Anima vil have pels helt ud af genbrugsbutikker
20.3.2025 06:00:00 CET | Anima | Pressemeddelelse
Dyreværnsorganisationen Anima opfordrer nu Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp og andre store velgørende organisationer med genbrugsbutikker til at implementere en pelsfri politik. Det sker i kølvandet på en bekymrende tendens, hvor genbrugspels er blevet populært igen blandt kendisser og influencere.

Mens førende modehuse som Gucci, Prada og Armani har indført forbud mod pels i deres kollektioner, er genbrugsbutikker ved at blive nogle af de sidste steder, der holder liv i pelsindustrien. Det sender et uheldigt signal, mener Anima:
"Når genbrugsbutikker sælger pels, sender de et signal om, at pels er acceptabelt. Det er problematisk, når vi ved, hvor meget lidelse, der ligger bag hver eneste jakke eller hue”, udtaler Joh Vinding, direktør i Anima.
Levende reklamesøjler for en brutal industri
Når kendte personligheder som Rihanna, Kendall Jenner og Hailey Bieber promoverer pels, påvirker det særligt yngre forbrugere, der kan se genbrugspels som et bæredygtigt valg. Men Anima påpeger, at dette overser de grundlæggende etiske problemer ved produktionen.
"Hver gang en genbrugsbutik sælger pels, bliver en kunde opfordret til at gå rundt som levende reklamesøjle for en brutal industri," forklarer Joh Vinding og forstætter: "Når produkterne markedsføres som 'vintage' eller 'bæredygtige', bliver industriel dyremishandling i realiteten hvidvasket”.
Dyrevelfærd bør være en del af velgørenhedens DNA
Velgørende organisationer som Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp bygger på fundamentale principper om omsorg og beskyttelse af sårbare. Anima mener, at disse principper naturligt bør omfatte hensynet til dyr.
"Organisationer, der arbejder for at mindske lidelse i verden, sender et modstridende signal, når de samtidig sælger produkter baseret på systematisk dyremishandling," understreger Joh Vinding og fortsætter: "Hjælpeorganisationer, der ellers gør et stort arbejde for mennesker i nød, har her en unik mulighed for at vise, at dyrevelfærd også er en del af deres etiske kompas."
Anima har sendt breve til Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Kirkens Korshær, Red Barnet og Blå Kors med opfordringen om at indføre en pelsfri politik. Anima håber, at dette kan blive startskuddet til en bredere bevægelse, hvor også mindre genbrugsbutikker tager afstand fra salg af pels.
"En pelsfri politik i genbrugsbutikker vil sende et stærkt signal om, at dyrevelfærd er en værdi, vi som samfund prioriterer – uanset om pelsen er ny eller brugt," afslutter Joh Vinding.
Nøgleord
Kontakter
Joh VindingDirektør
Tlf:61 71 07 38jv@anima.dkEmma-Maria Elgaard PetersenKampagneansvarlig
Tlf:+45 26 12 06 17emp@anima.dkBilleder
Anima
Anima er en dansk dyreværnsforening, som blev stiftet i 2000. Vi arbejder for, at dyr skal respekteres, ikke mishandles. Dette gælder uanset om det handler om kæledyr, landbrugsdyr, pelsdyr, forsøgsdyr eller dyr i underholdning.
Anima sætter ind, hvor der er et behov og vi arbejder målrettet for at opnå konkrete resultater for dyrene. Vi har fokus på at påvirke både politikere, virksomheder og forbrugere. Animas fornemmeste opgave er at være en stemme for dyrene, da de ikke kan tale for sig selv.
Følg pressemeddelelser fra Anima
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Anima
Anima sender 100 poser skumgrise til partier under regeringsforhandlinger31.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyreværnsorganisationen Anima sender nu en sød hilsen til partierne, der i dag genoptager regeringsforhandlingerne. Organisationen leverer 100 poser skumgrise som brændstof til de politiske samtaler – og som en påmindelse om de millioner af rigtige, levende grise, der venter på politisk handling.
Salling Group løber fra kyllingeløfte18.3.2026 07:25:41 CET | Pressemeddelelse
I 2021 startede Salling Group en total udfasning af turbokyllinger, og i 2023 fremlagde koncernen en ny plan for, hvordan denne udfasning skulle ske. Nu er deadline overskredet, og koncernen er milevidt fra at indfri: Hovedparten af Salling Groups kyllinger er turbokyllinger. Dyreværnsforeningen Anima peger på et alvorligt troværdighedsproblem.
Nye rystende optagelser fra grise-toppen: Anima politianmelder19.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Optagelser afslører grumme forhold for dyrene hos endnu en række magtfulde griseproducenter, der nu er meldt til politiet. Anmeldelserne kommer i kølvandet på et borgerforslag om manglende dyrevelfærd hos danske grise.
Historisk sejr for dyrevelfærden i Norge kalder på handling i Danmark26.1.2026 04:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dyreværnsorganisationen Anima hylder 'historisk øjeblik,' efter den norske fjerkræbranche har annonceret en total omstilling væk fra hurtigtvoksende kyllingeracer næste år. Norge – hvor der årligt produceres 75 millioner slagtekyllinger – vil blive det første land i verden til at omstille 100% til langsommere voksende kyllinger.
Odense Kommune siger farvel til turbokyllinger22.1.2026 07:43:37 CET | Pressemeddelelse
Odense er tredje danske storby til at droppe turbokylling, og nu mangler kun København. Anima opfordrer hovedstaden til at følge efter
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

