EjendomDanmark

Ejendomsbranchen: Skab løsninger og fasthold dialog med trængte lejere

Del
Dialog er vejen frem, hvis der er udfordringer med huslejen under coronakrisen. Det er opfordringen fra EjendomDanmark.

Der hersker stor forvirring omkring betaling af huslejer og statens hjælpepakker blandt andet til betaling af faste udgifter. En række lejere er holdt op med at betale husleje, mens andre har en dialog og har fået individuelle aftaler med udlejer.

EjendomDanmark får hver dag mange henvendelser fra medlemmer, der ønsker råd om, hvordan man skal tackle de økonomiske og juridiske udfordringer, som nedlukningen af butikker og forretninger betyder.

Opfordrer til individuelle løsninger

EjendomDanmark har på den baggrund opfordret sine medlemmer til at lave individuelle aftaler med lejere, så man bedst muligt kan sikre sit samarbejde.

Samtidig appellerer EjendomDanmark til, at regeringen og Folketinget sikrer, at hjælpepakkernes midler til faste udgifter som husleje, rent faktisk går til husleje.

”Der er brug for lokale løsninger for at holde sunde forretninger oven vande. Men der er også brug for at sikre, at statens hjælp kommer ud til udlejerne. Ellers risikerer vi, at den økonomiske krise udvikler sig til en finanskrise med ejendomme, der kommer under pres, og konkurser, der vil sætte udviklingen i stå og koste endnu flere arbejdspladser," siger adm. direktør i EjendomDanmark, Jannick Nytoft.

Fremryk moderniseringer

EjendomDanmark opfordrer samtidig sine medlemmer til at fremrykke moderniseringer, projekter og renoveringer, hvor det overhovedet er muligt. Formålet er at sætte gang i den økonomiske vækst igen og sikre så mange arbejdspladser som muligt.

”Vi har brug for at få sat skub i samfundshjulene igen, og alle må gøre en indsats, hvor det er muligt. Vi kan i ejendomsbranchem skubbe på med moderniseringer og renoveringer, så det opfordrer vi vores medlemmer til,” siger Jannick Nytoft.

Kontakter

Vedhæftede filer

Information om EjendomDanmark

EjendomDanmark
EjendomDanmark
Vester Farimagsgade 41
1606 København V

+45 33 12 03 30https://ejd.dk/

EjendomDanmark er erhvervsorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark. Organisationen repræsenterer ca. 85% af det professionelle ejendomsmarked med over 100.000 medarbejdere og en omsætning på knap 100 mia. kroner. Medlemmerne er blandt andre pensionskasser, ejendomsselskaber, ejendomsadministratorer, grundejerforeninger, forsikringsselskaber og pengeinstitutter, fonde, advokater, ejendomsmæglere samt entreprenører, arkitekter og ingeniører.

Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye