormflod samt lange perioder med vedvarende regn. De sidste to år har for alvor understreget vigtigheden af at klimasikre Danmark yderligere. DANVA foreslår, at en statslig vandmyndighed får det overordnede ansvar for vandressourcer og klimatilpasning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum