Exitprogram kommer bandemiljøer til livs med forebyggelse
Håndholdte indsatser er vejen frem, hvis bandemedlemmer skal væk fra de kriminelle løbebaner. Det er et langvarigt arbejde, men det kan forebygge vold i bandemiljøet og ændre livet for de personer, der lykkes med forløbet. Det viser et forskningsprojekt om Aarhus Kommunes og Østjyllands Politis udmøntning af det nationale bandeexit-program.
Bandekriminalitet har de seneste år været en stor udfordring for samfundet. I 2011 blev Det nationale exitprogram sat i verden for at bekæmpe bandekriminalitet. Nu har et forskningsprojekt fulgt Aarhus Kommunes og Østjyllands Politis arbejde med det nationale bandeexit-program på tæt hold.
Resultaterne viser, at exitforløb for kriminelle og bandemedlemmer rummer en række udfordringer og problemstillinger. Men det står klart, at en vellykket indsats er langvarig og forebyggende.
”De seneste år er kursen over for kriminelle blevet hårdere. Men resultater fra fem måneders feltarbejde med fokus på exitprogrammet viser, at det kræver støtte og individuelle indsatser, når bandemedlemmer skal forlade det kriminelle miljø,” siger seniorforsker Mette-Louise E. Johansen, VIVE.
Hun tilføjer, at bandemedlemmerne ofte kæmper med komplekse problemer. Mange har for eksempel hverken job eller uddannelse og skal have hjælp til bolig. Misbrug er heller ikke en ualmindelig del af hverdagen.
Kriminelle- og ikke-kriminelle netværk er vævet ind i hinanden
En stor udfordring i forhold til at få bandemedlemmer ud af de kriminelle miljøer er, at deres kriminelle netværk ofte er vævet ind i deres ikke-kriminelle familie- og omgangskreds, som bor i samme område. Et bandeexit kan derfor nemt føre til social isolation og udgøre en risiko for, at exitdeltagerne søger tilbage til bandemiljøet.
”At forlade et bandemiljø er muligvis en af de største livsstilomlægninger, som en person kan gå igennem. Hvis man vil ud af sin kriminelle løbebane, er det nemlig ikke blot banden, men hele ens netværk, man skal justere relationerne til. Individuel støtte til at finde nye aktiviteter, venner og bopæl er derfor vigtige faktorer i exitprogrammet,” forklarer Mette-Louise E. Johansen.
Medarbejderne i exitprogrammet spiller en afgørende rolle, da de har indgående kendskab til deltagernes situation og kan give dem den individuelle hjælp, de har brug for. Forskningsprojektet viser endda eksempler på, at det individuelle arbejde med bandemedlemmerne kan neddæmpe eller helt stoppe ulmende konflikter og overfald i bandemiljøet.
Resultaterne peger desuden på vigtigheden af, at myndighederne arbejder sammen med boligforeninger, så der ikke utilsigtet bliver placeret rivaliserende bandemedlemmer og exitdeltagere i samme boligkompleks.
Feltarbejdet hos exitenheden i Aarhus har fundet sted i 2020 og er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.
Kontakter
Mette-Louise Eskildsen JohansenSeniorforsker
Tlf:33 69 77 94mlej@vive.dkLinks
Information om VIVE
VIVE leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og den offentlige sektor. Vi beskæftiger os med socialområdet, sundhed, styring, uddannelse, børn og unge, beskæftigelse, integration, ældrepleje, økonomi og offentlig ledelse. VIVE er en uafhængig statslig institution under Indenrigs- og Boligministeriet.
Følg pressemeddelelser fra VIVE
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIVE
Børn og unge er mindre sammen med deres venner19.12.2022 21:14:36 CET | Pressemeddelelse
Der er sket et markant fald i børn og unges samvær med jævnaldrende. Hvor de tidligere var fysisk sammen ude eller hjemme hos hinanden, så foregår en stor del af samværet i dag online på sociale medier og computerspil. Det er især drengene, der ser mindre til deres venner.
Hver 10. hjemvendte soldat har ondt i psyken10.10.2022 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af soldater fra internationale missioner, der efterfølgende har fået en psykiatrisk diagnose, er steget voldsomt. Der er nu mere end dobbelt så mange med en psykiatrisk diagnose, end der var i 2010.
Danskernes læse- og regnekompetencer undersøges7.9.2022 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
8. september er FN’s internationale læsedag, som markerer vigtigheden af at kunne læse. En stor undersøgelse af danskernes læse- og regnefærdigheder er netop skudt i gang, og op mod 20.000 borgere kan forvente at få tilbuddet om at deltage i undersøgelsen.
Færre personer lever i hjemløshed2.9.2022 07:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Hjemløsheden i Danmark er faldet 10 procent de seneste tre år. Det er især antallet af gadesovere og antallet af unge i hjemløshed, der er på retur, viser VIVEs kortlægning af hjemløshed 2022.
Børn og unge oplever kun sjældent at blive inddraget, når de har en børnesag med myndighederne16.8.2022 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når myndighederne i en børnesag inddrager de berørte børn og unge, er det oftest for, at de kan bidrage til sagen med information og dokumentation. Men børnene og de unge føler sig tit ikke som en aktiv part i deres egen sag. En ny indsamling af viden fra international forskning afdækker børn og unges erfaringer med inddragelse og peger på, hvordan den kan styrkes.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum