VPI: Øget interesse for varmepumper har endnu ikke ramt salgstallene
30.4.2026 07:05:00 CEST | Varmepumpeindustrien i Danmark | Pressemeddelelse
Salgstallene for årets første tre måneder holder samme niveau som sidste år. Men en kombination af uro omkring Hormuzstrædet og åbningen af Varmepumpepuljen har skabt en massiv efterspørgsel, der forventes at slå igennem i det kommende kvartal, lyder det fra Varmepumpeindustrien (VPI).

Nye tal for første kvartal viser 3.575 solgte vandbårne varmepumper (luft-vand og væske-vand). Tallene er på niveau med første kvartal i 2025, hvor der blev solgt 3.654 enheder. Selvom tallene foreløbigt er stabile, ulmer en markant vækst lige under overfladen.
- Interessen er eksploderet i løbet af kvartalet, men vi ser en naturlig forsinkelse i de realiserede salgstal. Mange danskere brugte januar på at vente på åbning af Varmepumpepuljen, og de efterfølgende begivenheder ved Hormuzstrædet indtraf også først et stykke inde i årets første kvartal, siger Niels Peter Skov, formand for Varmepumpeindustrien (VPI).
Massiv interesse for tilskudspulje
Selvom de endelige salgstal lader vente på sig, peger aktiviteten omkring de statslige tilskudsordninger på en travl fremtid for branchen. Allerede nu har varmepumpen givet 500 flere tilsagn, end hvad den samlede pulje formåede at levere i hele det forgangne år.
- Det er et meget stærkt signal om, at danskerne står klar til at skifte de fossile fyr ud. Den massive søgning til Varmepumpepuljen viser, at når rammerne er der, så er viljen til den grønne omstilling også til stede hos boligejerne, siger Niels Peter Skov.
Forventer stigning i andet kvartal
Den ophobede efterspørgsel fra årets første måneder forventes at skabe travlhed i det kommende kvartal. Varmepumpeindustrien forbereder sig nu på at eksekvere på de mange nye tilsagn, der er givet i forbindelse med puljeåbningen.
- Vi forventer en markant stigning i salget i andet kvartal. Fundamentet er lagt med de mange tusinde ansøgninger til Varmepumpepuljen, og vi ser nu frem til at hjælpe danskerne med at få installeret de løsninger, der både gavner klimaet og deres privatøkonomi, siger Niels Peter Skov.
Nøgleord
Kontakter
Morten Lund KristensenVarmepumpeindustrien VPI
Tlf:51888609mlk@varmepumpeindustrien.dkBilleder

Varmepumpeindustrien - VPI
Varmepumpeindustrien - VPI - samler branchens producenter og leverandører af kvalitetsvarmepumper.
Foreningen arbejder målrettet på, at varmepumper skal opnå en central placering i fremtidens danske fossilfrie energipolitik. Det gælder individuelle varmepumper, varmepumper i industrien og varmepumper i fjernvarmesektoren. Samtidig har foreningen særlig fokus på kvalitet og energieffektivitet.
Følg pressemeddelelser fra Varmepumpeindustrien i Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varmepumpeindustrien i Danmark
En styrket erhvervspulje kan accelerere omstillingen20.4.2026 09:45:50 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheders interesse for at skifte olie- og gasfyr ud er så stor, at der nu er søgt om flere midler, end der er i Erhvervspuljen. Nu efterlyser Varmepumpeindustrien hurtigere sagsbehandling og bedre rammer, så omstillingen ikke går i stå.
Succes med varmepumpepuljer kalder på flere midler20.3.2026 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Danskerne og virksomhederne har en overvældende interesse for at skifte til grøn varme, der kan og bør understøttes med flere midler.
Varmepumpesalg steg med 65 procent i 202526.1.2026 07:14:00 CET | Pressemeddelelse
2025 blev et år med vedvarende vækst i salget af varmepumper. Salget af de varmepumper, der typisk erstatter olie- og naturgasfyr, steg med 65 procent, viser nye tal.
VPI: Vismænd peger på reelt puljeproblem9.12.2025 14:26:51 CET | Pressemeddelelse
En ny rapport fra De Økonomiske Råd stiller skarpt på effekten af varmepumpetilskud. Kritikken af den nuværende puljestruktur er berettiget, og af samme grund hilser Varmepumpeindustrien (VPI) kommende ændring velkommen.
Nye tal: Spar 150.000 kroner ved at skrotte gasfyret4.12.2025 10:16:02 CET | Pressemeddelelse
Boligejere kan spare op mod 150.000 kroner over et gasfyrs levetid ved at skifte til en varmepumpe. Det viser nye beregninger, som understreger behovet for klare rammer og hurtigere adgang til tilskud, mener brancheforeningen Varmepumpeindustrien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum