Anima

Dyreværnsforeninger raser over etableringen af blækspruttefarm i ferieparadis

Del
Verdens første industrielle blækspruttefarm er ved at blive etableret i Las Palmas på Gran Canaria. Både eksperter og dyreværnsorganisationer har udtrykt stor bekymring for dyrevelfærden, og søndag protesterer dyrevenner verden over mod farmen, hvor man blandt andet vil fryse dyr ihjel. Hensynsløst og brutalt, lyder det fra dyreværnsorganisationen Anima.
Aktivister fra Anima protesterer foran Den Spanske Stats Turistbureau i København.
Aktivister fra Anima protesterer foran Den Spanske Stats Turistbureau i København.

Gran Canaria rimer måske ikke umiddelbart på dyremishandling. Men det kan hurtigt ændre sig, hvis virksomheden Nueva Pescanova får lov til at etablere farmen på havnen i Las Palmas.

Både dyreværnsorganisationer og forskere har nemlig i skarpe vendinger kritiseret projektet med henvisning til, at blæksprutter på ingen måde vil kunne trives på farmen. Ifølge dyreværnsorganisationen Anima, vil det være en tragedie, hvis Nueva Pescanova får lov at etablere sin blækspruttefabrik:

“Blæksprutter er højt intelligente og nysgerrige dyr. Fra naturens side lever de alene, og hvis man stuver hundredvis af dem sammen i golde bassiner, kan det føre til aggression og kannibalisme. Så vi taler om et sandt mareridt”, udtaler Mathias Madsen, kampagneleder hos Anima, og fortsætter:

“Desuden har man planer om at aflive blæksprutterne gennem nedsænkning i isvand, hvilket betyder, at de vil lide en langsom død. Dét er simpelthen fuldstændig hensynsløst og brutalt.”

Forbyd blækspruttefarme
Søndag vil dyrevenner i 24 byer verden over protestere mod etableringen af farmen i Las Palmas og 110 dyreværnsorganisationer bakker op om kampagnen. Anima er én af dem, og her vil man gøre, hvad man kan for at sikre, at blækspruttefabrikker aldrig bliver til noget, hverken på Gran Canaria eller andre steder:

“Op mod en million blæksprutter vil årligt få en rædselsfuld tilværelse og en frygtelig død, hvis farmen i Las Palmas bliver til noget, og det er slemt nok i sig selv. Men i værste fald risikerer vi jo, at andre vil kopiere konceptet. Så vi skal have sat en stopper for blækspruttefarme, før det bliver en ting”, udtaler Mathias Madsen, Kampagneleder hos Anima.

I dag er blæksprutter ikke beskyttet af EU-lovgivning, og Anima vil nu opfordre den danske regering såvel som EU-Kommisionen til at arbejde for et EU-forbud mod blækspruttefarme.

Fakta
Ifølge rapporten Octopus Factory Farming: A Recipe for Disaster fra Compassion in World Farming, vil dødeligheden på industrielle blækspruttefarme kunne være omkring 20%.

Rapporten peger også på, at blæksprutter er højt intelligente og nysgerrige af natur, og derfor ikke vil kunne trives i golde bassiner blottet for stimuli.

Der findes ifølge rapporten ingen valideret metode til human aflivning af blæksprutter. 


Endelig kan blækspruttefarme ifølge rapporten komme til at bidrage til overfiskning i og med, at blæksprutterne skal fodres med fiskemel- og olie, som i et vist omfang kommer fra vildtfangede fisk.

Billeder

Aktivister fra Anima protesterer foran Den Spanske Stats Turistbureau i København.
Aktivister fra Anima protesterer foran Den Spanske Stats Turistbureau i København.
Download

Information om Anima

Anima
Anima
Tornebuskegade 7, 1. sal
1131 København K

35 10 70 70https://anima.dk/

Anima er en dansk dyreværnsforening, som blev stiftet i 2000. Vi arbejder for, at dyr skal respekteres, ikke mishandles. Dette gælder uanset om det handler om kæledyr, landbrugsdyr, pelsdyr, forsøgsdyr eller dyr i underholdning.

Anima sætter ind, hvor der er et behov og vi arbejder målrettet for at opnå konkrete resultater for dyrene. Vi har fokus på at påvirke både politikere, virksomheder og forbrugere. Animas fornemmeste opgave er at være en stemme for dyrene, da de ikke kan tale for sig selv.

Følg pressemeddelelser fra Anima

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Anima

Aarhus er snublende nær et forbud mod turbokylling1.2.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

I går tilkendegav et bredt flertal i Aarhus Kommunes byråd deres støtte til en indstilling om at forbyde indkøb af turbokyllinger. Forslaget blev stillet af SF og Thure Hastrup og er nu sendt til videre drøftelse hos Magistraten. Beslutningen glæder dyreværnsforeningen Anima: "Jeg er virkelig glad for at Aarhus ser ud til at blive frontløber på denne udvikling. Kyllinger skal ikke pines, og med en ny politik, vil Aarhus sende et klart signal om, at turbokyllinger bare ikke er ok” siger, Thorbjørn Schiønning, kommunikationschef i Anima.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye