Efter historisk havvindsaftale vil Energistyrelsen invitere til markedsdialog om nye udbudsrammer
Regeringen og de øvrige partier i energiforligskredsen har indgået en aftale, der sætter rammerne for de kommende udbud af 9 GW havvind, der skal realiseres inden udgangen af 2030. Energistyrelsen arbejder på at omsætte de aftalte adgangskrav til transparente udbudsbetingelser, og næste skridt er en markedsdialog med potentielle bydere.

Regeringen har 30. maj 2023 indgået en tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og yderligere 3 GW ved Energiø Bornholm med et bredt flertal af partier, som sikrer rammerne for udbuddet af de kommende 9 GW havvind.
Med tillægsaftalen på plads, arbejder Energistyrelsen allerede nu på at omsætte de aftalte adgangskrav til transparente udbudsbetingelser. Et vigtigt led heri er den markedsdialog, som Energistyrelsen i øjeblikket er ved at forberede. Over sommeren planlægger Energistyrelsen at invitere til markedsdialog med henblik på at få konstruktive input til udbudsmaterialet og til, hvordan de besluttede udbudsrammer skal omsættes til udbudsmateriale. I markedsdialogen skal den konkrete implementering af de nye besluttede krav, hvordan der skal dokumenteres og føres tilsyn, osv. inkluderes.
Forundersøgelserne af havbund, natur, miljø, m.v. pågår allerede, og Energistyrelsen er i gang med at forberede udbudsmaterialet.
Mulighed for overplantning øger den samlede kapacitet
Havvindsopstillerne på Nordsøen I, Kriegers Flak II og Kattegat II får med aftalen mulighed for fri overplanting – dvs. frihed til at opstille mere havvind, end der er politisk aftalt. For Hesselø og Energiø Bornholm er de strategiske miljøvurderinger allerede så langt, at der her kun kan tillades en mere begrænset overplanting. Det betyder en samlet kapacitet på hhv. 1,2 GW for Hesselø og 3,8 GW for Energiø Bornholm. Samlet set kan de 9 GW dermed blive til 14 GW – og måske endnu mere.
Energistyrelsen har sammen med konsulenter udarbejdet en lang række analyser, som lægger den faglige grund for beslutningerne vedr. de 9 GW havvind. Se de væsentligste af analyserapporterne på Energistyrelsens hjemmeside:
- Planlægning af fremtidens havvindmølleparker | Energistyrelsen
- Miljøvurderinger - Energiø Bornholm | Energistyrelsen
Læs aftalen "Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og Energiø Bornholm"
Læs Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets pressemeddelelse.
Fakta:
De 9 GW placeres således:
- Minimum 3 GW ved Energiø Bornholm
- Minimum 3 GW i Nordsøen I
- Minimum 1 GW ved Kattegat II
Minimum 1 GW ved Kriegers Flak II - 0,8-1,2 GW ved Hesselø.
Kontakter
Ture Falbe-Hansen
Tlf:+45 25 13 78 46tfh@ens.dkPressetelefon (modtager ikke SMS'er)
Tlf:33 95 08 00Energistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Danskernes forbrugsbaserede klimaaftryk er faldet30.4.2025 15:07:09 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsens rapport ”Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2025” viser, at Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er faldet med 3,3 mio. ton CO2e i 2023 sammenlignet med 2022.
Energistyrelsen offentliggør ny analyse om potentialet for Danmarks havvindudbygning frem mod 205028.4.2025 11:08:25 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse udarbejdet af Energistyrelsen og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet giver vurdering af, hvordan Danmarks havarealer og havvindressourcer kan nyttiggøres i fremtiden.
Erhvervsskoler løfter opgaven: Afskaffelse af VE-godkendelsesordningen11.4.2025 14:09:27 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne omstilling er nået langt, og varmepumper, biomassekedler og solcelleanlæg er efterhånden blevet hvermandseje. Erhvervsuddannelserne er fulgt med og giver de nødvendige kompetencer til montører og installatører. Det foreslås derfor at nedlægge VE-godkendelsesordningen, da der ikke længere vurderes at være behov for ordningen.
Selskab får tilladelse til at undersøge muligheden for CO2-lagring ved Thorning11.4.2025 10:40:10 CEST | Pressemeddelelse
Selskabet Norne Thorning Storage ApS har fået tilladelse til at efterforske, om undergrunden i et område omkring Thorning i Midtjylland kan bruges til at lagre CO2. Hvis området er egnet, kan selskabet senere søge om tilladelse til at påbegynde lagringen.
Stor interesse for milliardpulje til CO₂-fangst og -lagring: 16 selskaber ønsker at søge26.3.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der er 28,7 milliarder kroner til fangst og lagring af CO₂ i den nye CCS-pulje. For at kunne søge støtte skal ansøgerne først prækvalificeres. 16 selskaber har søgt, og Energistyrelsen går nu i gang med at vurdere ansøgningerne med henblik på at udvælge de 10, som får mulighed for at deltage i udbuddet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum