Succes med varmepumpepuljer kalder på flere midler
20.3.2026 06:15:00 CET | Varmepumpeindustrien i Danmark | Pressemeddelelse
Danskerne og virksomhederne har en overvældende interesse for at skifte til grøn varme, der kan og bør understøttes med flere midler.

Interessen for at skrotte oliefyret til fordel for en varmepumpe er enorm. Siden åbningen i februar har over 5.800 danskere søgt om tilskud, og Erhvervspuljen er blevet søgt i bund på rekordtid. Det vidner om en stor vilje til at bidrage til den grønne omstilling, når muligheden byder sig.
- Den enorme interesse fra både boligejere og virksomheder er en enestående mulighed, som vi skal gribe. Det viser med al tydelighed, at danskerne er klar til at konvertere væk fra fossil varme, når de rette rammer er til stede, siger Niels Peter Skov, formand for Varmepumpeindustrien (VPI).
Puljer tømmes på rekordtid
Selvom der er blevet tilført 100 millioner kroner ekstra til puljerne, kan midlerne ikke følge med den store efterspørgsel. Varmepumpepuljen har kun cirka 20 millioner kroner tilbage, hvilket svarer til to ugers ansøgninger, mens ansøgere til Erhvervspuljen allerede må stille sig i kø. Det kalder på politisk opmærksomhed, hvis ikke proppen skal sættes i for de grønne investeringer, der for manges vedkommende kræver støtte.
- Vi skal fastholde fremdriften og sikre, at puljerne forbliver åbne, så vi ikke bremser den grønne bølge. Hver eneste varmepumpe gør os mere uafhængige af iransk olie og russisk gas, og derfor er det afgørende med politisk handling og flere midler til at omdanne efterspørgslen til konkret grøn omstilling, siger Niels Peter Skov.
Erhvervspuljen, der giver tilskud til energibesparelser i virksomheder, modtog ansøgninger for mere end de afsatte 279 millioner kroner på under to uger.
Nøgleord
Kontakter
Morten Lund KristensenVarmepumpeindustrien VPI
Tlf:51888609mlk@varmepumpeindustrien.dkBilleder

Varmepumpeindustrien - VPI
Varmepumpeindustrien - VPI - samler branchens producenter og leverandører af kvalitetsvarmepumper.
Foreningen arbejder målrettet på, at varmepumper skal opnå en central placering i fremtidens danske fossilfrie energipolitik. Det gælder individuelle varmepumper, varmepumper i industrien og varmepumper i fjernvarmesektoren. Samtidig har foreningen særlig fokus på kvalitet og energieffektivitet.

Følg pressemeddelelser fra Varmepumpeindustrien i Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varmepumpeindustrien i Danmark
VPI: Genåbning af varmepumpepulje skaber fornyet grønt momentum2.7.2026 11:04:32 CEST | Pressemeddelelse
Genåbningen af Varmepumpepuljen er en kærkommen håndsrækning, der er med til at sikre tempo i den grønne omstilling, lyder det fra Varmepumpeindustrien (VPI).
VPI: Varmepenge sætter vigtig retning for grøn varme19.6.2026 13:18:06 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens investering på mere end 500 millioner kroner i grøn varme sender et vigtigt signal til både boligejere og branchen. Nu skal stabile rammer sikre tempo i omstillingen, mener Varmepumpeindustrien.
VPI: Tom varmepumpepulje kalder på politisk handling12.5.2026 13:44:12 CEST | Pressemeddelelse
Varmepumpepuljen er nu tømt efter en massiv ansøgningsbølge, hvor 8.500 boligejere har fået tilsagn. Den enorme interesse er en gylden anledning til at gentænke den politiske opbakning til den grønne omstilling, lyder det fra Varmepumpeindustrien (VPI).
VPI: Øget interesse for varmepumper har endnu ikke ramt salgstallene30.4.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Salgstallene for årets første tre måneder holder samme niveau som sidste år. Men en kombination af uro omkring Hormuzstrædet og åbningen af Varmepumpepuljen har skabt en massiv efterspørgsel, der forventes at slå igennem i det kommende kvartal, lyder det fra Varmepumpeindustrien (VPI).
En styrket erhvervspulje kan accelerere omstillingen20.4.2026 09:45:50 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheders interesse for at skifte olie- og gasfyr ud er så stor, at der nu er søgt om flere midler, end der er i Erhvervspuljen. Nu efterlyser Varmepumpeindustrien hurtigere sagsbehandling og bedre rammer, så omstillingen ikke går i stå.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum