Dyrevenner omringer OK’s hovedkvarter i to dage
Som led i kampagnen mod turbokyllinger retter Anima nu en pegefinger mod OK. ”OK har købt et dyrevelfærdsproblem,” lyder det, med henvisning til sidste års opkøb af Coop. Med kyllingekager, ironiske papfigurer af CEO Michael Løve, store avisannoncer og et helt særligt kunstværk vil Anima nu overbevise OK’s medarbejdere på Åhave Parkvej om, at det er på tide at tage ansvar.

En forvokset turbokylling på den ene side og teksten ”dette er ikke OK” på den anden side er, hvad der møder århusianske læsere af Jyllands-Postens lokalaviser i dag og i morgen. Annoncen er en del af dyreværnsforeningen Animas kampagne for at få Coop til at droppe turbokylling.
”OK har ikke bare købt en dagligvarekæde, de har købt sig et kæmpestort dyrevelfærdsproblem. Ikke nok med at turbokyllingerne lider under en lang række velfærdsproblemer i produktionen, så er de her dyr skamavlet i en sådan grad, at man systematisk sulter forældredyrene, for at de ikke bliver for store til at kunne parre sig,” forklarer Lina Lind Christensen, kampagnechef i Anima. ”Vores budskab i dag er klart: Turbokylling er ikke OK”.
Omringer hovedkvarteret
Dyrevenner i Anima er stået tidligt op for at tage imod alle OK’s medarbejdere med foldere og kyllingekager. Der er pyntet op med kæmpebannere og figurer af OK’s direktør Michael Løve i naturlig størrelse med spørgsmålet ”Er turbokylling helt OK?”. Derudover har Anima hyret det lokale bureau Detours til at lave et stort kunstværk af træ, som forestiller en turbokylling. Dette vil blive konstrueret lige foran hovedindgangen og doneret til OK. Tæt på dette har Anima opstillet et mobilt kontor, hvor medarbejdere og ledelse hos OK inviteres på dialogkaffe. Eventen finder sted både torsdag og fredag, og pressen er velkommen til at kigge forbi.
”Det er vigtigt at understrege, at selvom budskabet er meget alvorligt, så kommer vi med et smil på læben. OK har igennem mange måneder ikke ønsket at tage dialogen med Anima, og derfor rykker vi ud med budskabet lige til hoveddøren. OK får ikke lov at løbe fra sit ansvar,” slutter Lina Lind Christensen.
Baggrund:
- OK købte i 2024 størstedelen af Coop. OK’s CEO Michael Løve er efter overtagelsen af Coop også blevet næstformand i Coop Danmarks bestyrelse og har dermed indflydelse til at kunne ændre Coops sociale ansvarlighedsprofil.
- En turbokylling (Ross 308) vokser på kun 35 dage fra 45 gram til 2200 gram. Mange turbokyllinger kan ikke gå normalt, som følge af den hurtige vækst, og dertil kommer problemer med åndedrætsbesvær, hjertestop og ætsninger på benene.
- Produktionen af turbokyllinger kræver desuden et led af forældredyr, der producerer de befrugtede æg, der danner grundlag for slagtekyllingeproduktionen. Eftersom forældredyrene lider af samme turbovækst som deres kyllinger, men skal leve markant længere (ca. 60 uger), sultes de systematisk i størstedelen af deres liv for at holde væksten nede, så dyrene nemmere kan parre sig.
- I Sverige afslørede en dokumentar fra 2023 (se Animas pressemeddelelse hos ViaRitzau her) horrible forhold hos avlsselskabet Aviagen Swechick, der leverer avlskyllinger til Danmark. Ud over den ekstreme foderrestriktion viste dokumentaren kannibalisme blandt dyrene og ulovlige aflivninger.
- Coop har en delvis politik om udfasning af turbokyllinger i løbet af 2025. Den dækker den faste del af det ferske sortiment. Det betyder at alle Coops spotvarer samt frostkylling og forarbejdede produkter fortsat udgøres af turbokylling. Dermed har Coop den mindst ambitiøse politik i detailhandlen. Anima arbejder for en forbedret politik, der skal omfatte alle kyllinger, og som også sikrer bedre pladsforhold i stalden.
Nøgleord
Kontakter
Lina Lind ChristensenKampagnechef
Tlf:28454666lc@anima.dkThorbjørn SchiønningKommunikationschef
Tlf:40 87 94 96ts@anima.dkBilleder
Vedhæftede filer
Anima
Anima er en dansk dyreværnsforening, som blev stiftet i 2000. Vi arbejder for, at dyr skal respekteres, ikke mishandles. Dette gælder uanset om det handler om kæledyr, landbrugsdyr, pelsdyr, forsøgsdyr eller dyr i underholdning.
Anima sætter ind, hvor der er et behov og vi arbejder målrettet for at opnå konkrete resultater for dyrene. Vi har fokus på at påvirke både politikere, virksomheder og forbrugere. Animas fornemmeste opgave er at være en stemme for dyrene, da de ikke kan tale for sig selv.
Følg pressemeddelelser fra Anima
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Anima
Helsingør løfter dyrevelfærden: Farvel til turbokyllinger26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Hamlets by har man nu taget et klart standpunkt i spørgsmålet om dyrevelfærd. Helsingør har nemlig vedtaget at stoppe indkøb af såkaldte turbokyllinger til kommunens institutioner og tilbud. Dyreværnsforeningen Anima roser beslutningen.
Dyrevenner jubler: EU forbyder minkavl20.6.2025 14:34:07 CEST | Pressemeddelelse
Minkavl bliver nu forbudt i hele EU. Det sker i kraft af, at mink i dag kom på EU’s liste over invasive arter. Dyreværnsorganisationen Anima, som i mere end 20 år har kæmpet for at lukke pelsindustrien, jubler over beslutningen og skoser samtidig den danske regering for dens planer om at underminere forbuddet ved at søge dispensation.
Kylling med øjne så store som indkøbskurve chokerer til Coop’s landsrådsmøde24.5.2025 11:39:29 CEST | Pressemeddelelse
Med en 11 meter bred kylling, en popcornmaskine og et uforglemmeligt polaroidbillede vil Anima overbevise Coop’s landsrådsmedlemmer om at presse ledelsen til at indgå en ambitiøs aftale om kyllingevelfærd. Anima mener, at ledelsen har sovet i timen.
Fødevareminister giver carte blanche til dyremishandling i hokus pokus-udspil20.5.2025 11:12:52 CEST | Pressemeddelelse
Fødevareministerens udspil til strafskærpelser på dyrevelfærdsområdet møder hård kritik fra dyreværnsorganisationen Anima, som blandt andet kritiserer udspillet for at give carte blanche til dyremishandling i erhvervsmæssig sammenhæng.
Minkregningen eksploderer: Anima sender faktura til politikere23.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyreværnsorganisationen Anima har sendt et symbolsk girokort på 6.250 kroner til flere politikere, heriblandt Mette Frederiksen og Jacob Jensen. Beløbet svarer til, hvad hver voksen dansker allerede har betalt i erstatning til minkavlere. Anima opfordrer politikerne til at "afmelde abonnementet" for alle danskere ved at indføre et permanent forbud mod pelsavl.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum