Telia Danmark

eSIM er landet - Telia lancerer digitale simkort

Del
Den 17. december 2019 lancerer Telia eSIM til alle kompatible mobiltelefoner og smartphones. Med det digitale simkort, eSIM, bliver det nemmere at skifte SIM, og gør det muligt at have mere end et telefonnummer på mobilen. Desuden sparer den digitale løsning både tid og ressourcer.
SIM står for Subscriber Identity Module, og identificerer telefonen overfor teleselskabet. Med eSIM indbygget i telefonen er der ikke længere behov for det traditionelle SIM-kort af plastik. Det digitale eSIM downloades fra selvbetjeningsuniverset Mit Telia, og giver dig mulighed for at bruge mobil, tablet eller smartwatch med det samme, uden at du behøver indsætte et fysisk SIM-kort.
 
Med eSIM skal du ikke længere spilde tid på at vente på at få et fysisk SIM-kort tilsendt eller udleveret. I takt med at eSIM erstatter det traditionelle SIM-kort, vil det spare plastik, papir og CO2 ved transport, og dermed skåne miljøet. Og skulle du miste eller beskadige dit nuværende SIM-kort, kan du nu bestille og aktivere et eSIM online på få minutter.
 
Med eSIM bliver fremtiden smartere
Det digitale SIM-kort er allerede standard i en række smartwatches som fx flere Apple Watches, hvor der ikke er plads til et fysisk kort. Det betyder, at du kan lade mobilen ligge derhjemme, når du f.eks. løber en tur, træner i fitnesscentret eller arbejder i haven – og stadig modtage opkald på dit mobilnummer via uret via Nummerdeling-tillægstjenesten. 
 
Med eSIM får du nu også muligheden for at have flere mobilnumre på én mobil. Du kan for eksempel have dit arbejdsnummer på et fysisk SIM-kort og dit private nummer på et eSIM-kort. Det kræver selvfølgelig, at din mobiltelefon understøtter muligheden.
 
Med tiden forventes eSIM at blive standard i alle nye mobiltelefoner og smartwatches, som dermed kan blive endnu mindre og med reduceret strømforbrug. eSIM har også perspektiver i forhold til intelligente apparater i hjemmet, hvor alt fra køleskabe til alarmsystemer kan udstyres med et digitalt SIM-kort, og elbiler med eSIM vil kunne koble sig på mobilnetværket for at få informationer om fx trafiksituationen.

Hvordan får jeg eSIM?
eSIM er i første omgang lanceret til Telias privatkunder, der kan bestille det på Mit Telia. Log på og vælg det abonnement (mobilnummer) du ønsker eSIM på, og vælg derefter eSIM under ”Bestil nyt SIM-kort”.
 
eSIM til Apple Watch
Hvis du gerne vil bruge Apple Watch med eSIM og dermed have samme nummer på dit AppleWatch som på din mobiltelefon, så skal du bestille Nummerdeling.
 
Læs mere om eSIM på Telias hjemmeside.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om Telia Danmark

Telia Danmark
Telia Danmark
Ørestads Boulevard 45
2300 København S

http://telia.dk/

I Telia er vi begejstrede for digitaliseringens mange muligheder. Vi transformerer ny teknologi til konkrete produkter, der gør vores kunders hverdag mere farverig, virksomhederne mere effektive og samfundet endnu smartere.

Vi er ikke bare et teleselskab. Vi er en verden af digitale oplevelser og kommunikationen til dine venner, din familie, dine kolleger og dine kunder. Vi er mere end 700 nysgerrige medarbejdere, der forstår vores kunders ønsker og behov og igennem intelligente løsninger, bringer dem tættere på alt det, der betyder noget.

Vores netværk udgør grundstammen i digitaliseringen af Danmark. Det giver os både et ansvar og en mulighed for aktivt at gøre en positiv forskel ved at bidrage til den grønne omstilling, forbinde mennesker og gøre det trygt at færdes online. Det gør vi gennem udnyttelse og udforskning af digitaliseringens mange muligheder – til glæde for os alle.

Læs mere om os på telia.dk

Følg pressemeddelelser fra Telia Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Telia Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye