Færøerne overhaler Danmark på 5G
Mange danskere forbinder Færøerne med skøn natur, fiskeri og lakseopdræt, men nu står det klart, at Færøerne også overhaler Danmark på en vigtig teknologifront, nemlig 5G. Den første reelle test er gennemført af 5G-nettet. Huawei, som er en af verdens førende producenter af 5G-teknologi, har leveret udstyret, og da Føroya Tele og Huawei har arbejdet tæt sammen siden 2015, var det naturligt at fortsætte samarbejdet omkring 5G.
- Vi har en stærk partner i Huawei, som vi nu har samarbejdet med i flere år, og jeg glæder mig til at opleve den forskel, som 5G på sigt kommer til at have for færingerne, når det bliver muligt at tage helt nye teknologier i brug. Færøerne bliver endnu bedre forbundet - både øerne imellem og med resten af verden, siger Eva Skeel Nolsø, marketingdirektør i Føroya Tele.
Færøerne har mange geografiske udfordringer i forhold til at opnå komplet mobildækning, da det fjeldtoppede ø-samfund er forbundet af fjeldveje og tunneler på land og under havet. Alligevel har Færøerne i flere år haft imponerende mobildækning.
- Igennem de seneste år er færingerne blevet vant til ekstremt høj kvalitet inden for mobilkommunikation. Selvom vi ligger i Nordatlanten, som for mange kan virke som in the middle of nowhere, så opleves det ikke sådan af færingerne. Med 98,6 pct. 4G dækning af det geografiske land- og hav-område på tværs af øerne kan færingerne være stærkt forbundet til hinanden og resten af verden uanset, om de befinder sig på en fjeldtop eller kører i en undersøstunnel, forklarer Eva Skeel Nolsø.
Hos Huawei er man også begejstret for at have gennemført det længe ventede første opkald.
- Vi er rigtig glade for sammen med Føroya Tele at bringe Færøerne et vigtigt skridt nærmere alle de muligheder, der ligger i 5G. Den succesfulde test betyder, at Føroya Tele snart kan tilbyde kommercielt brug af 5G-teknologier, forklarer Mads Rasmussen, teknisk direktør hos Huawei.
Det første 5G-opkald på Færøerne gik igennem præcis kl. 14:23 den 6. juni på verdens hurtigste 5G-telefon, Huawei Mate 20X. Det var også på denne telefon, at Huawei og Føroya Tele målte en downloadhastighed på 1GB/sek. Dvs. at det nye 5G-net er næsten 10 gange hurtigere, end hvad vi er vant til fra 4G.
- Huaweileverer samtlige 5G-produkter og løsninger til Føroya Tele, dvs. både RAN-netværk, hovedstammen i det nye mobilnet samt 5G smartphones.
- Kinesiske Huawei kunne torsdag den 6. juni meddele, at virksomheden nu er leverandør på intet mindre end 46 5G-aftaler fordelt på 30 lande. Mere end 100.000 enheder af 5G-basestationsudstyr er allerede ved at blive taget i brug, hvilket, ifølge Huawei selv, gør virksomheden til den største 5G-leverandør verden over.
- Huawei er en privatejet virksomhed, der på verdensplan er den førende leverandør af en række tele-løsninger. Samtidig er Huawei en af verdens største smartphone-producenter.
- Om Huawei Mate 20X: Telefonen er bygget på verdens første 7nm 5G chipset og har verdens hurtigste 4.6Gbps downlink speed@Sub-6G band. Telefonen understøtter både NSA and SA netværket, har et 7.2'' Ultra Large OLED display og et 40MP Ultra-vidvinklet Leica Triple Camera. Strømmen får den fra et 4200mAh batteri med ekstra lang levetid. Den oplades med 40W HUAWEI Super Charge og køles med det nye Graphene Film & Vapor Chamber afkølingssystem.
For yderligere information:
Huawei Denmark Public Affairs and Communications Department: liuyinhanxiao@huawei.com
Information om Huawei
Støberigade 14
2450 København SV
Følg pressemeddelelser fra Huawei
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Huawei
Huawei opgraderer lagrings- og databeskyttelsesprodukter til brug i all-flash-datacentre17.5.2022 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tele- og netværksvirksomheden Huawei har netop annonceret en opgradering af både sin OceanStor Dorado all-flash-lagring og sine OceanProtect backup-produkter til brug i all-flash-datacentre. Opgraderingen øger sikkerheden og sikrer et lavere strømforbrug.
Huawei-formand: Non-stop innovation skal sikre en grønnere og mere intelligent verden27.4.2022 08:25:11 CEST | Pressemeddelelse
Vedvarende industriudvikling, værdi igennem digital transformation og lavere CO2-udslip ved at udvikle og optimere strømforsyninger. Det var hovedbudskaberne fra Huaweis formand, da han skød årets udgave af Huaweis Global Analyst Summit i gang, hvor eksperter udveksler erfaringer og kommer med deres bud på fremtidens digitale landvindinger.
Huawei udgiver årsrapport 2021: Solid drift og investeringer i fremtiden29.3.2022 12:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Huawei har netop offentliggjort årsrapporten for 2021, som viser, at virksomheden har opretholdt en solid drift i det forgangne år. I 2021 nåede Huawei en global omsætning på knap 680 mia. kroner (CNY 636,8 mia.) med et nettooverskud på 121 mia. kroner. Det svarer til en stigning i indtjeningen på 75,9 % i forhold til året før.
Huawei-formand: Nye teorier skal sikre digital bæredygtighed og CO2-reduktion2.3.2022 05:55:20 CET | Pressemeddelelse
[Barcelona, Spanien, 2. marts 2022] Nytænkning i digitaliseringen er vejen mod CO2-neutralitet. Det var fokuspunktet, da Huaweis bestyrelsesformand Guo Ping gjorde status under Mobile World Congress i Barcelona, som afholdes i disse dage. Han opfordrer IKT-industrien til at sprænge hidtidige rammer og gentænke teorierne.
Huawei udgiver hvidbog sammen med EY om digital færdighed under topmøde for europæiskee digital talenter i Finland14.12.2021 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
[Helsinki, Finland, d. 10. December, 2021] Mere end 80 studerende samt repræsentanter fra startups, interesseorganisationer, konsulentvirksomheder og universiteter fra hele Europa deltog på Huawei Talent Summit i Helsinki. Her fejrede og anerkendte Huawei talenterne i sit talentudviklingsprogram.