Varmepumpeindustrien i Danmark

En sand Molbohistorie at ville forbyde klima- og miljøvenlige varmepumper og i stedet kræve pligt til fjernvarme

Del
Elektrificeringen af Danmark er et af de helt centrale elementer i den grønne omstilling. Det lyder derfor også mest som en gammeldags Molbohistorie, når direktør Lars Bonderup Bjørn, Energiselskabet Ewii, foreslår, at de klimavenlige varmepumper skal forbydes i områder, hvor fjernvarme er en mulighed, siger Lars Abel, sekretariatschef i Varmepumpeindustrien.

I Varmepumpeindustrien lever vores medlemmer naturligvis af at sælge og installere varmepumper. Men at bruge den alt for langsomme udvikling af elnettet som undskyldning for at tvinge borgere over på fjernvarme og direkte forbyde varmepumper, forstår vi slet ikke. Det giver slet ikke mening. Hvorfor lige varmepumper? Hvorfor så ikke foreslå at bremse udrulningen af elbilerne på vore veje i de områder, hvor der er kollektiv trafik? Eller borgernes mulighed for at børste tænder med en el-tandbørste?

Netvirksomhederne har ansvaret for eldistributionsnettet og er i reguleringen forpligtet til at sikre tilstrækkelig kapacitet i nettet. Det må vi forvente, at de lever op til, især eftersom der fra politisk side er indgået aftaler, der skal håndtere netvirksomhedernes meromkostninger til at håndtere et stigende elforbrug.

At tilbagerulle undtagelserne fra tilslutnings- og forblivelsespligt til fjernvarme, som trådte i kraft 1. januar 2019, og tilmed stramme tilslutningspligten, ville i den grad være et benspænd for den grønne omstilling, som Danmark har forpligtet sig til. Det ville også være et konkurrenceforvridende fejltrin til skade for både samfunds- og privatøkonomi. Vi er ikke i tvivl om, at det haster med udbygningen af elnettet. Opgaven lige nu er at udbygge den vedvarende energi og sørge for, at vi bruger billig grøn strøm effektivt alle steder, hvor den kan fortrænge de fossile brændsler i opvarmning, transport og industri.  Så må Klima-, Energi- og Forsyningsministeren og Folketinget følge op, når det går for langsomt, hvilket det helt sikkert gør, i takt med samfundets elektrificering – en elektrificering, vi alle ønsker som en del af den grønne omstilling.

Varmepumper er et helt naturligt miljøvenligt alternativ til de mange naturgasfyr, som et bredt flertal i Folketinget ønsker at udfase. Vi skal naturligvis satse på en hurtig afvikling af mest mulig fossil opvarmning. Heldigvis er det også den udvikling, som mange borgere selv har set komme. Der sælges mange varmepumper. Fjernvarme kan være et udmærket alternativ nogle steder, men det vil være både en samfundsøkonomisk og forbrugerøkonomisk dårlig investering kun at satse på fjernvarme. Når kommunerne skal lave deres varmeplaner, skal de naturligvis sikre sig, at man når frem til den mest grønne og samfundsøkonomisk og forbrugerøkonomisk fordelagtige løsning for os alle sammen.

Vi har brug for borgernes frie valg af opvarmningskilde på et oplyst grundlag. Det er helt i klimaets interesse. Vi ser ind i en fremtid med mere og mere vindenergi og solenergi. Varmepumpeteknologien byder på store fordele og kan hurtigt etableres, hvor det ønskes. Fjernvarme er jo heller ikke gratis og tager lang tid at etablere nye steder. 

Kontakter

Lars AbelSekretariatschefVarmepumpeindustrien

Tlf:40303075

Information om Varmepumpeindustrien i Danmark

Varmepumpeindustrien i Danmark
Varmepumpeindustrien i Danmark
Aaboulevard 7, 1.tv.
1635 København V

http://www.varmepumpeindustrien.dk

Følg pressemeddelelser fra Varmepumpeindustrien i Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Varmepumpeindustrien i Danmark

Behov for dansk handlingsplan for at fremskynde udbredelsen af varmepumpeteknologien2.1.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Danmark kan ikke fortsat ”nøjes med” at læne sig op ad den omdiskuterede ”hockeystav” i forventning om, at uprøvede teknologier vil sikre de nødvendige CO2-reduktioner i løbet af ganske få år. Såvel Klimarådet som fremtrædende erhvervsrepræsentanter har offentligt givet udtryk for, at den grønne omstilling nærmest er gået i stå. Udfasningen af naturgassen i rumopvarmningen skal erstattes af mere vedvarende energi. Varmepumpeindustrien ser frem til, at der sættes yderligere turbo på denne udvikling.

Få nu fjernet barriererne for hurtig grøn varmeforsyning15.12.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Den grønne omstilling i Danmark er nærmest gået i stå! Tiden er inde til, at politikerne træffer nogle afgørende beslutninger, som reelt fjerner barriererne for hurtig grøn varmeforsyning og samtidig sikrer de rigtige varmeløsninger de rette steder. Og – nej – fjernvarme er ikke den rigtige løsning alle steder, hverken samfundsøkonomisk, for den enkelte husejer eller for den klogeste grønne omstilling.

Vi skal undgå fejlinvesteringer – derfor skal projektforslag i kommunernes varmeforsyningsplaner genberegnes14.8.2023 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Mangel på arbejdskraft, stigende materialepriser, inflation og lønstigninger er blot nogle af de ændrede forudsætninger, der kan få økonomien for mange allerede godkendte projektforslag i kommunernes varmeplaner til at vakle. Som led i prioriteringen af fremtidige varmeløsninger i Danmark skal der gennemføres en genberegning - en ”gennemlysning” - af alle de fjernvarmeprojektforslag og de alternative forslag til udrulning af individuelle varmepumpeløsninger, som aktuelt indgår i de kommunale varmeplaner. Det foreslår Varmepumpeindustrien, som også fastslår, at den grønne omstilling kan gå hurtigere, end det vi oplever i disse måneder. Genberegningen skal ske på en objektiv og neutral måde, der ikke favoriserer en særlig varmeløsning.

Turbo på den grønne omstilling - teknologien findes allerede - så hvorfor vente?9.3.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Målrettet udnyttelse af varmepumpeteknologien kan bidrage til at opfylde Danmarks klimamålsætning. For tredje år i træk har Klimarådets statusrapport udtalt en skarp kritik af regeringens førte klimapolitik. Hockeystaven bliver blot mere og mere stejl, hvis Danmarks 2030-mål skal gå fra målsætning til realitet. Klimarådet konkluderer, at det kræver implementering af ny teknologi, hvis målet skal nås. Imidlertid kan målrettet udnyttelse af den eksisterende energieffektive og grønne varmepumpeteknologi – i individuel opvarmning, i fjernvarmen og ved udnyttelse af overskudsvarme fra virksomheder og institutioner gøre 2030-målsætningen langt mere realistisk.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye