Ministeriet for Grøn Trepart giver håb for drikkevandet

DANVA roste ved lanceringen af aftalen parterne i Grøn Trepart for at medtage vandsektorens ønske om hensynet til drikkevand i aftalen om en CO2-afgift på landbruget.

”Det er et spændende initiativ med et ministerium, der skal udmønte opgaven med aftalen. Vi håber på, at hensynet til beskyttelse af drikkevandet kan få endnu større mulighed for at få det rum, som indsatsen kræver. Vi har desværre kunnet konstatere, at kommissoriet om ”hvordan vi i Danmark bedst forvalter vores areal, natur og drikkevandsressourcer,” endte med at blive mindre konkret formuleret særligt for hensynet til drikkevandet, end der var lagt op til. Det skal vi gerne have rettet op på i de politiske forhandlinger af aftalen i Folketinget, ” siger Carl-Emil Larsen.

DANVA mener, det er positivt, at grundvandsbeskyttelse er med i den store kabale om arealanvendelsen med jordopkøb og 250.000 hektar ny skov.

”Problemet er imidlertid, at det fremgår at aftalen, at beskyttelse af drikkevand i første omgang ikke er et formål, som kan understøttes af finansieringen. Vedr. de 20.000 hektar statslig, bynær skov er finansieringsmodellen en anden, men da behovet for areal til drikkevandsbeskyttelse ifølge Miljøstyrelsen er ti gange større, skal vi have drikkevand til at være et direkte formål. Det vil samtidig kunne skabe fremdrift for udmøntningen af aftalen om en CO₂-afgift på landbruget, ”siger Carl-Emil Larsen.

Eksplosivt stigende jordpriser

Et yderlige problem, som Folketinget skal forholde sig til, er de eksplosivt stigende jordpriser.

”De 40 mia. kr. i den grønne fond, der skal betale for skovrejsningen af de 250.000 hektar ny skov, fordyrer priserne automatisk. Det samme gør konkurrencen om arealer, hvor især solcelle- og vindmølleindustrien tilbyder priser, der ligger langt over normen for handler. Vi har behov for jord, hvor man ikke anvender pesticider, og for at beskytte det, er vi nødt til at betale kompensation. Når der sker så stor en omvæltning af arealer, som den grønne trepart lægger op til, vil markedskræfter trække jordpriserne op — og så er der udsigt til, at vandkunderne skal betale landmændene mere end normen for at stoppe med at sprøjte,” siger Carl-Emil Larsen, og fortsætter:

”Vi håber, det bliver tydeligt for Folketinget, at der er behov for styring af arealfordelingen og at indføre krav, så CO₂-aftalen kan leve op til formålet om multifunktionalitet.”

Løsningen om en klimaafgift for landbruget, der nu er forankret i Ministeriet for Grøn Trepart, skal behandles politisk til efteråret.