Digital platform skal gøre fremstillingsindustrien mere cirkulær
9.3.2021 07:26:06 CET | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse
EU’s rammeprogram for forskning og innovation, Horizon 2020, har skudt 59,5 millioner kroner (EUR 8 mio.) i et nyt projekt, der skal gøre det lettere for virksomheder at udvikle mere bæredygtige og cirkulære produkter.
Projektet, der går under navnet Circular Digital Thread (CircThread), lægger sig i krydsfeltet mellem bæredygtig design og fremstilling, cirkulær økonomi og digitalisering.Projektets formål er at skabe en digital open source platform, der gør det muligt for fremstillingsvirksomheder at indsamle, udnytte og sikkert dele data om de forskellige faser af et produkts fulde livscyklus.
Platformen har fokus på miljømæssige, sociale, økonomiske og cirkulære aspekter og skal øge virksomhedernes evne til at producere mere bæredygtige og cirkulære produkter med længere levetid.
”Vi udvinder råstoffer, vi fremstiller produkter, vi forbruger og smider ud. Vi genanvender ganske lidt. Vores økonomi er langt hen ad vejen lineær, og dermed spilder vi mange ressourcer. Blot 12 pct. af materialer og ressourcer fra udtjente produkter bringes i dag tilbage i økonomien,” siger lektor Devarajan Ramanujan, der leder forskningsgruppen Lifecycle Design & Manufacturing ved Institut for Mekanik og Produktion, Aarhus Universitet.
Han ser et kæmpe potentiale i at indsamle og udnytte data fra produkters livscyklus til effektivt at genbruge mange af de materialer, der er indbygget i vores produkter, og på den måde tænke cirkulære aspekter ind allerede i design- og fremstillingsfaserne.
”Når et nyt produkt skal bygges, skal det konceptualiseres, det skal designes og fremstilles. Beslutninger, der træffes i disse faser, dikterer, hvordan produktet bruges eller betjenes, og dets eventuelle bortskaffelse, dvs. hvis det genbruges eller måske skal brændes. Der er data at hente i hvert enkelt trin. Hvis vi har viden om, hvordan et enkelt produkt drives, dets tilstand, hvordan det bortskaffes osv., kan vi tage meget bedre beslutninger i design- og fremstillingsfasen at tage sikre, at værdien i hvert produkt med hensyn til dets materialer og komponenter genvindes så effektivt som muligt samt at miljøpåvirkninger fra produktet minimeres. CircThread-projektet sigter mod at udvikle den nødvendige digitale infrastruktur og værktøjer til at udnytte sådanne data, og det kan give en stor drivkraft for produktionsvirksomheder, der ønsker at gå over til en mere cirkulær produktionsmodel," siger han og fortsætter:
"Dette er også et spørgsmål om at sikre det fremtidige økonomiske potentiale og vækst for europæiske fremstillingsvirksomheder. Jorden har kun en begrænset mængde jomfruelige råmaterialer til rådighed, og det bliver dyrere og dyrere og mere og mere risikabelt for industrier udelukkende at stole på sådanne materialer til deres produkter. Dermed bliver det også mere og mere fordelagtigt at renovere og genopbygge nyt fra brugt.”
Lektor Devarajan Ramanujan leder Aarhus Universitets del i projektet, der favner i alt 30 partnere fra hele Europa. Projektet har et samlet budget på 73,3 millioner kroner (EUR 9,9 mio.).
Aarhus Universitet er den eneste danske deltager i projektet og skal bidrage ved at udvikle en ramme for vurdering af bæredygtighed og cirkularitet i produktdesign, samt udvikle beslutningsstøtteværktøjer til identifikation af designalternativer med øget genopretningspotentiale. Disse værktøjer vil blandt andet hjælpe virksomheder i Danmark og Europa med at træffe beslutninger for at forbedre produkternes bæredygtighed og cirkularitet.
Nøgleord
Kontakter
Lektor Devarajan Ramanujan
Institut for Mekanik og Produktion
Mail: devr@au.dk
Jesper Bruun
Kommunikationskonsulent
Mail: bruun@au.dk
Tlf.: 42404140
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Krigen i Ukraine rammer klimavidenskaben: Halvdelen af Arktis er forsvundet fra forskningen27.3.2026 08:55:56 CET | Pressemeddelelse
Det manglende samarbejde mellem vestlige og russiske forskere i Arktis skaber markant usikkerhed om klimaforandringerne. På Aarhus Universitet arbejder forskere nu på at udvikle nye metoder, som kan begrænse problemet.
Ny teknologi kan være et nyt håb i kampen mod PFAS27.3.2026 08:06:39 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet en katalysator, der kan svække kemiens stærkeste binding og dermed bane vej for mere effektiv nedbrydning af PFAS.
Danske Arktis-forskere: Der er brug for en plan24.3.2026 16:47:49 CET | Nyhed
I disse dage finder en af verdens største arktiske konferencer sted på Aarhus Universitet, hvor forskere fra hele verden mødes for at udveksle viden og erfaringer om et geopolitisk højspændingsområde. Men Danmark har ingen samlet national strategi for forskningen i Arktis, og det bekymrer de forskere, der i bogstavelig forstand står i frontlinjen.
Dyrevelfærd i svineproduktion kræver mere end enkeltstående tiltag20.3.2026 12:31:40 CET | Pressemeddelelse
Enkeltstående velfærdstiltag i konventionel svineproduktion kan have utilsigtede konsekvenser. Postdoc ved Aarhus Universitet Mathilde Coutant anbefaler, at plads, rodemateriale og fodersammensætning tænkes sammen for at opnå positive effekter.
Biokul i dansk landbrug: Nyt forskningsprojekt skal kortlægge langtidseffekter19.3.2026 13:57:13 CET | Pressemeddelelse
Et nyt, landsdækkende forskningsprojekt skal undersøge, hvordan biokul påvirker jord, afgrøder og miljø over tid. Projektet, der er et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Københavns Universitet, er finansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
