
Europa og Asien bygger bro på Nordisk Teaterlaboratorium

I starten af december kan borgerne i Holstebro og omegn - alle andre, der ønsker det - komme til premiere på teaterstykket After War, som er resultatet af et usædvanligt samarbejde mellem kunstnere, skuespillere og musikere fra Sydkorea og Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret.
Forestillingen handler om den tid, der følger efter en krig, og om hvordan vi husker fortiden og fortæller historien videre til eftertiden og de nye generationer. Samtidig er After War en visuel kraftpræstation, der involverer både cirkusartister, akrobater, skuespillere og musikere fra Sydkorea, Danmark og flere andre lande.
Forestillingen får verdenspremiere i Sydkorea i slutningen af januar, men inden da afholdes en såkaldt showcasepremiere i Holstebro lørdag d. 4. december kl. 20.00 på Nordisk Teaterlaboratorium - Odin Teatret.
Man kan også se forestillingen dagen efter, søndag d. 5. december kl. 16.00. Derefter rykker After War udenlands. De to forestillinger er gratis, men man skal bestille billet på: https://odinteatret.dk/calendar/.
Med udgangspunkt i blandt andet Vietnamkrigen og den sydkoreanske Gwangju-massakre i 1980 stiller After War spørgsmål til, hvad der sker, når en krig endelig er overstået. Hvem var med og på hvilken side, og hvis version er den sande?
Forestillingen bygger på et flerårigt samarbejdsprojekt mellem Asia Cultural Center i Gwangju, Eurasian Theatre Institute (begge Sydkorea) og Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret.
Forestillingen er instrueret af Søs Banke, Dong-Il Lee og Emilie Lund.
Se alle detaljer om After War samt en liste over de medvirkende her: https://odinteatret.dk/calendar/.
Nøgleord
Billeder
Links
Information om Nordisk Teaterlaboratorium
Følg pressemeddelelser fra Nordisk Teaterlaboratorium
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nordisk Teaterlaboratorium
Nordisk Teaterlaboratorium overdrager 55 års teaterhistorie til Det Kongelige Bibliotek20.1.2025 13:00:00 CET | Aktuelt
Nordisk Teaterlaboratorium starter 2025 ud med at tage et vigtigt skridt for teatrets historie, og overleverer sit fysiske arkiv til Det Kongelige Bibliotek. I alt er over 68 flyttekasser med arkivalier blevet flyttet fra teatret i Holstebro, og er nu overdraget til nationale hænder, hvor det sikres til eftertiden. Materialet består blandt andet af brevkorrespondancer, dagbogsdokumentation, fotos, noder og udviklingsmateriale fra forestillinger. Denne overdragelse værner om arkivsamlingens værdi, og giver samtidig rum til fremtiden.
Age Against the Machine Festival Holstebro – En fejring af liv, fællesskab og aldring4.11.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Vi står på tærsklen til noget helt særligt. Nordisk Teaterlaboratorium er stolte af at præsentere den allerførste Age Against the Machine Festival i Holstebro – en festival, der bringer generationer sammen, og som tør tage livtag med de emner, vi alt for ofte undgår: aldring, livets faser og de menneskelige relationer, der binder os sammen.
Unge talenter skal også være med til at bestemme.29.10.2024 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Nordisk Teaterlaboratorium i Holstebro går helt nye veje, når de i den kommende tid skal udvælge værker til de kommende sæsoner som primær netværksscene i Danmark, da de sammen med Dansk Talentakademi har indgået et samarbejde om at lade unge talenter fra Dans- og Musical- & Teaterlinjerne være medkuratorer.
Udnævnt som primær netværksscene i Turnénetværk Danmark12.9.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nordisk Teaterlaboratorium (NTL) i Holstebro er stolte over at kunne meddele, at vi er blevet optaget som en primær netværksscene i Turnénetværk Danmark. Denne udnævnelse er en anerkendelse af vores mangeårige arbejde med at skabe og formidle scenekunst af højeste kvalitet til et bredt publikum både lokalt, nationalt og internationalt.
Den sidste turist i Europa besøger New York22.8.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nordisk Teaterlaboratorium deltager på amerikansk festival: ”Dream Up Festival” på Manhattan, New York, med forestillingen Babel, Babel, Babel 25. august til 1. september 2024 og senere på året også til Rom og Paris. Forestillingen handler om englen Babylon der sendes til jorden, og i en babylonisk blanding af sprog forsøger at hitte rede på menneskenes verden.