Effekten af brystkræftscreening bliver mindre og mindre
Et nyt forskningsresultat sætter spørgsmålstegn ved, om gevinsten af brystkræftscreeninger efterhånden er for lille i forhold til omkostningerne i form af overdiagnostik og overbehandling. Forskere fra Aarhus Universitet står bag undersøgelsen.
Det er ikke uden omkostninger at screene for brystkræft. Det viser et dansk/norsk studie, som har analyseret 10.580 brystkræftdødsfald blandt norske kvinder i alderen 50 til 75 år.
”Den gavnlige effekt ved at screene bliver i disse år mindre og mindre, fordi kræftbehandlingen bliver bedre. I løbet af de sidste 25 år er dødeligheden for brystkræft stort set halveret,” siger Henrik Støvring, som står bag undersøgelsen.
Problemet er, i ifølge forskeren, at screeninger fører til både overdiagnostik og overbehandling, som koster både på det menneskelige plan og på samfundsøkonomien.
Overdiagnostik og overbehandling
Da screening blev indført var vurderingen, at omkring 20 procent af brystkræftdødsfaldene blandt de screenede kunne afværges. Hvor det for 25 år siden svarede til cirka 220 dødsfald om året i Danmark, er det i dag halveret.
Studiet viser, at hvor man i 1996 skulle invitere 731 kvinder for at undgå et brystkræftdødsfald i Norge, skulle man i 2016 invitere mindst 1364 og formodentlig nærmere 3500 for at opnå det samme resultat. Til gengæld er skadevirkningerne ved screening uforandrede.
”Hver femte kvinde i alderen 50‐70 år, der får at vide, de har brystkræft, har fået en ’overflødig’ diagnose på grund af screening – uden screening ville de aldrig i deres levetid have opdaget eller mærket, de havde brystkræft,” siger forskeren.
Hver femte svarer til 900 kvinder årligt i Danmark. Derudover får mere end 5000 kvinder hvert år at vide, at screeningen har givet mistanke om brystkræft – en mistanke som så senere viser sig ikke at være rigtig.
Fredelige små knuder – men hos hvem?
Resultatet taler ikke til screeningsprogrammernes fordel, konstaterer Henrik Støvring. Og ifølge ham kan de norske resultater også overføres til Danmark. Her tilbydes kvinder mellem 50 og 69 hvert andet år en mammografiscreening, som er en røntgenundersøgelse af brystet, der kan vise, om kvinden har celleforandringer, der kunne være brystkræft.
Det danske screeningsprogram blev et nationalt tilbud til alle i 2007 – tre år efter nordmændene. Ca. 300.000 danske kvinder bliver hvert år indkaldt til screening for brystkræft. Ifølge forskeren er udfordringen, at vi ikke kan se forskel på de små kræftknuder, som slår ihjel, og dem, der ikke gør. En del af disse små knuder er nemlig så fredelige eller langsomt voksende, at kvinden ville dø en såkaldt naturlig død med uopdaget brystkræft, hvis ikke hun var blevet screenet.
Men når først en kræftknude er opdaget, skal den selvfølgelig behandles, selv om det for nogle ikke havde været nødvendigt – vi ved bare ikke for hvem.
”Kvinderne, der bliver inviteret til screening, lever længere, fordi alle brystkræftpatienter lever længere, og fordi vi har fået bedre lægemidler, mere effektiv kemoterapi, og fordi der er kommet kræftpakker, som får sundhedsvæsenet til at reagere hurtigere end for ti år siden,” siger Henrik Støvring.
Bag om forskningsresultatet:
Studiet er et kohortestudie med opfølgning af alle norske kvinder i alderen 30‐89 år i perioden 1986‐2016.
Samarbejdspartnere: Professor Philippe Autier
Studiet er publiceret i European Journal of Public Health.
Kontakt:
Lektor, dr.med., ph.d., MSc Henrik Støvring Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet
Mail: stovring@ph.au.dk
Mobil: 22335586
Information om Aarhus Universitet: Health
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse.
Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab.
Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Mennesker med psykiske lidelser tjener mindre og har højere udgifter til sundhed12.8.2022 07:44:31 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at psykiske lidelser tynger samfundsøkonomien.
Studie afslører stor underdiagnosticering af udbredt kvindesygdom8.8.2022 10:45:02 CEST | Pressemeddelelse
Endometriose rammer op mod hver tiende kvinde i den fødedygtige alder, men under to procent får en diagnose i Danmark, viser stort forskningsprojekt ved Aarhus Universitet.
Lugteforstyrrelser? Spis chili, mentol og rapsolie30.6.2022 12:14:05 CEST | Pressemeddelelse
Mennesker med lugteforstyrrelser - fx efter COVID19 – oplever både fysiske og sociale konsekvenser. Det viser et nyt studie fra Aarhus Universitet, som heldigvis udpeger løsninger.
Nyt forskningscenter i Aarhus skal udforske immunforsvarets hemmeligheder7.6.2022 11:07:26 CEST | Pressemeddelelse
Findes der et ukendt lag i immunforsvaret, som er vigtigt for, at vi kan forsvare os mod sygdom? Danmarks Grundforskningsfond bringer 60 mio. kr. med til kontraktforhandlinger om et nyt forskningscenter på Aarhus Universitet, der skal undersøge, hvordan vi bekæmper virusinfektioner.
Nyopdaget hjernecelle kaster lys over dannelsen af minder1.6.2022 11:16:18 CEST | Pressemeddelelse
Nyt studie finder hidtil ukendt nervecelle i hippocampus, som kan være en nøgle til bedre forståelse af episodisk hukommelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum