EjendomDanmark ansætter Plesneradvokat som juridisk spydspids
17.8.2020 11:25:00 CEST | EjendomDanmark | Pressemeddelelse

Det er en skarp juridisk hjerne med stor viden og erfaring fra ejendomsbranchen, der fra 1. oktober står i spidsen for EjendomDanmarks juridiske arbejde. 38-årige Benjamin Bunnage er ansat som ny juridisk direktør for EjendomDanmark, der er erhvervsorganisation for den danske ejendomsbranche.
Benjamin Bunnage kommer fra en stilling som leder af Plesners team inden for lejeret, erhvervslejeret og tvisthåndtering og har derfor en indgående viden om branchen og de mange juridiske krinkelkroge og udfordringer.
Del af direktionen
Bestyrelsesformand i EjendomDanmark, Henrik Dahl Jeppesen fra DEAS, er ovenud tilfreds med rekrutteringen af den nye juridiske direktør, der vil indgå i direktionen:
”EjendomDanmark får en stærk juridisk og ledelsesmæssig kapacitet, der har fokus på de udfordringer, ejendomsbranchen står overfor. Benjamin vil være et stort aktiv i at sikre, at udlejere og administratorer har optimale muligheder for at udvikle deres forretninger og imødekomme nye behov. Jeg tror, at Jannick og Benjamin bliver et rigtig stærkt team,” siger Henrik Dahl Jeppesen.
Også adm. direktør i EjendomDanmark, Jannick Nytoft, glæder sig over at tilføje en så stærk juridisk kapacitet til organisationen:
”EjendomDanmark er midt i en forrygende udvikling, som både kræver stor faglig indsigt og viljen til at være en del af en moderne og åben erhvervsorganisation. Benjamin kan levere på begge dele, så jeg er meget glad for, at han nu bliver vores nye juridiske direktør, og jeg ser meget frem til et stærkt samarbejde,” siger Jannick Nytoft.
Varetage interesser
Og glæden er gensidig. Benjamin Bunnage selv ser frem til at indgå i direktionen i en organisation, der har fokus på udvikling og åbenhed:
”Jeg glæder mig til at indtræde i min nye rolle som juridisk direktør og være med til at sikre en høj faglig udvikling af vores medlemsvirksomheder og deres ansatte og samtidig varetage medlemmernes fælles interesser.”
”Jeg kommer til - sammen med de mange dygtige medarbejdere - at arbejde dedikeret med at sikre en skarp juridisk rådgivning til vores medlemmer og samtidig sørge for, at vi hos EjendomDanmark tilbyder produkter og ydelser, som er tilstrækkeligt relevante og kommercielle til at kunne skabe værdi for vores mange medlemmer. Herudover vil jeg gøre mit til, at vores bidrag til at løse branchens og samfundets store udfordringer som eksempelvis klima og byudvikling, bliver hørt,” siger Benjamin Bunnage.
Kontakter
Søren GregersenUnderdirektør, Kommunikation & PA
Tlf:29610711sg@ejd.dkBilleder
Information om EjendomDanmark
EjendomDanmark er erhvervsorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark. Organisationen repræsenterer ca. 85% af det professionelle ejendomsmarked med over 100.000 medarbejdere og en omsætning på knap 100 mia. kroner. Medlemmerne er blandt andre pensionskasser, ejendomsselskaber, ejendomsadministratorer, grundejerforeninger, forsikringsselskaber og pengeinstitutter, fonde, advokater, ejendomsmæglere samt entreprenører, arkitekter og ingeniører.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Peter Stenholm stopper som administrerende direktør i EjendomDanmark2.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forretningsudvalget i EjendomDanmark har besluttet at afslutte samarbejdet med administrerende direktør Peter Stenholm. Arbejdet med at finde en ny direktør er sat i gang.
Studiestart nærmer sig: Seks gode råd til jagten på en lejebolig4.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når studiestarten nærmer sig, stiger efterspørgslen på mindre lejeboliger. EjendomDanmark har samlet en række råd til, hvordan du finder bolig og undgår de typiske faldgruber.
Undgå at tage væggelus med hjem fra ferien10.7.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Væggelus kan gemme sig i kufferten og hurtigt sprede sig til andre boliger. Derfor har EjendomDanmark samlet fire gode råd til, hvordan du undgår at få dem med hjem fra sommerferien.
Fem ting, du skal være opmærksom på ved Airbnb-udlejning i sommerferien7.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Reglerne for korttidsudlejning via platforme som Airbnb varierer alt efter boligtype, og som vært har du stadig ansvaret, hvis noget går galt. Her er EjendomDanmarks fem gode råd til dig, der overvejer at udleje din bolig i sommerferien.
Færre tomme butikslokaler i landets største byer5.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at butikstomgangen er faldet til 5,8 procent på landsplan. Særligt København driver udviklingen, men også andre større byer oplever stigende efterspørgsel på butikslejemål.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


