Endnu en besætning med hobbyhøns er ramt af fugleinfluenza
31.12.2021 16:21:59 CET | Fødevarestyrelsen | Pressemeddelelse
Statens Seruminstitut har fundet fugleinfluenza i prøver fra en hobbybesætning i Skaverup ved Vordingborg med 30 høns, ti ænder og to gæs. Fødevarestyrelsen blev tilkaldt af ejeren, da flere af dyrene døde, og besætningen er nu konstateret smittet med den smitsomme og meget dødelige fugleinfluenza H5N1. Lørdag den 1. januar afliver Fødevarestyrelsen de resterende dyr for at stoppe yderligere spredning af sygdommen.
Det er femte gang på bare to måneder, at hønse- og andefuglebesætninger er ramt af fugleinfluenza – heraf har tre udbrud ramt private hobbyhold.
’Siden november har alle hønse- og fugleejere haft pligt til at holde dyrene inde eller overdækket, fordi der er fugleinfluenza blandt de vilde fugle. Det er ærgerligt, at en besætning med hobbydyr nu igen er ramt af sygdomen. Det viser desværre, hvor vigtigt det er, at fugleejere skærmer deres dyr fra de vilde fugle’, siger dyrlæge og kontorchef Charlotte Vilstrup, Fødevarestyrelsen.
Mindre hønsegårde og fuglehold er dog undtaget fra kravet om overdækning, hvis indhegningen er 40 kvadratmeter eller mindre. Fødevarestyrelsen anbefaler dog, at man overdækker hønsegården med fast tag, net eller tråd, og at dyrene altid får foder under tag, så vilde fugle ikke kan komme til hverken foder eller drikkevand.
Fødevarestyrelsen anbefaler endvidere skifte af fodtøj inden besøg i hønsegården.
I forbindelse med fundet af fugleinfluenza i Skaverup har Fødevarestyrelsen oprettet en 10-kilometers restriktionszone rundt om den smittede besætning, hvor det bl.a. er forbudt at sælge og flytte æg, høns og andre fugle, medmindre man får en særlig tilladelse fra Fødevarestyrelsen. I en 3-kilometers beskyttelseszone skal ejere af høns og andre fugle desuden registrere deres fugle på landbrugsindberetning.dk.
Hvis du får mistanke om fugleinfluenza i dine dyr, det kan fx. være høj dødelighed og luftvejssymptomer, skal du kontakte en dyrlæge.
Se bekendtgørelse og kort med restriktionszoner
Se reglerne, der gælder i zonerne
Hvad skal du gøre med dit fjerkræ under en fugleinfluenzaepidemi
Nøgleord
Billeder
Information om Fødevarestyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Udbrud af fugleinfluenza hos 60.000 høns i Brande10.3.2026 10:34:12 CET | Pressemeddelelse
Midtjysk besætning med 60.000 høns ramt af fugleinfluenza. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri afliver besætningen tirsdag for at forebygge yderligere smittespredning.
Nordfynsk besætning med høns, ænder, gæs og andre fugle er ramt af fugleinfluenza8.3.2026 09:07:23 CET | Pressemeddelelse
Nordfynsk besætning med høns, ænder, gæs og andre fugle er ramt af fugleinfluenza, og bliver søndag aflivet af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri for at forebygge yderligere smittespredning.
Nyt udbrud af fugleinfluenza rammer 25.000 kalkuner på Lolland3.3.2026 08:46:02 CET | Pressemeddelelse
I en kalkunfarm ved Stokkemarke på Lolland er der fundet fugleinfluenza i en besætning med omkring 25.0000 kalkuner. Besætningen bliver aflivet for at forebygge yderligere smittespredning, oplyser Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Fugleinfluenza i besætning med 115.000 høns i Herlufmagle21.2.2026 10:34:59 CET | Pressemeddelelse
Prøver analyseret på Statens Serum Institut viste fredag, at der er fugleinfluenza i en større hønsebesætning med 115.000 æglæggende høns ved Herlufmagle, Nord for Næstved. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og fiskeri indleder lørdag aflivning af de mange fjerkræ.
Et hobbyhold med høns og ænder er smittet med fugleinfluenza10.2.2026 18:30:24 CET | Pressemeddelelse
I Tingsted nord for Nykøbing Falster er en hobbybesætning med ca. 75 høns og få ænder ramt af fugleinfluenza. Fuglene er blevet aflivet tirsdag, og Fødevarestyrelsen har oprettet overvågnings- og beskyttelseszoner for at nedsætte smitterisiko.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum