Djøf: Kvinder tjener markant mindre end mænd i private virksomheder

97.035 kr. Så meget mere tjener en mand i en lederstilling på det private arbejdsmarked i gennemsnit sammenlignet med en kvindelig leder, der har samme jobbeskrivelse, alder, anciennitet og uddannelse. Det giver en såkaldt uforklaret lønforskel på 8,7 procent, viser ny medlemsanalyse fra Djøf.

For ansatte uden chefansvar giver det at være mand i gennemsnit 52.960 kr. mere på lønkontoen om året. En uforklaret lønforskel på 6,5 procent.

”Løngabet har direkte indflydelse på kvinders muligheder i livet – både i dagligdagen i forhold til indkøb og løbende pensionsindbetaling og på de store beslutninger om køb af hus, om hun vil leve alene, bo med en partner eller blive skilt. Løngabet påvirker beslutninger i familien, om hvem, der skal tage orlov med børn, og hvis karriere, der bliver prioriteret. Derfor er vi simpelthen nødt til at få ændret denne skævhed – der er ingen gode argumenter for, at kvinder skal være bagud på point – med de konsekvenser det har i mange af livets forhold i 2024,” siger formand for Djøf, Sara Vergo. 

Der er desværre ingen tegn på, at lønforskellene mellem kønnene for det samme arbejde er blevet mindre. I 2016 var løngabet for ansatte uden chefansvar 6,6 procent – det samme som i 2023. For cheferne er lønforskellen mellem kønnene ovenikøbet vokset fra 6,6 procent i 2016 til 8,7 procent i 2023.

Udviklingen understreger behovet for, at man prioriterer åbenhed om lønforhold på de enkelte arbejdspladser, da åbenhed om løn er en forudsætning for at kunne handle i forhold til det. Sara Vergo håber, at det nye EU-direktiv om lønåbenhed kan bidrage til at gøre arbejdet med at fremme ligeløn på arbejdsmarkedet nemmere. EU-direktivet pålægger blandt andet virksomheder at offentliggøre og forklare lønforskelle på mere end 5 procent mellem kønnene i virksomheden.

”Åbenhed om løn er et rigtigt godt værktøj til at få talt om løn ude i virksomhederne. Det kan også gøre virksomhederne opmærksomme på, hvilke opgaver de pr. automatik belønner, og hvordan de såkaldt “karriere-hæmmende opgaver” fordeler sig. Det bliver sværere at argumentere imod at give kvinder det samme i løn som mandlige kollegaer i sammenlignelige jobs, når man har indblik i lønforholdene på den enkelte arbejdsplads,” siger Sara Vergo og fortsætter:

”Virksomhederne vinder ved at fremme ligeløn. Der er i disse år et øget pres fra både medarbejdere og investorer om at fremme ligeløn som en del af arbejdet med ESG og social bæredygtighed. Vi ved også, at virksomheder, der formår at gøre lønforskellene mellem kvinder og mænd mindre, oplever større medarbejdertilfredshed, mindre personaleomsætning og højere produktivitet. Det er bare med at komme i gang.”

Lønforskellene er mindre for Djøfs medlemmer på offentlige arbejdspladser, hvor det meste af lønnen bliver forhandlet ved fælles overenskomst. Mandlige chefer i kommuner og regioner tjener 18.980 kr. mere om året end deres kvindelige chefkolleger, mens kvinder uden chefansvar samme sted i gennemsnit tjener 766 kroner mere end mandlige kollegaer.

Se Djøfs analyse af løngab mellem køn her: Ligelønsanalyse 2023

For yderligere kommentar fra Sara Vergo, formand for Djøf, kontakt mediechef Helle Slejborg, tlf. 29 73 47 43