Huawei

Europæisk tele-organisation tager afstand fra forbud mod kinesisk 5G-udstyr i EU

Del
Teleselskabernes europæiske brancheorganisation ECTA tager afstand fra politisk motiverede forbud mod kinesisk 5G-udstyr i EU. Det siger organisationen til Reuters fredag.

”En reduktion i antallet af globale leverandører [af 5G-udstyr] fra fem til tre leverandører vil have direkte indflydelse på tele-sektoren i form af højere omkostninger, dårligere performance, forsinket udrulning af 5G-netværk og et mindre innovationspotentiale, ” siger ECTAs direktør Luc Hindryckx i en kommentar til Reuters fredag.

Udtalelsen kommer samtidig med at ECTA i skarpe vendinger har udtalt, at organisationen ”tager afstand fra ethvert forbud mod at bruge kinesisk 5G-udstyr, som har rod i geopolitiske hensyn”. Ydermere henstiller ECTA til at en udelukkelse af kinesiske 5G-leverandører ”kun kan retfærdiggøres, hvis der eksisterer en faktuel begrundelse herfor”.

USA har gentagende gange beskyldt Huawei for at spionere, hvilket de dog på intet tidspunkt har kunnet bevise.

Derfor er Huaweis danske kommunikationschef Tommy Zwicky enig i den bekymring, som ECTA udtrykker til Reuters.

”Det er rart, at en så betydningsfuld spiller som ECTA sætter fokus på, at det her kan være et reelt problem for den fri og fair konkurrence i EU. Men vi har selvfølgelig tiltro til, at alle EU-lande vil tage dette problem med i deres overvejelser om, hvordan man implementerer 5G-lovgivning i hvert enkelt land – også i Danmark, ” siger han.

Nøgleord

Information om Huawei

Huawei
Huawei
Støberigade 14
2450 København SV

For spørgsmål og mere information, kontakt kommunikationschef hos Huawei Technologies Denmark ApS, Tommy Zwicky: tommy.zwicky@huawei.com 

Følg pressemeddelelser fra Huawei

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Huawei

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye