
Entreprenør fundet til renovering af Axeltorv

Lolland Kommune og JHH Entreprenør ApS underskrev i sidste uge kontrakt på hovedentreprisen på renovering og ombygning af Axeltorv i Nakskov. JHH Entreprenør ApS er en velkonsolideret entreprenørvirksomhed fra Rønnede med mere end 20 års erfaring inden for entreprenørarbejde. JHH Entreprenør går i gang med anlægsarbejdet i september i år, og hele torvet forventes færdigt i sommeren 2023.
Formålet med at renovere Axeltorv er at omdanne det fra hovedsageligt at fungere som vej og parkeringsplads til at blive et mere levende og inviterende byrum, som understøtter aktiviteter, arrangementer, byliv og fællesskaber. Det nye torv indrettes, så det kan rumme mange forskellige arrangementer og begivenheder året rundt, men også fungere som et smukt og funktionelt opholdsrum i hverdagen, samtidig med at en begrænset biltrafik fortsat er mulig på de gåendes præmisser.
Borgmester Holger Schou Rasmussen glæder sig over, at arbejdet nu går i gang:
”Jeg er rigtig glad for, at vi er nået hertil, at vi står lige over for, at maskinerne kan komme i gang på torvet. Projektet har været længe undervejs, og det er blevet drøftet grundigt, både af borgerne i byen og af politikerne i Byrådet. Jeg er ikke i tvivl om, at det nye torv bliver en attraktion og dermed til gavn og glæde for butikkerne, og alle der gerne vil have flere oplevelser i bymidten.”
JHH Entreprenør går nu i gang med at udarbejde en tidsplan for det kommende års arbejde. Renoveringen planlægges, så ikke hele torvet er gravet op på samme tid, men derimod opdeles i mindre etaper for at minimere generne for de nærmeste naboer.
”Det kan ikke undgås, at det vil rode og larme lidt i de måneder, renoveringen står på. Sammen med entreprenøren vil vi dog gøre vores bedste for at minimere generne for torvets naboer så meget som muligt. Blandt andet vil der blive taget hensyn til udeserveringen i sommermånederne og julehandlen i december. Vi vil inden sommerferien invitere Axeltorvs butiksejere, restauratører og beboere til et orienteringsmøde, hvor vi vil give lidt mere præcis information om det videre forløb”, udtaler programdirektør for Nakskov 2030 Tim Jeppesen.
Torverenoveringen blev sendt i udbud i starten af marts, hvor fem entreprenørvirksomheder var indbudt til at afgive tilbud på opgaven. Efter udbudsrunden stod det klart, at det blev JHH Entreprenør, der kunne skrive under på kontrakten til en værdi af 14,6 mio. kr. for udførelse af entreprisen.
Entreprisen omfatter udover belægningsarbejder på omkring 4.500 kvm også etablering af siddepladser samt plantning af træer på torvet. Herudover renoveres Badstuestræde og Farverensstræde med nye belægninger magen til den, der i forvejen findes i mange af sidestræderne til Søndergade og Vejlegade.
Fakta om torverenoveringen
- Projektet har et samlet budget på 24 mio. kr. Ud over kontrakten med JHH Entreprenør ApS vil der komme udgifter til bl.a. restaurering af rytterstatuen af Christian X, etablering af ny belysning, byrumsinventar, rådgiverydelser samt arkæologiske undersøgelser på torvet.
- Landskabsarkitekt på projektet er SLA Arkitekter. Rådgivende ingeniør er NIRAS.
- Projektet gennemføres som en del af Nakskov 2030, der er partnerskab mellem Lolland Kommune, A.P. Møller Fonden og Realdania. Partnerne har samlet afsat 150 mio. kr. til at løfte Nakskov og området omkring til glæde for borgere, besøgende, erhvervsdrivende og hele Lolland. Nakskov 2030 koncentrerer udviklingen tre steder: I bymidten, på havnen og omkring Hestehovedet og fjorden. Her skal en række konkrete projekter tilsammen skabe bedre byrum og nye oplevelser med udgangspunkt i områdets særlige kvaliteter: Den historiske bymidte, den rå industrihavn og den trygge og rolige Nakskov Fjord.
Nøgleord
Kontakter
Tim JeppesenProgramdirektør for Nakskov 2030
Tlf:40 89 41 24Billeder
Information om Lolland Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Ny folkeskolestrategi vedtaget31.10.2025 08:11:13 CET | Pressemeddelelse
Høj kvalitet, et stærkt fællesskab og en varieret og spændende undervisning. Det er lidt af det, der skal gøre fremtidens folkeskole robust, attraktiv og bæredygtig. En vision, der netop er vedtaget som et led i Lolland Kommunes nye folkeskolestrategi.
Lolland Kommune ændrer praksis for udsendelse af pressemeddelelser28.10.2025 14:30:02 CET | Pressemeddelelse
Fra lørdag den 1. november 2025 vil Lolland Kommune ikke længere anvende Ritzaus udsendelsessystem Via Ritzau til udsendelse af pressemeddelelser.
Rødbyhavn bliver ny national industripark28.10.2025 09:35:29 CET | Pressemeddelelse
Smidig sagsbehandling, kort ekspeditionstid og en erhvervsrelevant infrastruktur. Det er lidt af det, der skal gøre det let og enkelt at etablere nye produktions-aktiviteter i en industripark. Et stempel, der kan skabe ekstra arbejdspladser og sikre vækst og udvikling lokalt.
Lolland Kommune sætter ind for at få flere til stemmeurnerne27.10.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Færre og færre stemmer til kommunalvalg, og den tendens gør sig også gældende i Lolland Kommune, hvor stemmeprocenten i 2021 kun nåede op på 63,1. Den lave valgdeltagelse er en demokratisk udfordring, som kræver handling. I samarbejde med lokale aktører sætter Lolland Kommune derfor ind med en række indsatser, der skal give flere lyst til og mod på at bruge deres stemme til Kommunalvalget den 18. november 2025.
Fast læge på Center for Handicaps botilbud skaber tryghed og styrker sundheden29.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Beboerne på Center for Handicaps fire botilbud skal have lettere og mere direkte adgang til sundhedsfaglig hjælp og rådgivning i hverdagen. Fremover er der derfor tilknyttet en fast læge på Krogsbølleparken, Stormarken 1-5, Flintebjerg Nord/Syd og Flintebjerg Øst/Vest.

Lolland Kommune