”Drengeproblemet” bekæmpes med innovative læringsmidler

Del
Drengeakademiet hjælper i uge 26 og 27 mere end 100 skoledrenge med at indhente faglige efterslæb. De flotte resultater opnås blandt andet ved at bruge nye, innovative læringsmidler, der tiltaler de unge.
I år finder Drengeakademiet sted i Slagelse, hvor mere end 100 drenge skal indhente deres faglige efterslæb. Foto: PR.
I år finder Drengeakademiet sted i Slagelse, hvor mere end 100 drenge skal indhente deres faglige efterslæb. Foto: PR.

I Danmark er der dobbelt så mange drenge som piger, der læser for dårligt. Det er pigerne, der uddanner sig mest, og efter endt skolegang er flere mænd end kvinder arbejdsløse. For at komme det såkaldte drengeproblem til livs er 104 drenge fra hele landet, der netop har afsluttet 7. eller 8. klassetrin, samlet på Flakkebjerg Efterskole i Slagelse fra den 27. juni – 8. juli. Her bruger de to uger af deres sommerferie på at træne såvel faglige som sociale færdigheder for at komme på omgangshøjde med deres jævnaldrende.

Et læringslaboratorium under udvikling
Det er i år femte gang, at Løkkefonden arrangerer Drengeakademiet, og de tidligere års fornemme resultater skyldes i høj grad arrangørernes konstante søgen efter de nyeste og mest innovative læringsredskaber, der bedst muligt motiverer drengene.

Vi har tidligere præsteret at give drengene et fagligt løft, der svarer til tre læringsår på kun to uger. Det skyldes blandt andet, at vi hele tiden er på forkant med udviklingen på undervisningsområdet, og vi betragter også Drengeakademiet som et træningslaboratorium, hvor vi afprøver nye metoder, så vi bliver endnu bedre til at levere intensiv læring, siger Lisbet Nørgaard, der er uddannelseschef i Løkkefonden.

Individuelt tilpasset læring
Et af dette års nye tiltag er et digitalt læsetræningskoncept fra FrontRead, der sammen med en række andre sponsorer stiller redskaber og ekspertise til rådighed for Drengeakademiet. Inden selve opholdet har drengene været på en introcamp, hvor de blandt andet har gennemgået en række tests. Det skal give lærerne på Drengeakademiet de bedste forudsætninger for at tilpasse forløbet den enkelte elev.

Som noget nyt bruger vi FrontReads app, der er meget alsidig og lader os arbejde med mange dele af læsekompetencen. Det er forskelligt, hvad vores drenge har brug for. Fra testrunden på introcampen har vi et billede af, hvor vi med fordel kan sætte ind over for den enkelte. Ved hjælp af app’en kan vi for eksempel arbejde målrettet med at udvide elevens synsfelt eller med en læsestrategi, der hjælper til en bedre forståelse – alt efter behov, forklarer Lisbet Nørgaard.

Søvn, sund mad og motion – også fremover
Struktur er essentielt på Drengeakademiet. Drengene har eksempelvis kun har adgang til mobiltelefonen én time i døgnet, de får sund mad, fast søvn og motion i løbet af dagen, så de har mere energi til at lære. Opholdet handler på den måde ikke kun om faglighed, men i lige så høj grad om, hvordan man kan ændre adfærd og livsstil.

De faste rammer, som drengene skal indordne sig på akademiet, er nødvendige for at komme diverse distraktioner til livs. For at hjælpe dem selv og forældrene med at videreføre de gode rutiner for fremtiden får de tilknyttet en mentor, der følger dem det kommende skoleår, afslutter Lisbet Nørgaard.

Nøgleord

Kontakter

Lisbet Nørgaard
Uddannelseschef, Løkkefonden
(+45) 22 53 45 61
Ln@loekkefonden.dk


Jeppe Sejer Sørensen
Marketingskonsulent, FrontRead
(+45) 29 91 81 86
Js@frontread.dk

Billeder

I år finder Drengeakademiet sted i Slagelse, hvor mere end 100 drenge skal indhente deres faglige efterslæb. Foto: PR.
I år finder Drengeakademiet sted i Slagelse, hvor mere end 100 drenge skal indhente deres faglige efterslæb. Foto: PR.
Download
Eleverne på Drengeakademiet får fast søvn samt motion i løbet af dagen, så der er gode vilkår for at lære. Foto: PR.
Eleverne på Drengeakademiet får fast søvn samt motion i løbet af dagen, så der er gode vilkår for at lære. Foto: PR.
Download
FrontRead står bag et læsetræningskoncept, som skal hjælpe eleverne på Drengeakademiet med at rette op på læsefagligheden. Foto: PR.
FrontRead står bag et læsetræningskoncept, som skal hjælpe eleverne på Drengeakademiet med at rette op på læsefagligheden. Foto: PR.
Download

Links

Information om FrontRead ApS

FrontRead ApS
Saltholmsgade 22
8000 Aarhus C

26 82 15 00http://frontread.dk/

FrontRead har i 25 år hjulpet medarbejdere i adskillige virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner til at læse hurtigere samt øge forståelsen af det læste. Senest med en app, der viderefører metoder og teknik på de nyeste platforme.

Følg pressemeddelelser fra FrontRead ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra FrontRead ApS

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye