Elektrikere og el-installatører trodser udfordringer og fastholder en stabil indtjening

Virksomheder i elektrikerbranchen har det seneste år forbedret både den gennemsnitlige omsætning pr. medarbejder og den samlede dækningsgrad. Omsætningen pr. medarbejder er i gennemsnit steget med 5.000 kr. det seneste år, mens dækningsgraden udgør 49 % mod 45 % det foregående år.
“Vores brancheanalyse viser, at det totale aktivitetsniveau for elektrikervirksomheder er steget med ca. 10 % det seneste år. Det vidner om, at der fortsat er god aktivitet i branchen på trods af inflation og højere materialepriser, hvilket er yderst positivt. Derudover viser analysen, at elektrikerne og el-installatørerne stadig er godt rustet til fremtidige udfordringer, selvom virksomhedernes soliditetsgrad er faldet de seneste år,” fortæller Jannick Kjersgaard, partner i PwC og markedsleder for bygge- og anlægsbranchen.
Brancheanalysen for elektrikervirksomheder viser, at soliditetsgraden det seneste år udgør 35 % mod 41 % det foregående år, mens virksomhedernes overskudsgrad er steget fra 4,5 % til 5 % det seneste år.
Vækstforventninger og udfordringer
Ifølge brancheanalysen er virksomhederne fortsat optimistiske trods stigende usikkerhed de seneste år afledt af COVID-19 og Ruslands krig mod Ukraine. Således forventer hver anden virksomhed vækst det kommende år, mens hver femte forventer tilbagegang, og de peger bl.a. på stigende materialepriser som en udfordring. Selvom halvdelen af elektrikerne og el-installatørerne er optimistiske og forventer vækst, oplever branchen også udfordringer. Hele 4 ud af 5 elektrikervirksomheder fortæller, at inflation har haft en negativ effekt på deres virksomhed.
“Udover stigende materialepriser angiver virksomhederne mangel på arbejdskraft og faldende efterspørgsel fra private kunder som de største udfordringer. Mangel på arbejdskraft udgør den største udfordring for elektrikervirksomheder det kommende år, særligt når det kommer til at bemande stillinger med faglærte elektrikere. Den faldende efterspørgsel fra privatkunder kommer primært til udtryk gennem færre nybyggerier, renoveringer og lignende byggeprojekter,” afslutter Jannick Kjersgaard.
Som konsekvens af høje energipriser har flere private kunder i højere grad efterspurgt ydelser inden for energioptimering i form af solceller, varmepumper, lysstyring mv.
Om brancheanalysen for elektrikervirksomheder
Analysen er udarbejdet på baggrund af de seneste tilgængelige årsrapporter for PwC’s kunder inden for den pågældende branche. Virksomheder, som qua sin størrelse eller som markant afviger fra populationsgennemsnittet og dermed vil kunne påvirke analysen uforholdsmæssigt meget, er frasorteret i analysen.
Nøgleord
Billeder

Vedhæftede filer
Information om PwC
Om PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er ca. 2.500 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi ca. 300.000 PwC'ere i 156 lande, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er.
Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
9 ud af 10 virksomheder har gennemgået flere kriser de sidste to år16.5.2023 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hele 96 % af alle virksomheder har været ramt af en krise i løbet af de seneste to år, og samtidig angiver kun en tredjedel af virksomhederne, at de aktivt arbejder på at styrke deres modstandsdygtighed, så de står bedre rustet til fremtidige udfordringer. Det viser ny global analyse fra PwC.
Ny lovgivning får C25-selskaberne til at stille skarpere på skatterapportering12.5.2023 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
PwC’s analyse af C25-selskabernes rapportering om skat viser, at de fastholder et højt niveau, når det gælder gennemsigtighed i deres skatterapportering. Fem C25- selskaber udarbejder sågar selvstændige skatterapporter. Udviklingen skal ses i lyset af EU-direktivet for offentlig land-for-land-rapportering, som skal være implementeret i dansk lov senest 22. juni 2023.
Stor stigning i antallet af whistleblower-indberetninger i C25-virksomheder9.5.2023 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelen af whistleblower-indberetninger i C25-virksomheder er steget med hele 113 % fra 2020 til 2022. I 2022 viser rapporteringerne fra C25-virksomhederne, at disse har haft 2.367 whistleblower-indberetninger mod 2.057 i 2021 og 1.111 i 2020. Det viser en ny opgørelse fra PwC, som forventer øget fokus på besvigelsessager fra både virksomheder og politikere.
Unge i Herning, Holstebro og Ikast får privatøkonomi på skoleskemaet13.4.2023 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Undersøgelser viser, at alt for mange unge kommer i økonomiske vanskeligheder tidligt i livet, og tidlige gældsproblemer kan få konsekvenser langt ind i voksenlivet. Med undervisningsforløbet ’Ung privatøkonomi’ klæder PwC derfor folkeskoleelever i 8. klasse på med forståelse for økonomi, ansvarligt forbrug og personligt lederskab. I april starter tiltaget op i Herning, Holstebro og Ikast.
PwC styrker sin legal-forretning og forfølger sine vækstambitioner11.4.2023 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
PwC forfølger sine vækstambitioner og ansætter nye stærke partner-profiler. De skal være med til at styrke PwC’s position i markedet for juridiske ydelser, så PwC endnu bedre kan imødekomme kundernes og dermed markedets behov.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum