Det Nordjyske Mediehus overgår forventninger og løfter omsætning og indholdssalg
Regnskabsåret 2021 viser resultater, som kommer efter de senere års omfattende ændringer og en fortsat gennemgribende digital transformation af hele koncernen.

- Det Nordjyske Mediehus koncernen skabte i 2021 et overskud før skat på 72,4 mio. kr. Omsætningen blev 672 mio. kr. og steg med 1 % i forhold til 2020. Koncernens driftsresultat (EBITDA) endte på 84,9 mio. kr. inkl. udlodning fra Danske Mediers Arbejdsgiverforening på knap 25 mio. kr., hvilket er meget bedre end forventet, siger adm. direktør, Morten Vinther Jensen.
Det Nordjyske Mediehus vil fortsætte sin digitale transformation i et konkurrencepræget, fragmenteret og digitalt funderet mediemarked, hvor kunderne efterspørger medieprodukter, som i højere grad skaber værdi for deres forretning og giver dem relevant indhold, overblik og perspektiv i dagligdagen. Dette er selvfølgelig fortsat baseret på en uafhængig og publicistisk mission for virksomheden.
Den fortsatte transformation af hele virksomheden bygger på en stålsat tro på, at strategien udvikles og eksekveres bedst i fællesskab mellem publicistiske, kommercielle og tekniske ressourcer i Det Nordjyske Mediehus.
- Over de seneste tre år har Det Nordjyske Mediehus været gennem en strategisk transformation med det formål at skærpe vores profil i forhold til målgrupper med en mere digital adfærd. Det gælder både på BtB og BtC, og rejsen fortsætter. Vi begynder nu at kunne se tegnene på en mere digital bevidsthed og fokus på relevant indhold og tidssvarende annoncering til vores kunder. Det er et resultat af vores arbejde med at forene alle vores medarbejdere omkring en fælles mission, siger Morten Vinther Jensen.
Som et konkret eksempel på stærkt tværfaglig samarbejde lancerede Det Nordjyske Mediehus i efteråret 2021 det digitale erhvervsmedie Vigeur efter et udviklingsforløb med deltagelse af redaktionelle, kommercielle og tekniske kræfter i tæt samarbejde. Vigeur forventes i 2022 at bidrage til den fortsatte digitale vækst sammen med Ligeher.nu, som er den digitale, nærlokale styrkelse af Det Nordjyske Mediehus’ udgivelser.
På distributionsområdet har mediekoncernen i regnskabsåret 2021 oplevet en større efterspørgsel på pakkedistribution bl.a. som følge af øget e-handel i samfundet under Covid19, hvilket i vist omfang har kompenseret for faldet i reklame- og avisomdeling i koncernens distributionsaktiviteter.
Aktiviteterne i datterselskabet Nordiske Medier A/S, som primært udgiver erhvervsmedier i Danmark og Sverige, og i samarbejde med Egmont i Norge, har udviklet sig over forventning og forbedret resultatet efter skat med 12,8 mio. kr. Nordiske Medier A/S lancerede et stærkt efterspurgt alternativ til udbudsovervågning med Projektagenten i 2021, og formåede, på trods af et Covid19-relateret fald i annonceomsætningen, at lande et stærkt driftsresultat over budget, bl.a. drevet af en stigning i abonnements- og indholdssalg. Således vækster Nordiske Medier omsætningen med 11%, hvoraf over halvdelen kommer fra en stigning i abonnementssalg.
Samlet set er koncernens forventninger til 2022 et driftsresultat (EBITDA) i intervallet 15-25 mio. kr.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt adm. direktør, Morten Vinther Jensen, på 40304597.
Billeder

Vedhæftede filer
Links
Information om Det Nordjyske Mediehus
Det Nordjyske Mediehus koncern beskæftiger sig med online aktiviteter, lokalaviser, dagblad, radio og distribution både lokalt, nationalt og i Skandinavien.
Følg pressemeddelelser fra Det Nordjyske Mediehus
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Nordjyske Mediehus
Aalborg Stiftstidendes Fond bliver eneejer af Det Nordjyske Mediehus7.4.2022 17:03:06 CEST | Pressemeddelelse
Som et led i den fortsatte transformation af Det Nordjyske Mediehus har Aalborg Stiftstidendes Fond via aktieselskab Aalborg Stiftstidende indgået en aftale om overtagelse af minoritetsaktionærernes ejerandele i Nordjyske Holding A/S.
Det Nordjyske Mediehus overgår resultatforventning25.3.2021 15:13:40 CET | Pressemeddelelse
Regnskabsåret 2020 bar præg af fortsat digital transformation med omfattende strukturelle og strategiske tilpasninger.
NORDJYSKE Mediers driftsresultat som forventet27.3.2020 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
2019 var et år med fortsat fokusering på det langsigtede, strategiske mål om en økonomisk bæredygtig medievirksomhed i et udfordret mediemarked.
NORDJYSKE Mediers ansvarshavende chefredaktør, Søren Rosenlund Christensen, er død.7.2.2020 22:17:21 CET | Pressemeddelelse
Søren Rosenlund Christensen døde fredag aften af komplikationer efter en trafikulykke.
Vagtskifte i Nordiske Medier16.5.2019 11:30:05 CEST | Pressemeddelelse
Jesper Hansen er ansat som ny administrerende direktør for Nordiske Medier A/S. Jesper Hansen kommer fra et job som Digital Direktør ved Egmont og har tidligere været digital kommerciel chef på Morgenavisen Jyllands Posten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum