DN, KL og L&F med fælles plan for udtagning af landbrugsjord: Fire tiltag er afgørende for at nå klima- og kvælstofmål hurtigst muligt
Danmarks Naturfredningsforening, KL og Landbrug & Fødevarer er gået sammen om en plan, der skal bidrage til, at vi når de danske klima- og kvælstofmål på landbrugsområdet. De tre parter foreslår en mere effektiv organisering af indsatsen, hvor hovedaktørerne styrkes, og hvor der sikres bedre koordinering mellem dem. Det skal til sammen sikre realisering og tempo i udtagningsindsatsen.
Hovedaktørerne er kommunerne, som i forvejen spiller en central rolle i udtagning af landbrugsjord, og et korps af udtagningskonsulenter, som skal være opsøgende over for lodsejerne, og som noget nyt især skal have fokus på udtagning af de mindre arealer. I planen indgår også, at der skal være adgang til de rette redskaber for at sikre, at lodsejerne vil indgå i projekter, som tager dele af deres landbrugsjord ud af drift.
Indsatsen skal op i gear
Parterne ser den fælles plan som afgørende for at realisere de store ambitioner om udtagning af landbrugsjord, som fremgår af regeringens udspil til en grøn omstilling af landbruget.
I udspillet lægger regeringen op til, at der i stort omfang skal udtages landbrugsjord for at reducere udledningen af klimagasser og nedbringe udledningen af næringsstoffer.
Derfor påpeger de tre organisationer, at indsatsen skal op i gear, hvis målene for klima og kvælstof skal nås.
Konkret peger parterne på, at der er behov for at styrke samarbejde på tværs af myndigheder og landbruget. Samtidig skal de aktører, som arbejder for at udtage landbrugsjord, have en ordentlig værktøjskasse, der som minimum er lige så veludrustet, som den kommunerne effektivt har brugt til vådområdeindsatsen med fokus på et bedre vandmiljø. De mange indsatser skal samtænkes, interessenterne på området skal involveres, og rammerne skal gøre mere smidige, så målene kan nås som planlagt gennem frivillig udtagning af landbrugsjord.
Klimagasser fra kulstofrig lavbundsjord udgør cirka en tiendedel af Danmarks samlede klimaaftryk. Derfor spiller udtagning af disse jorde en helt central rolle i at indfri Danmarks mål om at nedbringe udledningen af drivhusgassermed 70 procent i 2030. Samtidig har udtagning og etablering af vådområder og minivådområder også vigtig miljøeffekt i forhold til at sikre mindre kvælstof og fosfor i vandmiljøet, og en potentiel naturgevinst i form af nye, sammenhængende naturarealer.
- Et stærkt og velfungerende samarbejde er helt afgørende for at nå i mål. Vi må for alt i verden ikke ende i en situation, hvor forskellige myndigheder bruger 10 år på at planlægge projekter, der alligevel ikke kan lade sig gøre. Jordudtagning skal ske frivilligt og fornuftigt og kræver derfor meget høj grad af involvering af de pågældende jordejere helt fra start. Det viser al erfaring, siger Thor Gunnar Kofoed, viceformand i Landbrug & Fødevarer.
- Kommunerne har mere end 10 års erfaringer med at reducere kvælstof i vandmiljøet, som også kan bruges aktivt til at sænke CO2-udslip fra lavbundsjorder. Ligesom erfaringerne kan sikre samspil med de andre indsatser, så vi samlet får mest værdi ud af projekterne. Udtagningen sker ikke af sig selv. Der er brug for, at nogen sikrer handling. Kommunerne har vist, at de kan løfte den opgave med de rette redskaber. Derfor er kommunerne centrale for at nå klima- og kvælstofmål, men det kræver, at vores rolle styrkes, siger Birgit Stenbak Hansen, formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg.
- For Danmarks Naturfredning er det vigtigt, at vi får sammentænkt indsatserne, så vi får mest muligt for pengene. Derfor er det blandt andet afgørende, at der kommer et samlende organ i form af en national styregruppe, som kan sikre fremdrift og sammenhæng mellem målsætninger for klima, vandmiljø og biodiversitet, siger Lars Midtiby, direktør i Danmarks Naturfredningsforening.
De tre parter peger på fire konkrete indsatser for en klima- og miljøeffektiv jordudtagning. Indsatserne bygger videre på den 9-punkts plan for udtagning, som Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer lancerede tidligere på året.
De fire tiltag er:
Mere effektiv koordinering af indsatsen og sikring af fremdrift
Koordineringen og samarbejdet mellem aktørerne styrkes. Der skal etableres en national samt lokale styregrupper, som skal sikre optimale rammevilkår, fremdrift og involvering af alle relevante parter.
Kommunernes rolle skal styrkes
Der skal afsættes statslige midler til at styrke den kommunale udtagningsindsats. De sidste 10 år har kommunerne haft ansvar for at reducere belastningen af kvælstof og fosfor i vandmiljøet i ådalene ved at etablere vådområder. Denne indsats skal der bygges videre på, og den skal udvides til også at omfatte større lavbundsprojekter. Fremover forventes som noget nyt også en stigning i ansøgninger om mindre projekter, og det er i den forbindelse vigtigt at sikre en hurtig kommunal sagsbehandling for at opnå nødvendige tilladelser til sådanne projekter i forhold til anden lovgivning – fx vedrørende beskyttet natur.
Etablering af en udtagningskonsulentorganisation
Der skal afsættes statslige midler til en udtagningskonsulentorganisation, der på tværs af ordninger for både CO2- og kvælstofreduktion kan levere den opsøgende og tidlige dialog med lodsejere, på samme måde som Oplandskonsulenterne arbejder med kvælstofindsatser allerede i dag. Udtagningskonsulenterne skal især have fokus på de mindre projekter, men kan efter anmodning fra de øvrige udtagningsaktører også spille en vigtig koordinerende rolle ved større projekter.
Rigtige redskaber og samtænkning af indsatser
De rette redskaber skal være til stede under planlægning og gennemførelse af projekterne – det gælder for eksempel tilskud til udgifter til projektledelse, jordfordeling samt køb og salg af projektjord til markedsværdi. Der skal også sikres kompensation for faktisk værditab, pulje til afværgeforanstaltninger og natur-tilskudsordninger finansieret af nationale midler.
Ordninger samt positive effekter og sideeffekter ved en styrket udtagningsindsats |
|
Ordninger, som indsatsen understøtter |
Effekter og sideeffekter |
|
|
Fakta:
Ordninger, der allerede er i spil på området
- Flere nye tilskudsordninger til udtagning af lavbundsjord er allerede søsat: Det gælder Lavbundsordningen ved Landbrugsstyrelsen, Klima-Lavbundsordningen ved Miljøstyrelsen, en anlægsbevilling til Naturstyrelsen og Klimaskovfonden. Ordningerne kan søges af staten, kommuner, lodsejere og fonde, og er baseret på frivillige aftaler med lodsejere.
- Regeringen har afsat 2,7 mia. kr. national finansiering til udtagning af landbrugsjord med de sidste to finanslove. Det svarer til ca. 20.000 hektar.
- Regeringens Klimapartnerskab for Fødevarer og Landbrugssektoren har lige som Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening m.fl. foreslået, at der bør sigtes efter udtagning af op imod 100.000 ha. lavbundsjord i 2030. Det vurderes at kunne reducere udledningen af CO2 med 2,5 mio. tons og kvælstofudledningen med over 2.000 tons.
Nøgleord
Kontakter
KL: 3370 3333
Landbrug & Fødevarer: 3339 4520
Danmarks Naturfredningsforening: 2681 6228
Links
Information om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
KL: Godt med lettere adgang til arbejdskraft udefra – vigtigt med fokus på integration i lokalsamfundet30.6.2025 11:48:35 CEST | Pressemeddelelse
KL bakker op om ny erhvervsordning, der skal gøre det lettere for danske arbejdspladser med overenskomst at rekruttere internationale medarbejdere. Samtidig understreger KL, at arbejdskraft udefra også skal integreres i lokalsamfundet.
KL: Kommissorium lægger de rette skinner til et nyt tilskuds- og udligningssystem17.6.2025 09:20:50 CEST | Pressemeddelelse
KL kvitterer for det nye kommissorium for Finansieringsudvalgets kommende arbejde med tilskuds- og udligningssystemet. Kommissoriet afspejler i høj grad de principper og hensyn, som en enig borgmesterkreds har spillet ind med.
Årets økonomiaftale fastholder sidste års sporskifte og giver mulighed for at udvikle velfærden27.5.2025 13:13:21 CEST | Pressemeddelelse
Økonomiaftalen for 2026 er på plads. Der kommer flere penge til at løfte velfærden og bygge og renovere rammerne omkring den. Det er en fortsættelse af det ønske om at udvikle velfærden, der blev søsat ved sidste års økonomiaftale. Det er helt nødvendigt for at gøre vores samfund mere robust og skabe tryghed i hverdagen.
Aftale om udmøntningen af beskæftigelsesreformen er på plads21.5.2025 18:16:17 CEST | Pressemeddelelse
Med aftalen om, hvordan beskæftigelsesreformen skal udmøntes, får kommunerne bl.a. mere tid til at finde de planlagte besparelser på beskæftigelsesindsatsen, og samtidig afsættes der flere midler til at klæde medarbejderne på til at skulle arbejde på en ny måde.
Ny psykiatriaftale får ros fra KL: Et vigtigt skridt mod en bedre hverdag for flere børn, unge og voksne19.5.2025 11:08:51 CEST | Pressemeddelelse
I KL glæder formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek, sig over den nye politiske aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien. Særligt løftet af socialpsykiatrien og opbakningen til det lettilgængelige tilbud til børn og unge møder ros.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum