Deloitte

Dilemma mellem pris og bæredygtighed præger modebranchens nøgletal

Del
Social og klimamæssig ansvarsbevidsthed er i fremmarch blandt danske forbrugere, når de køber tøj. Men samtidig lokker især kinesisk produceret fast fashion, hvor man til få penge kan udskifte hele garderoben fra den ene dag til den anden. Det viser Deloittes nye modeanalyse, der kaster lys over branchens nøgletal og væsentligste tendenser.
Morten Steinmetz, Deloitte.
Morten Steinmetz, Deloitte.

Det svære valg mellem et enkelt par bæredygtige, håndsyede støvler fra specialbutikken eller en hel ny garderobe leveret næste dag er noget, som de fleste danske forbrugere har stået over for. For mens bevidstheden om modebranchens klimapåvirkning og sociale slagsider har vundet indpas, er inflationen godt i gang med at indskrænke danskernes rådighedsbeløb markant.

Blandt forhandlerne er dilemmaerne også til at føle på. De er nødt til at balancere behovet for en lønsom forretning nu og her med nødvendige investeringer i fremtidens forretningsmodeller. Men netop grøn omstilling og digitalisering er ifølge Deloittes nye modeanalyse afgørende for graden af succes i den danske modebranche i disse år.

”Ovenpå en periode, hvor forbruget har været højt, ændrer inflationen nu langsomt på købsadfærden. Forbrugerne er blevet mere prisbevidste. Men inflationen er ikke en konstant. Det er klimakrisen. Set fra min stol vil det på sigt derfor være farligt for modevirksomhederne at tilsidesætte den grønne omstilling til fordel for omsætning her og nu,” siger Morten Steinmetz, brancheleder for mode- og tekstilindustrien i Deloitte.

Flotte tal for detail – men usikker fremtid

Nedlukningerne har i perioder slået bunden ud af omsætningen i danske tøjbutikker. Heldigvis har flere været gode til at udnytte nedlukningstiden til at sadle om, og efter et par år med store udsving ser detailhandlen for en stund ud til at vende stærkt tilbage.

Nøgletallene i årets modeanalyse viser nemlig, at det gennemsnitlige driftsresultat pr. ansat er steget med 245 procent det seneste år. Særligt de små og mellemstore virksomheder har oplevet drastiske stigninger i driftsresultat pr. ansat.

Andelen af detailvirksomheder med overskud er samtidig steget fra 66 til 76 procent. Det er den højeste andel med overskud de seneste fem år. Over hele linjen har detailhandlen haft succes med at få indtjeningen til at overstige de høje omkostninger, men hele 9 ud af 10 mellemstore virksomheder med 25-49 ansatte har kunnet præsentere overskud.

Detailhandlens massive stigning i resultat og overskud skal ses i lyset af kompensationsordninger under pandemien. Kompensationspakkerne skal på sigt betales tilbage, og derfor forventes årets positive konklusioner ikke at vare ved.

Ifølge Morten Steinmetz går vi ind i en usikker tid, hvor også større samfundsændringer vil ramme detail- og modebranchen. Forbrugere og virksomheder vil spænde bæltet ind, mens kravene til de bæredygtige strategier for alvor også bliver skærpet.

”Mange vil have gavn af at fortsætte med den omstillingsparate indstilling, vi så under pandemien. Vi går en tid i møde, hvor flere spår hård økonomisk opbremsning, og hvor modevirksomheder nedjusterer forventningerne kraftigt. Derfor tror jeg, det er vigtigt, at danske modehuse bruger erfaringerne fra de forgangne år og lader stærke samarbejder og digitale løsninger præge den fremadrettede strategi,” udtaler Morten Steinmetz.

Sten i skoen i fodtøjsindustrien

Digitale salgskanaler kan løfte salget og holde omkostningerne nede. Den kombination har båret de danske engrosforhandlere fornuftigt ud på den anden side af pandemien og været med til at øge det primære resultat i branchen med 194 procent.

Men alt imens engrosforhandlerne har nydt godt af digitaliseringsspringet under pandemien og oplevet stor vækst som følge af øget nethandel, ser billedet noget anderledes ud i fodtøjsindustrien. Danske forbrugere har savnet den ekspertise og vejledning, som man kan få i de fysiske skobutikker, og derfor har skotøjsbrands oplevet øget ordreaktivitet efter genåbningen, og man har vendt sidste års store minus til et plus i år.

Men den stigende digitale forbrugeradfærd bliver en udfordring fremover. Danske skotøjsbrands lever i høj grad af butikkernes placeringer, og de genererer overskud, når ekspertise og branchekendskab kombineres i shoppingoplevelsen. Derfor må virksomhederne nu spørge sig selv, hvordan de vil simulere samme kundeoplevelse online for at opretholde salget.

Deloittes årlige modeanalyse

Deloittes modeanalyse giver hvert år i august et grundigt indblik i den danske modebranche, herunder engrosvirksomheder, detailhandel og skotøjsvirksomheder.

Læs hele modeanalysen 2022 her.

Nøgleord

Kontakter

Morten Steinmetz, brancheleder og partner i Deloitte, tlf. 2361 9804, msteinmetz@deloitte.dk

Billeder

Morten Steinmetz, Deloitte.
Morten Steinmetz, Deloitte.
Download

Information om Deloitte

Deloitte
Deloitte
Weidekampsgade 6
2300 København S

http://www2.deloitte.com/dk/da.html

Følg pressemeddelelser fra Deloitte

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Deloitte

International interesse for dansk gastronomi og turisme skaber vækstmuligheder for hotel- og restaurationsbranchen21.10.2024 10:25:15 CEST | Pressemeddelelse

Interessen for dansk gastronomi og turisme er stigende, og internationale gæster søger i højere grad mod danske hoteller og restauranter. Det skaber vækst og øget omsætning i branchen, viser en ny analyse. Men selvom fremgangen er tydelig, står branchen ved en skillevej, hvor omstillingsparathed vil være afgørende for fremtidig succes, siger brancheleder Claus Jorch Andersen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye