EjendomDanmark: Behov for justering af kommende lovforenkling
22.9.2020 07:30:00 CEST | EjendomDanmark | Pressemeddelelse
En længe ventet sammenskrivning af lejeloven og boligreguleringsloven er på trapperne. EjendomDanmark tilslutter sig ambitionen om en forenkling af reglerne.
Men selvom selve sammenskrivningen overordnet gør det lettere for både udlejere og lejere at finde rundt i paragrafferne, er der ikke tale om en reel forenkling af boligreglerne. Samtidig rykkes der på balancen mellem ejendomsmarkedets parter.
”En forenkling er kærkommen, og det bakker vi meget op om. Det har været en jungle for alle at navigere rundt i reglerne. Men det er ærgerligt, at der på enkelte områder bliver forskubbet på den delikate balance mellem lejer og udlejer. Forenklingen skal være til alles bedste - ikke en bagvej til at få ændringer skubbet igennem uden en åben dialog,” siger adm. direktør Jannick Nytoft, EjendomDanmark.
Han peger på at det fx bliver sværere at få endelige forhåndsgodkendelser fra huslejenævn og udvidet fortolkning af reglerne om tilbudspligt, hvilket begge gør det sværere at agere som udlejer - som to eksempler ud af mange.
Ressourcerne skal følge med
Samtidig med forenklingen følger også meget omfattende lovbemærkninger, som i en lang overgangsperiode vil kræve store administrative ressourcer.
”Det vil også kræve mange administrative ressourcer rundt om i virksomheder, når de skal tilpasse sig de nye regler. Og hvis der ikke følger nogen indholdsmæssig forenkling med – på nogle områder måske endda det modsatte – så kan de administrative byrder ved omstillingen på nogle områder synes som skønne, spildte kræfter,” siger Jannick Nytoft.
Han påpeger desuden, at lovudkastene ikke forsøger at høste hverken lavthængende frugter eller gå foran, når det kommer til digitalisering. Tværtimod sker der en indskrænkning af digital kommunikation ved at udvide den liste over meddelelser, som ikke kan leveres digitalt til lejere, når denne opsiger digital kommunikation.
”Lovgivningen burde vise vejen til øget digitalisering. Den vil både lette arbejdsgange og sikre en bedre logning af oplysninger – og det vil være til fordel for både lejere og udlejere. Derfor håber jeg, at lovgivningen her kan blive mere tidssvarende,” siger Jannick Nytoft.
EjendomDanmark har leveret to høringssvar til sammenskrivningen af lejeloven og boligreguleringsloven.
4 vigtige pointer om sammenskrivningen:
- Uhensigtsmæssigt at stramninger indføres via lovbemærkninger fremfor ved åben dialog.
- Manglende modernisering ift. øget digital kommunikation
- Minimal forenkling men behov for implementeringsressourcer.
- Styrkelse af huslejenævnene kræver, at der også kommer flere ressourcer med.
Kontakter
Jannick NytoftAdm. direktør
Tlf:27112073jny@ejd.dkCecilie Lund VintherPressekonsulent
Tlf:21404675clv@ejd.dkLinks
Information om EjendomDanmark
EjendomDanmark er erhvervsorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark. Organisationen repræsenterer ca. 85% af det professionelle ejendomsmarked med over 100.000 medarbejdere og en omsætning på knap 100 mia. kroner. Medlemmerne er blandt andre pensionskasser, ejendomsselskaber, ejendomsadministratorer, grundejerforeninger, forsikringsselskaber og pengeinstitutter, fonde, advokater, ejendomsmæglere samt entreprenører, arkitekter og ingeniører.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Peter Stenholm stopper som administrerende direktør i EjendomDanmark2.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forretningsudvalget i EjendomDanmark har besluttet at afslutte samarbejdet med administrerende direktør Peter Stenholm. Arbejdet med at finde en ny direktør er sat i gang.
Studiestart nærmer sig: Seks gode råd til jagten på en lejebolig4.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når studiestarten nærmer sig, stiger efterspørgslen på mindre lejeboliger. EjendomDanmark har samlet en række råd til, hvordan du finder bolig og undgår de typiske faldgruber.
Undgå at tage væggelus med hjem fra ferien10.7.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Væggelus kan gemme sig i kufferten og hurtigt sprede sig til andre boliger. Derfor har EjendomDanmark samlet fire gode råd til, hvordan du undgår at få dem med hjem fra sommerferien.
Fem ting, du skal være opmærksom på ved Airbnb-udlejning i sommerferien7.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Reglerne for korttidsudlejning via platforme som Airbnb varierer alt efter boligtype, og som vært har du stadig ansvaret, hvis noget går galt. Her er EjendomDanmarks fem gode råd til dig, der overvejer at udleje din bolig i sommerferien.
Færre tomme butikslokaler i landets største byer5.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at butikstomgangen er faldet til 5,8 procent på landsplan. Særligt København driver udviklingen, men også andre større byer oplever stigende efterspørgsel på butikslejemål.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
