Faldet fortsætter: Stadig flere boliger bliver udlejet
15.3.2022 07:30:00 CET | EjendomDanmark | Pressemeddelelse
Flere danskere har det seneste år kunnet rykke ind i deres nye lejebolig, og en helt ny opgørelse bekræfter endnu engang den klare tendens med færre tomme lejeboliger. Fra sidste år til i år er den økonomiske tomgang faldet med hele 1,7 procentpoint, og den er nu nede på 3,3 procent. Målt i antal private lejeboliger kan det opgøres til 5.800 færre private lejeboliger i dag end for et år siden:
”Mange danskere har fået øjnene op for, hvad det attraktive ved at leje ens bolig er: Nemlig fleksibilitet, færre forpligtelser og moderne rammer. Samtidig er udviklingen gået meget hurtigt på ejerboligmarkedet, og det har naturligvis også en afsmittende effekt på andre dele af boligmarkedet,” siger Morten Marott Larsen, underdirektør i EjendomDanmark.
Det er typisk de mindste lejeboliger, der er færrest ledige af – og den tendens fortsætter. Der er dog også markant færre af de større boliger på markedet, end der var for et år siden.
”Det er naturligt nok dyrere at leje 100 kvadratmeter end 50. Det skaber en stor efterspørgsel på de mindste boliger – men også de større har der tydeligvis været efterspørgsel på. Det kan fx være børnefamilier, der gerne vil have mere plads uden at skulle navigere rundt på et til tider meget varmt ejerboligmarked,” siger Morten Marott Larsen.
Hovedstaden lokker
Beliggenheden betyder meget, når der skal vælges bolig. Her er der særligt i Region Hovedstaden få lejeboliger: 2,7 procent er andelen af dem nu på, og den er faldet med 2,2 procentpoint siden samme tid sidste år.
”På trods af de mange nybyggerier er der stadig få tomme lejeboliger i og omkring København. Det er dog ikke kun i København, at der er lav tomgang. I Odense er tomgangen nede på 3,3 procent,” siger Morten Marott Larsen.
Næstlavest tomgang er der i Region Sjælland, efterfulgt af Syddanmark og Midtjylland. Den højeste tomgang findes i Region Nordjylland, hvor den er på 6,5 procent. Niveauet har det seneste år ligget stabilt i landets nordligste storby.
Kontakter
Morten Marott LarsenUnderdirektør, økonomi
Tlf:28455651mml@ejd.dkCecilie Lund VintherChefkonsulent
Tlf:21404675clv@ejd.dkInformation om EjendomDanmark
EjendomDanmark er erhvervsorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark. Organisationen repræsenterer ca. 85 % af det professionelle ejendomsmarked, som understøtter flere end 130.000 arbejdspladser i Danmark og bidrager til BNP med 140 mia. kr. om året. Vores medlemmer er blandt andet pensionskasser, ejendomsselskaber, ejendomsadministratorer, grundejerforeninger, forsikringsselskaber og pengeinstitutter, fonde, advokater, ejendomsmæglere samt entreprenører, arkitekter og ingeniører.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Flere kvinder vælger ejendomsbranchen til, men diversitetsarbejdet er langt fra i mål8.3.2026 08:03:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at andelen af kvinder i ejendomsbranchen er steget med 0,8 procentpoint siden sidste års opgørelse. Fremgangen er positiv, men branchen skal fortsætte arbejdet med at styrke diversiteten, lyder det.
Ny analyse viser igen rekordfå ledige lejeboliger: Behovet for politiske løsninger vokser4.3.2026 06:11:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark opgør boligtomgangen til historisk lave 1,9 procent. Brancheorganisationen peger på behovet for mere smidige processer for at sikre flere boliger på tværs af boligformer.
Undgå svindel i jagten på en lejebolig: Her er fem gode råd11.2.2026 07:07:00 CET | Pressemeddelelse
Falske udlejere bliver bedre til at virke troværdige, og derfor har EjendomDanmark samlet fem råd, der kan hjælpe dig sikkert gennem boligsøgningen.
EjendomDanmark: Nødvendigt at stramme grebet om korttidsudlejning22.1.2026 13:43:10 CET | Pressemeddelelse
Med en ny politisk aftale får myndighederne nu bedre muligheder for at gribe ind overfor ulovlig korttidsudlejning via platforme som Airbnb. Det er et fornuftigt skridt mod at sikre flere boliger bruges til beboelse hele året, særligt i landets største byer, vurderer EjendomDanmark.
Ny analyse: Muligt at skabe 22.000 nye boliger uden nybyg21.1.2026 06:14:00 CET | Pressemeddelelse
Nybyg er ikke den eneste vej til flere boliger. En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at bedre udnyttelse af loftsrum i eksisterende etageejendomme kan øge boligudbuddet markant. Det gælder særligt i København og på Frederiksberg, hvor efterspørgslen på boliger er enorm.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
