Djøf

Djøf: Pas på, kommissionen ikke flytter fokus fra SKATs genopbygning

Del
Den forestående undersøgelseskommission for SKAT har et kæmpe arbejde foran sig. Det kommer til at tage år og risikerer at koste mange kræfter også internt i SKAT.

Regeringen og Folketinget har nu godkendt rammerne for arbejdet i den forestående undersøgelseskommission af SKAT.

- Djøf har forståelse for det politiske behov for at få en grundig undersøgelse af, hvad der er gået galt i SKAT. Det er åbenlyst, at der med eksempelvis det kuldsejlede inddrivelsesprogram EFI er truffet beslutninger, der har vist sig uholdbare, siger Lisa Herold Ferbing, formand for Djøf og tilføjer:

- Et velfungerende skattevæsen er et afgørende fundament for det danske samfund, og derfor er det i alles interesse, at vi bliver klogere på, hvordan det kunne gå så galt, så man kan forebygge lignende situationer fremadrettet.

Lisa Herold Ferbing på peger, at der ingen tvivl er om, at en undersøgelseskommission er det bedste redskab, vi i dag råder over i Danmark til at få undersøgt den slags sager.

- Men Dommerforeningen har kraftigt opfordret regeringen til at formulere et præcist, kortfattet og målrettet kommissorium. Det er ærgerligt, at man ikke har lyttet til anbefalingerne fra dommerne, der skal gennemføre undersøgelserne, siger Lisa Herold Ferbing.

- Jo bredere et kommissorium, politikerne vedtager, jo længere tid tager det at gennemføre undersøgelsen. Der er lagt op til en meget omfattende undersøgelse, der går helt tilbage til 2002. Dvs. 15 års beslutninger. Vi håber, at politikerne er opmærksomme på, at en så omfattende undersøgelse kommer til at tage lang tid. Rigtig mange af vores medlemmer vil derfor skulle gå i uvished om deres skæbne i meget lang tid, konstaterer hun.

Djøf hæfter sig også ved, at et meget langstrakt undersøgelsesforløb risikerer at påvirke arbejdet med at genopbygge et velfungerende skattevæsen.

- Kommissionens undersøgelser vil uundgåeligt også komme til at koste mange kræfter internt i SKAT. Man risikerer desværre, at undersøgelserne flytter fokus og opmærksomhed fra den forestående genopbygning af SKAT og den helt nødvendige ro blandt ledere og medarbejdere i SKAT til at kigge fremad og få gjort den nye struktur til en succes, slutter Lisa Herold Ferbing.

Lisa Herold Ferbing træffes for yderligere kommentarer ved henvendelse til pressechef Torben Gross, tlf. 21 49 01 73.

Nøgleord

Information om Djøf

Djøf
Djøf
Gothersgade 133
1123 København K

33 95 97 00https://www.djoef.dk/

Djøf er faglig organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Vi repræsenterer 107.000 medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark og udlandet. Mange arbejder med analyse, strategi, økonomi, jura, udvikling og kommunikation. En stor del er ledere, og endnu flere ønsker at blive det.

Som fagforening arbejder vi for at optimere medlemmernes arbejdsliv ved at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og give inspiration til karrierevalg, faglig udvikling, netværk og nye muligheder. Som medlemmer bruger vi hinanden til at blive bedre og skaber et solidt grundlag for at træffe vigtige beslutninger i vores arbejdsliv og studieliv. Sammen arbejder vi for at udvikle samfundet til gavn for alles bedste.

Følg pressemeddelelser fra Djøf

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Djøf

Djøfs Trivselsalliance: Universiteter tager hånd om studerendes trivsel og indgår løfte21.3.2024 06:05:17 CET | Pressemeddelelse

Seks universiteter har nu indgået og forpligtet sig på et trivselsløfte, der skal forbedre de studerendes trivsel ved at inddrage trivsel som en del af de faglige aktiviteter. “Hvis vi virkelig skal lykkes med at gøre en forskel, er det vores overbevisning, at trivselsarbejdet skal ind i undervisningen på uddannelserne,” siger Kristian Lauta, formand for Djøfs Trivselsalliance og prorektor på Københavns Universitet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye