EjendomDanmark: Større fokus på bygninger på klimatopmøde
29.10.2021 08:55:34 CEST | EjendomDanmark | Pressemeddelelse
Det er i bygninger, at det daglige liv leves, og det er i bygninger, at en stor del af den økonomiske aktivitet foregår. Derfor er det også i bygninger, at en stor del af vores energiforbrug finder sted, og bygninger står da også for op mod 40 pct. af det samlede energiforbrug.
På den baggrund undrer det EjendomDanmark, at der ikke er et større fokus på bygningernes rolle i den grønne omstilling, når politikerne netop nu mødes til klimatopmøde i Glasgow.
”Grønnere bygninger og klogere ejendomme er en nøgle til et mere bæredygtigt samfund. Derfor er det oplagt, at man også politisk får et stærkere fokus på bygninger, når snakken falder på den grønne omstilling. Men i Glasgow kommer det byggede miljø først på dagsordenen på klimatopmødets dag 12 – som det allersidste tema,” siger adm. direktør i EjendomDanmark Jannick Nytoft.
Afgørende for et bæredygtigt samfund
Grønnere ejendomme er afgørende for samfundets bæredygtighed på mange måder. Ikke mindst fordi energieffektiviseringer er en af de hurtigste og mest effektive veje til at sikre et lavere klimaaftryk.
Det er også, fordi bygninger skal tænkes med, når der skal gøres plads til bedre affaldssortering, bygges anlæg til håndtering af større mængder regnvand, opbygges en infrastruktur til opladning af elbiler og meget andet.
”Når vi taler bæredygtighed, kan vi ikke komme uden om at kigge på vores ejendomme. Både dem, vi allerede har, og dem, der kommer til. Og hvis vi skal nå målet om et mere bæredygtigt samfund, skal der investeringer til – også mere end i dag. Derfor bør det være en politisk topprioritet at skabe bedre rammer for grønne investeringer i ejendomme både i Danmark og globalt. Det burde være en topprioritet for politikerne på klimatopmødet i Glasgow,” siger Jannick Nytoft.
Ejendomsbranchen er klar
Den danske ejendomsbranche står klar til at investere grønt, men rammerne skal på plads, hvis der for alvor skal skub i de grønne investeringer.
”I den danske ejendomsbranche har vi forstået, at vi spiller en betydelig rolle i den grønne omstilling. Og det ansvar tager vi på os. Men den gode vilje er ikke helt nok; rammevilkårene skal også på plads,” siger Jannick Nytoft.
EjendomDanmark har tidligere præsenteret oplægget ”Vejen til grønnere ejendomme i Danmark”, ligesom EjendomDanmark sidder i Rådet for Energieffektiv omstilling, der rådgiver regeringen.
Kontakter
Jannick NytoftAdm. direktør
Tlf:27112073jny@ejd.dkMorten Jarlbæk PedersenSeniorrådgiver
Tlf:23809033mjp@ejd.dkInformation om EjendomDanmark
EjendomDanmark er erhvervsorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark. Medlemmerne er blandt andre pensionskasser, ejendomsselskaber, ejendomsadministratorer, grundejerforeninger, forsikringsselskaber og pengeinstitutter, fonde, advokater, ejendomsmæglere samt entreprenører, arkitekter og ingeniører.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Peter Stenholm stopper som administrerende direktør i EjendomDanmark2.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forretningsudvalget i EjendomDanmark har besluttet at afslutte samarbejdet med administrerende direktør Peter Stenholm. Arbejdet med at finde en ny direktør er sat i gang.
Studiestart nærmer sig: Seks gode råd til jagten på en lejebolig4.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når studiestarten nærmer sig, stiger efterspørgslen på mindre lejeboliger. EjendomDanmark har samlet en række råd til, hvordan du finder bolig og undgår de typiske faldgruber.
Undgå at tage væggelus med hjem fra ferien10.7.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Væggelus kan gemme sig i kufferten og hurtigt sprede sig til andre boliger. Derfor har EjendomDanmark samlet fire gode råd til, hvordan du undgår at få dem med hjem fra sommerferien.
Fem ting, du skal være opmærksom på ved Airbnb-udlejning i sommerferien7.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Reglerne for korttidsudlejning via platforme som Airbnb varierer alt efter boligtype, og som vært har du stadig ansvaret, hvis noget går galt. Her er EjendomDanmarks fem gode råd til dig, der overvejer at udleje din bolig i sommerferien.
Færre tomme butikslokaler i landets største byer5.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at butikstomgangen er faldet til 5,8 procent på landsplan. Særligt København driver udviklingen, men også andre større byer oplever stigende efterspørgsel på butikslejemål.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
