Aarhus Universitet Technical Sciences

Enzymer skal gøre grise sundere og mere klimavenlige

Del

Udviklingen af et nyt fodringskoncept skal reducere grisenes udledning af klimagasser. Samtidig forventes det, at konceptet vil kunne forbedre grisenes sundhed og dermed reducere behovet for antibiotika og antimikrobielle stoffer i produktionen af grisekød.

Et nyt forsknings- og innovationsprojekt skal udvikle et fodringskoncept, som forbedrer grises mikrobiota, det vil sige de mikroorganismer, der lever i mavetarmkanalen hos grisene. Formålet er at forbedre grisenes sundhed, reducere udledningen af klimagasser samt at forbedre grisenes vækstevne og dermed produktionsøkonomien.

Det er Danisco Animal Nutrition & Health, som er en del af IFF’s Health and Biosciences division, og Aarhus Universitet, som vil udvikle konceptet, og de foreløbige resultater er så lovende, at Innovationsfonden nu har bevilget 14 mio. kr. til formålet.

- Konceptet bygger på, at foderet tilsættes et særligt enzym, som gør, at der frigives såkaldte præbiotiske substrater i mavetarmkanalen hos grisene, forklarer projektleder Charlotte Horsmans Poulsen fra Danisco Animal Nutrition & Health.

De præbiotiske substrater fremmer udviklingen af en ønskelig mikrobiota i tarmen med en højere andel af vækstfremmende, gavnlige bakterier og færre metanogene arkæer, som producerer klimagassen metan.

- Vores forventning er, at det ny fodringskoncept vil reducere grisenes udledning af metan, øge deres vækst og fremme den generelle sundhed i besætningerne, siger Charlotte Horsmans Poulsen.

Danisco Animal Nutrition & Health står for udvikling af fodringskonceptet, mens Aarhus Universitet undersøger påvirkningen af grisenes udledning af metan. Endvidere skal effekten af enzymet på grisenes tilvækst, fodereffektivitet, tarmsundhed og immunrespons undersøges.

- I forhold til kvæg er der meget lavere udledninger af metan fra den enkelte gris, men fordi vi har så mange grise i Danmark, er det vigtigt også at se på mulighederne for at reducere udledningerne fra denne dyregruppe, siger seniorforsker Ole Højberg fra Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet, der koordinerer universitetets del af projektet.

Han peger på, at et stort potentiale ved det nye fodringskoncept ligger i et reduceret klimaaftryk sammenholdt med en forbedring af grisenes sundhed og dermed et reduceret behov for at anvende antibiotika og andre antimikrobielle stoffer i produktionen.

Et højt forbrug af antibiotika fører til resistensdannelse hos de mikroorganismer, som antibiotikabehandlingen er rettet mod. Antimikrobiel resistens er et stigende problem og betragtes i dag som en global trussel mod folkesundheden.

Danmark har en stor griseproduktion, og det indebærer, at omkring 75 procent af de antimikrobielle stoffer, der anvendes i dansk husdyrproduktion, anvendes til svin.

Information om Aarhus Universitet Technical Sciences

Aarhus Universitet Technical Sciences
Aarhus Universitet Technical Sciences
Ny Munkegade 120
8000 Aarhus C

87150000http://tech.au.dk

Kontakt

Projektleder Charlotte Horsmans Poulsen, Nutrition and Biosciences, IFF. Mail Charlotte.Poulsen@iff.com,
tlf. 26 27 45 15

Seniorforsker Ole Højberg, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet. Mail ole.hojberg@anis.au.dk, tlf. 61 38 40 70

Presse- og mediechef Jens Bomholt, Innovationsfonden. Tlf. 61 90 50 45, Mail: jens.bomholt@innofond.dk

Fakta

Finansiering: Innovationsfonden

Innovationsfondens investering: 14 mio. kr.

Samlet budget: 27.6 mio. kr

Varighed: 3.5 år

Projekttitel: Reducing methane emissions and improving growth performance and health with a novel enzyme applied to swine (MethEnzwine)

Partnere: Danisco Animal Nutrition & Health, part of IFF’s Health and Biosciences division og Aarhus Universitet: Institut for Husdyrvidenskab og Institut for Bio- og Kemiteknologi.

Foto: Rais Foto

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

Iltsvind bliver mere og mere udbredt i de indre danske farvande30.9.2022 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Den seneste iltsvindsrapport, der frigives fredag d. 30. september kl 12 fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet, viser, at iltsvind påvirker en stadig større del af vores farvande. Seniorrådgiver Jens Würgler Hansen er bekymret for, at vi i Danmark har accepteret iltsvind og ikke forstår, at forholdene bliver stadig dårligere i visse områder af vores farvande.

Iltsvind bliver mere og mere udbredt i de indre danske farvande30.9.2022 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Den seneste iltsvindsrapport, der frigives fredag d. 30. september kl 12 fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet, viser, at iltsvind påvirker en stadig større del af vores farvande. Seniorrådgiver Jens Würgler Hansen er bekymret for, at vi i Danmark har accepteret iltsvind og ikke forstår, at forholdene bliver stadig dårligere i visse områder af vores farvande.

Mælk fra geder og kameler som erstatning for mælk fra køer24.8.2022 08:58:50 CEST | Pressemeddelelse

I den nordlige del Afrika syd for Sahara ser fremtiden for blandt andet mælk fra køer dyster ud. Med klimaændringerne vil temperaturen stige, og græsset vil visne. Uden græs ingen køer, og uden køer ingen mælk, medmindre landmændene skifter fra kvægbesætninger til blandede besætninger af kvæg, geder og kameler. Ifølge ny forskning vil blandede besætninger resultere i en højere mælkeproduktion, lavere forbrug af vand og foder samt mindre udledning af drivhusgas.

Store regionale forskelle i landbrugets tilpasning til fremtidens klimaændringer i Europa24.8.2022 08:54:27 CEST | Pressemeddelelse

Et overblik over igangsatte og planlagte klimatilpasningstiltag i europæisk planteproduktion viser markante regionale forskelle. I Sydeuropa finder man flest tiltag som følge af klimaforandringer, og det er også de egne, der ifølge forskere fra blandt andet Aarhus Universitet vil opleve de mest negative konsekvenser på grund af mere tørke og ekstrem varme. Der er, ifølge forskerne, et stort behov for yderligere fokus og politisk bevågenhed, hvis europæisk landbrug skal kunne nå at tilpasse sig til fremtidens klimatiske vilkår.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum