Effektanalyse: Offentlige løntilskudsjob får ledige hurtigere i job
23.3.2021 09:38:44 CET | Beskæftigelsesministeriet | Pressemeddelelse
Med beskæftigelsesreformen i 2014 blev offentlige løntilskudsjob målrettet, så de i højere grad følger reglerne for private løntilskudsjob. Baggrunden var, at offentlige løntilskudsjob ikke havde positive beskæftigelseseffekter, som det var tilfældet for private løntilskudsjob, men det billede har nu ændret sig.
Som opfølgning på beskæftigelsesreformen har Beskæftigelsesministeriet fået gennemført en analyse af offentligt løntilskud, som er udarbejdet af Michael Rosholm og Michael Svarer, og den nye effektanalyse viser positive effekter.
Analysen viser blandt andet, at dagpengemodtagere, som deltager i offentlige løntilskud, hurtigere finder arbejde end dem, der ikke deltager i offentlige løntilskud. Samtidig opnår de en mere stabil beskæftigelse efterfølgende. De positive effekter ses tydeligst for ledige med længerevarende uddannelser.
Analysen viser også, at kontanthjælpsmodtagere – både job- og aktivitetsparate – kommer hurtigere i beskæftigelse, hvis de har været i offentlige løntilskud. Dog har kontanthjælpsmodtagere ikke efterfølgende en mere stabil beskæftigelse.
Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard siger:
- Jeg synes, at det er en interessant analyse, som giver os ny viden på området. Det er rigtig glædeligt, at de offentlige løntilskudsjob også gør en positiv forskel for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere.
- Resultaterne i analysen giver kommunerne nye perspektiver i den lokale prioritering af beskæftigelsesindsatsen, og det er kun godt, at man med den nye viden får flere redskaber i værktøjskassen at tage fat i.
Analysen er vedhæftet.
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet:
Pressevagt: 51232830
Vedhæftede filer
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Fødevarechecken er vedtaget26.2.2026 12:39:13 CET | Pressemeddelelse
Over to millioner pensionister, børnefamilier, ledige, studerende og lærlinge får udbetalt et skattefrit beløb, der giver dem bedre råd til at gå i supermarkedet.
Lærlinge på erhvervsuddannelserne vil også modtage fødevarecheck24.2.2026 10:17:39 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og aftalepartierne er enige om, at lærlinge på erhvervsuddannelserne også skal have del i fødevarechecken. Indvandrere uden lovligt ophold bliver afskåret fra at modtage pengene.
Arbejdstilsynet skruer op for tilsynet med brodne kar i byggebranchen20.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis virksomhederne på en byggeplads bliver ved med at ignorere Arbejdstilsynets påbud og udsætter ansatte for stor fare, vil de få et intensiveret tilsyn af Arbejdstilsynet. Tilsynet kan føre til, at Arbejdstilsynet helt stopper arbejdet på byggepladsen.
Mere end 13 mio. kroner skal hjælpe opsagte fra Novo Nordisk6.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesministeren har givet en række kommuner i alt godt 13 mio. kroner fra varslingspuljen til at hjælpe opsagte fra Novo Nordisk i job igen.
Ny beskæftigelsesindsats på vej med større lokalt ansvar og mindre bureaukrati19.12.2025 12:06:58 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har fredag vedtaget et lovforslag, der baner vejen for lokalt ansvar for beskæftigelsesindsatsen og den største forenkling nogensinde. Den nye beskæftigelsesindsats træder gradvist i kraft i 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
