Outsource dk

Digitalt bureau knytter tætte bånd til velgørende organisationer

Del

CSR-arbejde er meget mere end pengedonationer for det digitale bureau Outsource. Hver måned donerer de deres arbejdskraft i den gode sags tjeneste – det styrker arbejdsmiljøet og skaber arbejdsglæde.

Samarbejdet mellem Outsource og Det Glade Måltid har fået stor betydning for begge parter. Michael Madsen, CEO i Outsource, og flere af hans kollegaer deltog i Det Glade Måltids årlige sommerfest. Foto: Det Glade Måltid.

”Ingen kan hjælpe alle, men alle kan hjælpe nogen”. Den mundrette sætning gennemsyrer hele samarbejdet mellem det digitale bureau Outsource og de to nonprofitorganisationer, Aarhus Hjælper, der gennem deres arbejde støtter udsatte børn, unge og voksne i Aarhus, og Det Kærlige Måltid, der laver mad til familier ramt af midlertidige kriser.

Outsource er en af flere lokale virksomheder, som sponsorer de to organisationer, men Outsource bidrager med mere end blot et pengebeløb – hver måned donerer de ti arbejdstimer til at forbedre organisationernes online tilstedeværelse. Det har skabt uvurderlige værdi hos alle parter:

– At støtte lokale projekter er blevet sande hjertesager for os. Her kan vi bidrage med det, vi er gode til og være med til at gøre en forskel for organisationer, der hjælper rigtigt mange mennesker. Mine ansatte står i kø for at udføre arbejdet, og jeg ved, at de værdsætter de tætte bånd, samarbejdet har skabt ligeså højt som jeg, fortæller CEO i Outsource, Michael Madsen.

Outsources bidrag har blandt andet udmøntet sig i nye hjemmesider, gennemgående SEO-optimering, markedsføring og generelt konsulentarbejde for Aarhus Hjælper og Det Kærlige Måltid.

Helt essentielt at være til stede online

Sociale medier og søgemaskiner har længe været den primære vej til at søge information, når Aarhus Hjælper og Det Kærlige Måltids potentielle brugere leder efter hjælp i en ofte presset hverdag. At Outsource har tilbudt deres hjælp på netop disse områder, er derfor ikke tilfældigt:

– Vi havde aldrig selv kunne bygge en hjemmeside, så god som den vi har fået af Outsource. Nettet er den absolut vigtigste platform til at tiltrække frivillige og til at fortælle vores brugere om vores tilbud. Med en ordentlig hjemmeside signalerer vi til vores brugere og sponsorer, at vi mener, det her seriøst. Det giver os ro til at koncentrere os om det, vi er gode til: nemlig at hjælpe andre, udtaler Pia Skadhede, stifter af og formand for Aarhus Hjælper.

Stifter af Det Kærlige Måltid, Charlotte Thyberg, har samme oplevelse af samarbejdet:

– Med Outsources bidrag er vi blevet langt mere synlige og tilgængelige. Vi har kunne se ideen og mulighederne lige fra begyndelsen, og jeg kan kun sige, at samarbejdet har fået enorm betydning for os og det arbejde, vi udfører, siger hun.

Det velgørende samarbejde har også fået betydning på et mere personligt plan, da Michael Madsen og hans kollegaer fra Outsource også deltager i de to organisationers arrangementer såsom Aarhus Hjælpers Hindbærsnitteløb. De har også deltaget som kokke i køkkenet hos Det kærlige Måltid.

– Outsource er blevet til meget mere end blot vores sponsor; vi er kommet meget tæt på hinanden og har opbygget en gensidig følelse af, at vi sammen kan gøre en forskel for rigtigt mange mennesker, siger Charlotte Thyberg.

Nøgleord

Kontakter

Michael Madsen
CEO, Outsource A/S
(+45) 22 10 20 70
mwm@outsource-dk.com

Billeder

Samarbejdet mellem Outsource og Det Glade Måltid har fået stor betydning for begge parter. Michael Madsen, CEO i Outsource, og flere af hans kollegaer deltog i Det Glade Måltids årlige sommerfest. Foto: Det Glade Måltid.
Samarbejdet mellem Outsource og Det Glade Måltid har fået stor betydning for begge parter. Michael Madsen, CEO i Outsource, og flere af hans kollegaer deltog i Det Glade Måltids årlige sommerfest. Foto: Det Glade Måltid.
Download
At hjælpe lokale velgørende organisationer er blevet en hjertesag privat og professionelt, fortæller CEO i Outsource, Michael Madsen. Foto: Outsource A/S.
At hjælpe lokale velgørende organisationer er blevet en hjertesag privat og professionelt, fortæller CEO i Outsource, Michael Madsen. Foto: Outsource A/S.
Download
Folketingsmedlem Jens Joel er en fast støtte af Aarhus Hjælper og har flere gange deltaget i organisationens årlige Hindbærsnitteløb. Foto: Aarhus Hjælper

Information om Outsource dk

Outsource dk
Outsource dk
Langenæs Allé 21, 1st floor
8000 Aarhus C

+45 22 10 20 30https://outsource-dk.com/

Outsource dk A/S er et digitalt bureau. Firmaet har 25 ansatte og ejes af Michael Madsen samt Esben Mols Kabell og Anders Grønborg fra Lasertryk.dk – læs mere på Outsource.dk

Følg pressemeddelelser fra Outsource dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Outsource dk

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum