’Earth Overshoot Day’ ligger endnu engang tidligere i år - men Corona har vist os vejen

Hvert år udarbejder Global Footprint Network en rapport, der udregner årets Overshoot Day. Dagen markerer skæringsdatoen for, hvornår verdens befolkninger har opbrugt de ressourcer, kloden kan genskabe på et år. Global Footprint Networks nyeste rapport viser, at vi på globalt plan har opbrugt jordens ressourcer 24 dage tidligere end sidste år.

Lige nu bruger vi mennesker 74 % flere ressourcer, end jordklodens økosystemer kan regenerere på et år. Vi skulle således have hele 1,7 jordkloder til rådighed for at være i balance med naturen. Vi fjerner simpelthen mere træ, fanger flere fisk mm., end jorden kan genskabe i løbet af et år.

De to primære drivere i år er en stigning i CO₂-udledningen på 6,6 % samt et fald i biokapaciteten på 0,5 % på grund af den stigende skovrydning i Amazonas. I Brasilien alene blev 1,1 millioner hektar skov ryddet i 2020, og det estimeres, at skovrydningen stiger med op til 43 % i 2021.

”Rapporten viser tydeligt, at vi er tilbage på et meget kritisk spor med et ekstremt overforbrug af jordens ressourcer og en accelererende ødelæggelse af vores natur. Til gengæld har vi lært under Corona, at det er muligt at omstille sig og gentænke det globale forbrug i en langt mere positiv retning for naturen og vores velstand,” siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

Danmark bevæger sig i den rigtige retning

Overshoot Day udregnes ikke kun globalt, men også nationalt. Her kommer Danmark i år ind på en 14. plads over lande med det højeste forbrug, hvor vi sidste år lå nummer 12 og året før nummer 9. Det betyder imidlertid ikke, at Danmark i sig selv gør det bedre. Tallene i årets rapport viser nemlig, at Danmarks påvirkning af planeten ligger stabilt, mens andre lande klarer sig dårligere end tidligere. Årets gode nyhed er, at Danmark forbedrer sig ved at udlede en anelse mindre CO₂ i forhold til sidste år. Det ændrer dog ikke ved, at vi allerede nåede vores lokale Overshoot Day den 26. marts.

”Det går den forkerte vej for planeten som helhed, og Danmark bevæger sig kun væk fra toppen, fordi andre gør det endnu dårligere. Hvis vi for alvor skal vende udviklingen, skal vi gøre endnu mere, så vi giver tilbage i stedet for bare at plyndre planeten for sine rigdomme,” siger Bo Øksnebjerg og fortsætter: ”Faktisk viser ny forskning, at vi både kan have økonomisk vækst og være i balance med naturen. Det kræver bare, at vi investerer i naturen og tænker naturens løsninger ind i vores forbrug. Vi kan altså både blæse og have mel i munden, når det handler om vækst og naturbeskyttelse.”

Kæmpe økonomisk potentiale i naturen

Det er ikke kun WWF Verdensnaturfonden, der ser mulighederne i at nytænke det globale system og forbindelsen til naturen. World Economic Forum vurderer, at tabet af biodiversitet er en af de fem største trusler mod verdens økonomi, og at over halvdelen af klodens samlede bruttonationalprodukt er truet af tab af natur. Men samtidig viser World Economic Forums beregninger, at fremtidens såkaldte ’natur-positive’ økonomi - hvor vi udvikler verden i pagt med naturen i stedet på bekostning af den - vil øge verdens bruttonationalprodukt med enorme 10,1 billioner kroner årligt og skabe 395 millioner jobs inden 2030. Verden bliver simpelthen rigere af at investere i stærkere økosystemer.

”Mange tror, at det vil kræve et drastisk indhug i vores velfærd og føre til en økonomisk krise, hvis vi skal passe på naturen. Men nu har vi økonomernes ord for, at det forholder sig fuldstændigt omvendt. Gør vi det rigtigt, bliver vi rigere, samtidig med at vi beskytter naturområder og de millioner af planter, dyr og mennesker, der er afhængige af dem,” siger Bo Øksnebjerg.