Effektanalyse: Kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen virker

En effektanalyse fra Beskæftigelsesministeriet viser, at kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen har fået flere kontanthjælpsmodtagere i job eller uddannelse, end hvis reglerne ikke var blevet indført. Analysen er renset for konjunkturer og øvrige lovændringer, der kan have påvirket kontanthjælpsmodtagerne i perioden for at få den rene effekt. Derfor er det kun en delmængde af de kontanthjælpsmodtagere, som har været omfattet af reglerne, der indgår i analysen.

Regeringen skønnede, at jobreform I ville få 700 flere i job, målt i såkaldte fuldtidspersoner. Knap 600 fuldtidspersoner er nu kommet i job eller uddannelse, hvis man omregner delmængden i analysen til hele gruppen af kontanthjælpsmodtagere.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:

- Jeg er glad for, at reglerne virker og har været med til at få flere i job eller uddannelse. Det er nemlig for regeringen helt afgørende, at det kan betale sig at arbejde. Det er et spørgsmål om rimelighed overfor de mange, som hver dag står op og tager på arbejde, men i ligeså høj grad et spørgsmål om at give den enkelte mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet. Og netop nu er mulighederne rigtig gode. Senest har vi set, at der er 18.700 færre i vores kontanthjælpssystem, end da reglerne blev vedtaget, og med udsigt til en ny beskæftigelsesrekord har vi nu alle tiders chance for at få flere med.

Analysen er den første effektevaluering af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, som Beskæftigelsesministeriet har kendskab til. Deskriptive analyser har tidligere vist, at antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet kraftigt, efter at kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen trådte i kraft, uden det dog kan fastsættes, i hvor høj grad det skyldes de gode konjunkturer.

Samlet set konkluderer analysen:

• Fra august 2016 til marts 2017 har kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen haft en signifikant positiv virkning på afgangen fra kontanthjælp til beskæftigelse eller uddannelse for kontanthjælpsmodtagerne i analysen.
• En række robusthedstests af konjunkturforbedringer i perioden understøtter, at de fundne resultater kan tolkes som reformeffekter. Det betyder, at kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen isoleret set har øget sandsynligheden for, at kontanthjælpsmodtagerene i analysen er kommet i arbejde eller gået i gang med en uddannelse.
• Kontanthjælpsmodtagere er færre dage på kontanthjælp end før reformen. I gennemsnit er kontanthjælpsforløbene i analysen blevet forkortet med 3,4 dage. Det svarer til ca. 190 fuldtidspersoner strukturelt. Før indførslen af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen varede et gennemsnitligt kontanthjælpsforløb i analysen et år og knap seks dage, mens det efter indførslen varer et år og godt to dage.
  
• Beskæftigelsesministeriet har desuden omregnet resultatet af analysens delmængde til hele gruppen af kontanthjælpsmodtagere. Antages det, at de kontanthjælpsmodtagere, som omfattes af andre reformer, og derfor ikke indgår i analysen, oplever samme afkortning af deres kontanthjælpsforløb på 3,4 dage, svarer det til 600 fuldtidspersoner strukturelt.

Yderligere oplysninger: Beskæftigelsesministeriets presseafdeling 5123 2830