
Læsetræningsapp styrker ledelsen inden stor eksportsatsning

Digitale læringsformer vinder hurtigt indpas i den danske folkeskole og har i den grad pustet vind i sejlene hos aarhusianske FrontRead, der har udviklet en læsetræningsapp, som på blot to år er taget i brug på en tredjedel af danske grundskoler. Ved at kombinere et læringskoncept, som virksomhedens grundlægger, Merete B. Riedel, har forfinet i over 20 år, med de moderne platforme, som børn ynder at bruge, har FrontRead sikret sig en betydelig markedsposition herhjemme. Nu skal succesen rykkes ud over landegrænserne, og virksomheden har derfor forstærket ledelsen med Kim Høgskilde som direktør og en professionel bestyrelse med Jens Loff i spidsen. Merete B. Riedel ser nu organisationen som komplet.
– Jeg har arbejdet med læsning som coach og underviser i 25 år og har en stor indsigt i det område. Nu får vi de nødvendige kræfter, som har international erfaring, og vi bliver dermed en mere komplet gruppe. Som en del af direktionen, kommer jeg til at arbejde tæt sammen med Kim Høgskilde, og i samspil med en professionel og erfaren bestyrelse tilfører han en essentiel viden, der stiller FrontRead stærkt til et eksportfremstød, siger Merete B. Riedel.
Smidig organisation
Den nyansatte direktørs vigtigste opgave bliver at finde de rigtige virksomheder at samarbejde med samt at etablere holdbare partnerskaber på tværs af landegrænser. Kim Høgskilde har stor tiltro til projektet, og ambitionerne for produktet og virksomhedens fremtid er ligeledes enorme.
– FrontRead gør virkelig en forskel for elever samtidig med, at det har et enormt kommercielt potentiale. Min første opgave bliver at opbygge et fleksibelt netværk, der gør det muligt at ramme de internationale markeder. Vi skal ikke nødvendigvis være en stor organisation med mange ansatte, men i stedet skal vi arbejde sammen med de rigtige mennesker i de enkelte lande. Visionen er, at vi om fem år er repræsenteret i 15 til 20 lande og har et tocifret millionantal brugere, forudser Kim Høgskilde.
Ud over stepperne
Udover Tyskland, hvor FrontRead allerede er i gang med at blive markedsført til 11.000 skoler, prioriterer Kim Høgskilde de nordiske lande, da de er langt fremme med den digitale udvikling i samfundet og ikke mindst på skolerne.
– Vi skal have fundet den helt rigtige indgangsvinkel til det enkelte land. Hvad der fungerer i Norge behøver ikke at gøre det i Sverige, og vi er allerede i gang med grundige test og analyser af markederne. Vi skal ud over stepperne, så vi bevarer føringen over andre produkter, der minder om vores. Skolesystemer er presset på økonomien og efterspørger i stigende grad digitale løsninger, der er billigere og mere fleksible end bøger, fortæller Kim Høgskilde.
Nøgleord
Kontakter
Merete B. Riedel
Læringsansvarlig, FrontRead
(+45) 40 50 39 81
mbr@frontread.dk
Kim Høgskilde
CEO, FrontRead
(+45) 29 99 45 02
kah@frontread.dk
Billeder


Links
Information om FrontRead ApS
FrontRead har i 25 år hjulpet medarbejdere i adskillige virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner til at læse hurtigere samt øge forståelsen af det læste. Senest med en app, der på de nyeste platforme viderefører de metoder og teknikker, som Merete B. Riedel har forfinet i mere end to årtier. www.frontread.dk
Følg pressemeddelelser fra FrontRead ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FrontRead ApS
Ekspert: Sådan får du dit barn til at læse i sommerferien22.7.2021 08:01:44 CEST | Pressemeddelelse
Mange forældre har svært ved at få deres børn til at læse de anbefalede 20 minutter dagligt, og det kan på sigt skade indlæringen. Få ekspertens fem gode råd til, hvordan du motiverer dit barn til at læse i sommerferien.
Nye tal: Træningsprogram øger 200.000 børns læsehastighed med 50 procent14.6.2021 13:03:49 CEST | Pressemeddelelse
De seneste fem år har 200.000 danske skolebørn arbejdet med FrontReads læsetræningsprogram. Resultatet viser et løft i læsehastigheden på 50 procent, og træningsforløbet gør flere elever uddannelsesparate.
App gør skoleelever til bedre læsere17.1.2017 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
På Borgerskolen i Taastrup blev eleverne i en 8. klasse markant bedre læsere efter to en halv måneder med en app, der træner både læsehastighed, tekstforståelse og øjets fysiske formåen.
Danmarks nye store læringskonference31.10.2016 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 1. november løber konferenceserien ”Lyst til læring” af stablen. Første udgave er dedikeret til læsning og byder på hele 15 korte oplæg fra såvel erhvervslivet som forskere, der løfter sløret for rystende nyt.
Skolestart: Fem råd, der hjælper dit barns læsning11.8.2016 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er dit barn netop ved at starte i skole efter en lang, afslappende sommer? Så er her en række tips til, hvordan du kan hjælpe med at sikre den bedst mulige læsestart på årets skolegang.