VIVE

Erhvervsuddannelsesreform har ændret strukturen på grundforløbet, men ikke meget på undervisning og uddannelsesmiljø

Del

Reformen af erhvervsuddannelserne er lykkedes med at etablere et nyt todelt grundforløb a 20 ugers varighed hver: Det ene, GF1, er forbeholdt elever, der kommer direkte fra 9. og 10. klasse. Der er kommet holdfællesskaber, nye optagelsesprocedurer, adgangskrav og nye adgangsveje for voksne over 25. Men med ambitionerne om bedre undervisning, mere pædagogisk ledelse og et attraktivt uddannelsesmiljø er skolerne endnu et stykke fra målet.

Da erhvervsuddannelsesreformen blev sat i værk i august 2015, var det med klare mål om at mindske frafaldet på grundforløbet, gøre erhvervsuddannelserne mere prestigefyldte og få flere til at vælge denne uddannelsesvej. En række tiltag blev sat i værk, som blandt andet skulle forbedre undervisningen og skabe et bedre ungdomsuddannelsesmiljø, fx et kompetenceløft af lærere og ledere og etableringen af et ungespor (GF1) forbeholdt elever, der kommer direkte fra 9. og 10. klasse. Herudover skulle mere it og motion og bevægelse i undervisningen sikre bedre undervisning og et bedre uddannelsesmiljø.

VIVE har for Børne- og Undervisningsministeriet lavet en evaluering af reformen tre år efter, den blev sat i værk. Evalueringen viser bl.a., at elevernes oplevelser af kvaliteten af undervisningen og uddannelsesmiljøet på erhvervsuddannelserne ikke er bedre end før reformen. Lederne vurderer især, at det har været svært at implementere motion og bevægelse i undervisningen.

Formelle rammer på plads

Mens det halter med at nå reformens mål i forhold til bedre undervisningskvalitet og et bedre uddannelsesmiljø, så har erhvervsskolerne til gengæld haft mere succes med at indføre de mere formelle tiltag i reformen. Det gælder for eksempel en ny struktur på grundforløbet, nye optagelsesprocedurer, adgangskrav og nye adgangsveje for voksne elever over 25 år.

”Det er en stor og kompleks reform. De mest markante resultater af erhvervsuddannelsesreformen finder vi på det formelle plan. Vi ser, at elevernes boglige og sociale forudsætninger generelt er øget. Det er formentlig en følge af de skærpede adgangskrav, hvor man som minimum skal have karakteren 02 i dansk og matematik. Undersøgelsen tyder også på, at en større andel af eleverne er afklarede og realistiske i forhold til deres uddannelsesvalg. Det skyldes sandsynligvis adgangskrav og grundforløbets nye struktur, hvor uddannelsesvalget udsættes ca. 20 uger for de elever, der kommer direkte fra grundskolen”, forklarer chefanalytiker Mette Slottved, der har ledet undersøgelsen.

Ikke alle ændrede strukturer fungerer lige godt. Fx har lederne svært ved at implementere det ene grundforløb (GF2) og kravet om, at alle elever skal nå et fastsat fagligt niveau på 20 uger. Desuden peger rapporten på udfordringer med brugen af afkortning af uddannelsen og merit for de voksne elever over 25 år. Ledere og lærere vurderer, at afkortning og merit har en negativ virkning på det sociale og faglige miljø og den enkelte elevs muligheder for at nå de faglige mål.

Meget tyder på, at tiltagene i reformen primært er blevet gennemført i reformens første år. Resultaterne fra denne evaluering tre år efter reformen er nemlig på mange måder uændret sammenlignet med den evaluering, der blev foretaget et år efter, at reformen var sat trådt i kraft. Lederne vurderer fortsat GF1 som let at implementere, mens GF2 og målet om mere motion og bevægelse opleves som svært at implementere.

Andre resultater fra evalueringen 

  • Der bruges mere tid på vejledning efter reformen.
  • Eleverne på små erhvervsskoler er mere positive end elever på mellemstore og store skoler.
  • Motion og bevægelse er mere udbredt på små erhvervsskoler.
  • Voksenuddannelsesmiljøet er ikke forbedret.

Fakta om evalueringen

Evalueringen Grundforløb på erhvervsuddannelserne tre år efter reformen er femte og sidste udgivelse i forbindelse med et stort følgeforskningsprojektet omkring erhvervsuddannelsesreformen.

Evalueringen belyser implementeringen og resultaterne af seks ud af ti af reformens indsatsområder:

  • Mere og bedre undervisning
  • Enklere struktur og mere overskuelighed
  • Fokusering af vejledningsindsatsen
  • Et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø
  • Klare adgangskrav
  • Erhvervsuddannelses for voksne (euv).

De data, der bruges i evalueringen, stammer fra spørgeskemaundersøgelser gennemført blandt elever, lærere og ledere på erhvervsuddannelsernes grundforløb i efteråret 2018, samt registerdata på elever, der er begyndt på deres grundforløb efter sommerferien 2018. Disse data er suppleret med interview-, spørgeskema- og registerdata, der er indsamlet i forbindelse med de tidligere rapporter.

Nøgleord

Kontakter

Chefanalytiker Mette Slottved
Mobil: 22 70 33 46
mesl@vive.dk

Links

Information om VIVE

VIVE
VIVE
Herluf Trolles Gade 11
1052 København K

+45 44 45 55 00https://vive.dk/

VIVE leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og den offentlige sektor. Vi beskæftiger os med socialområdet, sundhed, styring, uddannelse, børn og unge, beskæftigelse, integration, ældrepleje, økonomi og offentlig ledelse. VIVE er en uafhængig statslig institution under Social- og Indenrigsministeriet.

Følg pressemeddelelser fra VIVE

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra VIVE

Ny modtagelse af indsatte i fængslerne er endnu ikke i mål5.10.2020 08:37:41 CESTPressemeddelelse

En ny systematisk model for at modtage nye indsatte i de danske fængsler er blevet positivt modtaget af både indsatte og ansatte. Modellen har ensartet modtagelsen og målrettet planlægningen af afsoningen på tværs af fængslerne. Tre år efter indførelsen var der dog stadig væsentlige forhindringer for at nå målet med den nye modtagelse. Især fordi de indsatte ofte ikke kan få den indsats, de har brug for.

En simpel indsats kan reducere studerendes forbrug af alkohol30.8.2020 07:15:00 CESTPressemeddelelse

En simpel digital indsats målrettet universitetsstuderende har betydet, at de unge drikker alkohol 17 procent færre gange om måneden. Reduktionen er især sket blandt studerende på første år og blandt mænd. Indsatsen har også ført til en markant reduktion i andelen af unge, der har svært ved at sige nej til alkohol. Og det er ikke gået ud over de unges følelse af at være en del af fællesskabet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum