Meyers

Få inspiration til grøn hverdagsmad med Meyers på årets Food Festival

Del

Når Food Festival ser dagens lys på Tangkrogen i Aarhus i dagene 2. til 4. september, er der lagt op til tre dage med inspiration, madglæde og spiselige oplevelser. I festivalområdet Fælleskøkkenet kan man lørdag opleve kokke fra Meyers, når de giver masterclass med tips og tricks til et grønnere hverdagskøkken.

Kokke fra Meyers giver tips og trick til grøn hverdagsmad ved Food Festival i Aarhus. Her fra Madens Folkemøde på Lolland. Foto: Meyers
Kokke fra Meyers giver tips og trick til grøn hverdagsmad ved Food Festival i Aarhus. Her fra Madens Folkemøde på Lolland. Foto: Meyers

At det netop er en grøn masterclass, som Meyers stiller op med på Food Festival er ikke nogen tilfældighed. Bæredygtighed er nemlig centralt i virksomheden, som oprindeligt blev grundlagt af madentreprenøren Claus Meyer i forlængelse af et årelangt arbejde med ny nordisk mad og fokus på at bruge lokale råvarer. 

Sprøde flækærter og grøn masterclass

Når kokkene fra Meyers udfolder sig i Fælleskøkkenet lørdag den 3. september ved Food Festival, bliver der næring til både smagssanser og maver samt masser af inspiration at tage med hjem. På scenen vil Kim Martin Bang Sinlan Jensen, der er køkkenchef hos Meyers i Aarhus og Bo Frederiksen, der er erfaren gastronomisk rådgiver hos Meyers Madhus i København give århusianerne inspiration til grøn hverdagsmad. 

Deltagerne kan glæde sig til at smage sprøde flækærter, bønnehummus, svampesuppe og en helt særlig efterårs-cæsar-salat – alt sammen smækfyldt med den femte smag, umami. Et af grebene i et grønnere køkken er netop fokus på smagen, og det vil deltagerne forhåbentlig finde inspiration til at tage med sig fra masterclassen, ligesom de vil kunne afprøve opskrifterne i hæftet ’Grønne Genveje’, som man kan få med hjem. ”Smag er afgørende i at få grønnere mad på tallerkenerne, for hvis ikke det grønne smager himmelsk, gider ingen spise det,” siger Bo Frederiksen. 

 

Vi skal genlære at lave mad

Direktør hos Food Aarhus og kvinden bag Food Festival, Anna Lund, glæder sig til endnu engang at udvide østjydernes kulinariske horisont. Den røde tråd i årets Food Festival er nærmere grøn, da programmet byder på spændende indslag om grønne fiskekasser, klimavenlig mad, CO2-regnskabet i mad for bare at nævne nogle få. I år har festivalen også dedikeret et område, ’Kål & Ko’, som byder på tips og tricks til et velsmagende grønt køkken.

”At få sparket det grønne ind i de private hjem og køkkener er helt afgørende. Jeg tror, at mange – mig selv inklusiv – rigtigt gerne vil spise mere grønt. Men så står vi der med den viden, vi har lært i skolen og ender med at lave frikadeller, for det er det eneste, vi har fantasi til. Vi har alle sammen brug for at genlære, hvordan vi laver mad, og personligt glæder jeg mig til at opleve kokkene fra Meyers udfolde sig om det, jeg vil kalde grøn umami og blive klogere på hvad, jeg skal stille op med de bæredygtige bælgfrugter,” siger hun.

 

Handling bag bæredygtighedsmålene

I det daglige leverer Meyers frokostordninger til 50 arbejdspladser i det jyske fra Meyers Køkken på Sletvej i Aarhus. Forretningschef Mette Hvidtfeldt Friis mener, at folk vælger Meyers for kvalitet og bæredygtighed. ”Vi er grønne, men vi serverer også kød – bare mindre af det,” siger hun og fortsætter: ”Jeg er stolt over, at bæredygtighed er på menuen på så mange frokosttallerkener og i det hele taget i højsædet i vores organisation. Vi gør, hvad vi siger, og vi har det med i alle aspekter – også i ønsket om at skabe en god arbejdsplads for alle. Hos Meyers kan man virkelig mærke en dybfølt vilje til at gøre en forskel og et utrætteligt fokus på kvalitet og udvikling - både i gastronomiens og i bæredygtighedens tegn,” siger hun.  

Bælg, bælg, bælg!

Under sloganet ’Bælg, bælg, bælg’ arbejder Meyers med lige dele humor og målrettethed på at bruge flere bælgfrugter i køkkenerne og i særdeleshed på, at de er danskproducerede. Som resultat af et længerevarende samarbejde med danske landmænd, har bælgfrugter som Lollandske rosiner og Siriusærter fra Slagelse nu fundet vej til Meyers’ måltider. 

"Da vi for alvor begyndte at interessere os for bælgfrugternes oprindelse – og jo særligt dem vi brugte i vores egne køkkener – stod det klart, at næsten alt var afgrøder fra lande som Canada, Kina, Tyrkiet og Marokko. Danske bælgfrugter besidder imidlertid uovertrufne kulinariske egenskaber, og potentielt også en fortælling om et nyt kapitel i dansk landbrug og vores fælles madmadkultur," fortæller Jonas Astrup, udviklingschef i Meyers.

Fakta

Om Food Festival

  • Food Festival finder sted fra den 2. til den 4. september 2022 på Tangkrogen i Aarhus.
  • Arrangementet ’Tips, tricks og grønne genveje med Meyers’ kan opleves lørdag den 3. september kl. 12 – 13 i festivalområdet Fælleskøkkenet. Aktiviteten er gratis og kræver ikke tilmelding.
  • Prisen for en partoutbillet til alle tre dage er 170 kr., mens en endagsbillet koster 110 kr. Børn under 10 får gratis entré, mens studerende og pensionister kan erhverve en dagsbillet for 80 kr.

Om Meyers

  • Meyers tilbyder frokost- og kantineordninger samt catering i hele landet. Derudover tilbyder Meyers gastronomisk teambuilding for virksomheder og private samt madrådgivning for offentlige og private kunder. Meyers deler desuden ud af sin mangeårige gastronomiske erfaring gennem opskrifter, som er samlet i koge-og bagebøger samt tilgængelige online. 
  • Som et led i Meyers bæredygtighedsstrategi arbejder virksomheden på at blive CO2-neutral i 2025 samt at reducere aftrykket fra de råvarer, som bruges i produktionen med 30% inden 2025.
  • I sin bæredygtighedsstrategi arbejder Meyers under overskriften ’Stedsans’ systematisk med at styrke brugen af lokalt producerede råvarer
  • Alle Meyers køkkener og kantiner gør en målrettet indsats for at servere mere grønt – et af grebene er bælgfrugter ledsaget af en række opskrifter til alle kantinekokke.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Kokke fra Meyers giver tips og trick til grøn hverdagsmad ved Food Festival i Aarhus. Her fra Madens Folkemøde på Lolland. Foto: Meyers
Kokke fra Meyers giver tips og trick til grøn hverdagsmad ved Food Festival i Aarhus. Her fra Madens Folkemøde på Lolland. Foto: Meyers
Download
Grønne Genveje - udvalgte opskrifter til dit bæredygtige køkken. Forsiden på det hæfte som deltagerne ved masterclassen på Food Festival får med hjem.
Grønne Genveje - udvalgte opskrifter til dit bæredygtige køkken. Forsiden på det hæfte som deltagerne ved masterclassen på Food Festival får med hjem.
Download
Spirer - Meyers planteprotein. Foto:Meyers
Spirer - Meyers planteprotein. Foto:Meyers
Download
Øko-landmand Kristen Harild fra Skovsholm ved Svaneke har dyrket nogle af de første bælgfrugter for Meyers. Foto: Henrik Sørensen
Øko-landmand Kristen Harild fra Skovsholm ved Svaneke har dyrket nogle af de første bælgfrugter for Meyers. Foto: Henrik Sørensen
Download
Den første høst af økologiske bælgfrugter skal bruges til opskriftsudvikling og tests i Meyers Madhus, samt i en rugbrødsblanding i dagligvarehandlen. Foto: Henrik Sørensen
Den første høst af økologiske bælgfrugter skal bruges til opskriftsudvikling og tests i Meyers Madhus, samt i en rugbrødsblanding i dagligvarehandlen. Foto: Henrik Sørensen
Download

Links

Information om Meyers

Meyers
Meyers
Dampfærgevej 10, 1. sal
2100 København Ø

https://meyers.dk/

Meyers er grundlagt af den gastronomiske iværksætter Claus Meyer, og har i 30 år arbejdet for at fremme kvaliteterne i den danske madkultur. Meyers opererer på alle niveauer i værdikæden fra jord til bord. Hovedaktiviteterne ligger inden for restaurations- og kantinedrift, catering, frugtavl, forædlingsvirksomhed, handel, teambuilding, forskning, formidling, uddannelse og rådgivning.

Følg pressemeddelelser fra Meyers

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Meyers

Vil gøre sommermenuen grønnere og relancerer grillpølser med ny ingrediens2.6.2022 06:22:00 CEST | Pressemeddelelse

Det er svært at sige dansk sommer uden at sige grillpølser, og nu har Meyers gjort det endnu nemmere at tage et grønnere valg, når der skal pølser på gløderne i sommerlandet. Med ambitionen om at få flere bælgfrugter på danskernes tallerkner, relancerer Meyers nu de populære økologiske grillpølser med en opdateret opskrift, hvor 15% af kødet er udskiftet med tilberedte flækærter. Formålet er at skabe en pølse, som kan begejstre klimabevidste kødspisere, når der skal hotdogs på sommermenuen.