DI Sydsjælland fortsætter med samme stærke hold
25.4.2018 14:34:18 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Produktionsdirektør Klaus Rønholt fra Lhoist Faxe Kalk A/S er blevet genvalgt som formand, og adm. direktør Kim G. Jørgensen fra Viking Malt A/S og adm. direktør Peter Rosenkrands fra Palle Knudsen Kunststoffabrik ApS fortsætter begge som næstformænd.
Det seneste år er adm. direktør Allan Kristensen fra Howden A/S og adm. direktør Steffen Steffensen fra Liselund Fontænen A/S trådt ud af bestyrelsen, mens adm. direktør Jacob Møller fra Insatech A/S er kommet til.
Bestyrelsesformand Klaus Rønholt ser frem til det fortsatte samarbejde omkring udfordringerne i området.
- Grobunden for vækst i virksomhederne er dygtige medarbejdere. Om det er ufaglærte, faglærte eller højtuddannede, så er de sværere at finde end for blot få år siden. Det skal vi gøre noget ved nu, ellers risikerer vi, at virksomhederne begynder at miste ordrer. Det er min bestyrelses vigtigste opgave de kommende år, siger Klaus Rønholt.
Og udfordringen bliver kun større fremover.
- Vi kan se, hvordan medarbejderne er blevet ældre, og hvordan det er blevet sværere at lokke unge faglærte til. Der er fortsat for få, der vælger en erhvervsuddannelse. Vi har som virksomheder et ansvar for at ansætte lærlinge, for det er ude på virksomhederne de unge får en forståelse af faget og ser de spændende karrieremuligheder en erhvervsuddannelse giver, siger formand for DI Sydsjælland Klaus Rønholt.
Han håber også på en fortsat god dialog med de lokale politikere, hvor der for alvor bliver sat handling bag ordene.
- De sydsjællandske kommuner ligger desværre stadig i den nederste del, når DI måler erhvervsvenligheden blandt landets kommuner. Jeg mærker en stor velvillighed hos mange embedsmænd og politikere i kommunerne. Det er vigtigt, at den velvillighed bliver omsat til et godt serviceniveau for de virksomheder, der efterspørger hjælp til for eksempel miljøgodkendelse, byggesagsbehandling eller rekruttering, siger DI Sydsjællands formand Klaus Rønholt.
Bestyrelsen for DI Sydsjælland ser sådan ud:
- Produktionsdirektør Klaus Rønholt, Lhoist Faxe Kalk A/S (formand)
- Adm. direktør Kim G. Jørgensen, Viking Malt Group A/S (næstformand)
- Adm. direktør Peter Rosenkrands, Palle Knudsens Kunststoffabrik ApS (næstformand)
- Adm. direktør Tommy Jensen, Ropox A/S
- Adm. direktør Jacob Møller, Insatech A/S
- Divisionsdirektør Andreas Nyborg, De Forenede Dampvaskerier A/S
- Adm. direktør Mette Radich Pedersen, Næstved Pulverlakering A/S
- Adm. direktør Birgit Rasmussen, Casa Arkitekter A/S
Følg os på:
Kontakter
For yderligere kommentarer kontakt formand for DI Sydsjælland Klaus Rønholt, tlf: 4041 9759 eller pressekoordinator Jeppe Bo Rasmussen, jebr@di.dk, tlf: 2440 1897
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI-prognose: Stiger en tønde olie 10 dollar, kan det koste tusindvis af job16.5.2026 07:04:42 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt oliechok fra krigen i Mellemøsten kan forplante sig til lavere aktivitet og færre job i Danmark. Dansk Industris prognose viser, at hvis olieprisen i en periode ligger blot 10 dollar højere end forventet, kan det bremse væksten med milliarder og koste 11.000 job.
DI: Klimafremskrivningen vurderer, at 2030-klimamålet står til at blive indfriet12.5.2026 16:54:23 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er på vej til at indfri 70-procentsreduktionsmålet i 2030. Men alt afhænger af implementeringen, så de politiske aftaler bliver omsat til konkret handling. Det forudsætter stabile rammevilkår og en fast kurs i klimaindsatsen.
Over 8 ud af 10 juniormesterlæreelever er i praktik i en virksomhed8.5.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Dansk Industri viser, at 86 pct. af juniormesterlæreeleverne er i virksomhedspraktik. Dermed har virksomhederne allerede i ordningens første år åbnet dørene for mere end 2.100 unge.
DI: EU sender vigtigt signal om forenkling af AI-regler7.5.2026 08:17:44 CEST | Pressemeddelelse
EU-landene er efter måneders forhandlinger i dag blevet enige om en AI-omnibus, der skal forenkle og justere reglerne på AI-området. Med aftalen er man blandt andet blevet enige om at trykke på pauseknappen og udskyde fristen for anvendelse af de mest omfattende regler om kunstig intelligens, samtidig med at der fjernes visse overlap mellem AI-forordningen og sektorlovgivning. Baggrunden for beslutningen er, at EU vil forenkle reglerne for at øge de europæiske virksomheders konkurrenceevne, og landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), er overvejende positiv over for beslutningen. - Beslutningen er et vigtigt politisk signal om, at EU er villig til at genbesøge regulering, der i praksis risikerer at hæmme innovation og konkurrenceevne. At man både udskyder fristerne for højrisikokravene og begynder at rydde op i overlappende regler, er et skridt i den rigtige retning. Men vi må også være ærlige: Det her er kun første skridt, hvis EU for alvor skal rydde op i den digital
DI vil fjerne byggetilladelse for solceller på tage7.5.2026 07:55:50 CEST | Pressemeddelelse
Unødigt bureaukrati og uens kommunal praksis bremser i dag opsætningen af solceller på tage og forsinker den grønne omstilling. Derfor foreslår DI Teknik & Installation, at kravet om byggetilladelse fjernes for solcelleanlæg på bygningers tage.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

