Karl Erik Stougaard stopper i Det Nordjyske Mediehus 

Del
Ansvarshavende chefredaktør Karl Erik Stougaard har besluttet at fratræde sin stilling i Det Nordjyske Mediehus. Opsigelsen er begrundet i familiemæssige og private hensyn.

Morten Sandlykke, formand for bestyrelsen for Det Nordjyske Mediehus A/S, udtaler i den forbindelse: 

”Jeg har modtaget Karl Erik Stougaards opsigelse med stor ærgrelse og overraskelse. Vi ville meget gerne have fortsat samarbejdet om den igangværende transformation. Men vi har naturligvis respekt og forståelse for Karl Eriks beslutning, der er begrundet i private hensyn. Karl Erik har været drivkraften i at få styrket vores redaktionelle position som det største regionale publicistisk medie. Sammen med den øvrige ledelse og organisation har han gennemført en omfattende revitalisering af DNMHs kultur, forretningsmodeller og medieudbud for at sikre vores fremtidige rolle i et radikalt forandret mediebillede. Bestyrelsen vil nu igangsætte en proces for at finde en ny stærk ansvarshavende chefredaktør, der kan videreføre og videreudvikle den journalistiske linje.”

Karl Erik Stougaard udtaler: 

”Jeg har nydt hver eneste dag i Det Nordjyske Mediehus, og det har været en svær beslutning. Min hustru og jeg har dog længe vidst, at vi en dag skulle flytte tilbage til Fyn, hvor vi begge kommer fra, og private omstændigheder har gjort, at tiden nu er den rette. Jeg har samtidig fået mulighed for at stå i spidsen for Fyns Amts Avis og skal samtidig bidrage til den strategiske udvikling af jfm, hvilket bliver spændende opgaver, som jeg glæder mig til,” siger Karl Erik Stougaard. 

Karl Erik fortsætter som ansvarshavende chefredaktør for Det Nordjyske Mediehus til udgangen af juli men fratræder ved udgangen af juni for at gå på sommerferie.

Nøgleord

Kontakter

Alle henvendelser kan rettes til bestyrelsesformand for Det Nordjyske Mediehus, Morten Sandlykke mobil 26321919

Information om Det Nordjyske Mediehus

Det Nordjyske Mediehus



Følg pressemeddelelser fra Det Nordjyske Mediehus

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Nordjyske Mediehus

Det Nordjyske Mediehus A/S skruer op for de kreative ambitioner og tilpasser organisationen1.11.2022 12:05:00 CET | Pressemeddelelse

Det Nordjyske Mediehus har et ønske om at blive en endnu stærkere og mere kreativ samarbejdspartner overfor de nordjyske virksomheder. Det stiller yderligere krav til vores digitale tilbud og vores evne til at kunne rådgive strategisk om budskaber og performance på tværs af såvel nuværende og som kommende platforme. Vi har drevet det grafiske arbejde og erhvervskundesupporten godt gennem en årrække, men med de stigende krav i markedet og den digitale udvikling har det været naturligt at kigge efter en ekstern partner, der kan understøtte os bedst muligt i at indfri vores ambitioner. Det er nu lykkedes. Der er indgået aftale om et strategisk samarbejde med ZUPA ZITE-koncernen, som skal stå for etableringen og den daglige drift af et nyt DNMH Agency. Det nye bureau skal fungere som et stærkt kompetencecenter, der kan tilbyde endnu bedre kundeoplevelser, service og kreative produkter til vores erhvervskunder. ”Vi tror på, at aftalen med ZITE A/S om etableringen af DNMH Agency som et in-ho

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye