Nordisk Teaterlaboratorium

Digterne Cia Rinne og Asger Schnack læser op i Holstebro

Del
Oplæsningsarrangementet, Poesi på en torsdag, inviterer til øjenåbnende sprogkunst på spillestedet Knudsens torsdag den 6. oktober kl. 20.00
Foto: Michael Augustin
Foto: Michael Augustin

Om digterne

Cia Rinne, født i 1973 i Sverige, er en internationalt anerkendt dansk/svensk/finsk/tysk digter. Udover de nævnte sprog taler hun yderligere fem flydende, og hun har en kandidatgrad i filosofi. Cia er bosiddende i Tyskland.

Hendes produktion består foruden poesiudgivelser af udstillingsværker og dokumentariske projekter. Den amerikanske litteraturprofessor, Marjorie Perloff, har betegnet hendes lyriske praksis som: ”En af de senere års mest bemærkelsesværdige udgivelsesserier.” Hendes arbejde er blevet omtalt som en slags sproglig arkæologi, hvor ’udgravede’ ords og bogstavers mening og lyde sættes sammen på nye måder og danner betydninger, man som læser ikke anede eksisterede. Hun blander samtidigt i sin lyrik flere sprog sammen på en både højst fascinerende og fuldstændigt meningsfuld måde.

Asger Schnack er født i København i 1949 og debuterede på forlaget Arena 18 år gammel, mens han stadig gik i gymnasiet. Hans samlede værker, der overvejende består af digte, er af en svimlende størrelse. Foruden digtene har han skrevet essays om kunst, musik og forfattere, digte for børn, biografier og romaner. Han har sit eget forlag og har været redaktør af et stort antal antologier og digtsamlinger af både danske og udenlandske forfattere. Hans viden om lyrik er lige så imponerende, som han drager omsorg for kvaliteten i dansk litteratur. Schnacks lyrik er formet af et utrætteligt arbejde med sproget som kunstnerisk udtryk og vej til erkendelse.

Andre indslag

Husorkestret består denne aften af Karin Sjöholm, vokal og fløjte, Martin Damgaard, piano, Magnus Errboe, bas og Henrik Videbæk, trommer. Marie Brolin-Tani fra Holstebro Dansekompagni står for indslaget ”En kendt holstebroer læser et par af sine yndlingsdigte”. Oplæsningen ledsages af dans af to dansere i kompagniet, Ella Ström fra Sverige og Haizea Andueza fra Baskerlandet. Gerd Schmidt Nielsen tager sig af månedens lyriske essay. Der er ”Månedens digt” og oplæsning af Omar Khajjâm-digte. Lemvig Boghandel sørger for lyrik ad libitum.

Yderligere oplysninger og billetter: odinteatret.dk.

Arrangører

Poesi på en torsdag er arrangeret af Holstebro Gymnasium og HF, Holstebro Bibliotek, Musikteatret Holstebro, Lemvig Boghandel, Uddannelsescenter Holstebro, Holstebro Kunstmuseum og Nordisk Teaterlaboratorium - Odin Teatret.

Arrangementet er støttet af Holstebro Kommune og Statens Kunstfond.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Foto: Michael Augustin
Foto: Michael Augustin
Download
Foto: Anne Tholstrup
Foto: Anne Tholstrup
Download
Privatfoto
Privatfoto
Download

Links

Information om Nordisk Teaterlaboratorium

Nordisk Teaterlaboratorium
Nordisk Teaterlaboratorium
Særkærparken 144
7500 Holstebro

http://www.ntl.dk

Følg pressemeddelelser fra Nordisk Teaterlaboratorium

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nordisk Teaterlaboratorium

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye