Det Nordjyske Mediehus

Det Nordjyske Mediehus fastholder indsatsen mod en ny virkelighed

Del

Regnskabsåret 2024 er mærket af udviklingen i markedet – men også med fremsyn.

Det Nordjyske Mediehus
Det Nordjyske Mediehus

Det Nordjyske Mediehus realiserede i 2024 et overskud på 16,5 mio. kr. før finansielle poster. Resultatet er påvirket positivt af effektiviseringer i medieaktiviteterne, en tilfredsstillende udvikling i datterselskabet Nordiske Medier og ikke mindst distributionsforretningen, der har udviklet sig over forventning. Omsætningen blev 601 mio. kr., mod 613 mio. kr. I 2023.   

Årets resultat efter skat endte med et overskud på 15,8 mio. kr. i 2024.  

På trods af markante forandringer i organisationen og udfordrende markedsvilkår, leverer Det Nordjyske Mediehus et tilfredsstillende resultat for 2024. 

"Vi har formået at opretholde en stabil drift og sikre fremdrift i en tid med store forandringer. Der er styr på aktiviteterne, og vi har håndteret ekstraordinære omkostninger inden for rammerne. Vi fortsætter den kompromisløse, digitale transformation for vores medieaktiviteter," udtaler adm. direktør Morten Vinther Jensen. 

Samtidig holder koncernen fast i de langsigtede ambitioner. Arbejdet med strategien frem mod 2027 er godt i gang, og målet er klart: at skabe en økonomisk bæredygtig forretning, uafhængig af printmedier. 

Udviklingen på printmarkedet ses ikke som en barriere – tværtimod er det en drivkraft bag den digitale transformation. Mediehuset mobiliserer ressourcerne for at styrke den digitale tilstedeværelse og sikre fortsat relevans for nordjyderne. 

Trods faldende volumen i distribution har koncernen formået at løfte indtjeningen i 2024. Det er resultatet af en målrettet indsats med optimering af omkostninger, tilpasning af rutestrukturer og reduktion af tabsgivende aktiviteter. Af samme grund har indtjening overgået budgetmålene for distributionsområdet. For første gang har Det Nordjyske Mediehus flere digitale abonnenter end printabonnenter – en udvikling, der ventes at tage yderligere fart i 2025. Denne bevægelse er central i strategien for både indholdsøkonomien og den voksende erhvervskundeforretning. 

Transformationen indebærer en målrettet prioritering: aktiviteter med strategisk potentiale styrkes, mens initiativer uden tilstrækkelig bæredygtighed afvikles. Ændringerne påvirker både organisationsstruktur, kultur og toplinje – og understreger nødvendigheden af en stærk og velgennemtænkt strategi for at realisere ambitionerne for 2025. 

Det skandinaviske datterselskab, Nordiske Medier, der har fokus på B2B-medieproduktion, leverede et tilfredsstillende resultat i 2024 trods en tid præget af digital omstilling og investeringer i blandt andet Projektagenten. Selskabet opnåede et driftsresultat på 14,1 mio. kr. mod 14,8 mio. kr. året før. Omsætningen steg til 219 mio. kr., primært drevet af opkøbet af de resterende 75 % af Nordiske Fagmedier i Norge.   

et vedvarende fald i indtægter fra både printannoncering og printbaseret indhold har en markant effekt på Det Nordjyske Mediehus’ aktiviteter i regionen. Denne udvikling præger også koncernens forventninger til resultatet for 2025. På koncernniveau estimeres driftsresultatet aktuelt til at lande i spændet mellem minus 5 og plus 5 millioner kroner.

Kontakter

For yderligere information:
Kontakt administrerende direktør, Morten Vinther Jensen, på telefon 40304597.

Billeder

Administrerende direktør for Det Nordjyske Mediehus Morten Vinther Jensen.
Administrerende direktør for Det Nordjyske Mediehus Morten Vinther Jensen.
Foto: Torben Hansen, Det Nordjyske Mediehus
Download

Følg pressemeddelelser fra Det Nordjyske Mediehus

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Nordjyske Mediehus

Det Nordjyske Mediehus A/S skruer op for de kreative ambitioner og tilpasser organisationen1.11.2022 12:05:00 CET | Pressemeddelelse

Det Nordjyske Mediehus har et ønske om at blive en endnu stærkere og mere kreativ samarbejdspartner overfor de nordjyske virksomheder. Det stiller yderligere krav til vores digitale tilbud og vores evne til at kunne rådgive strategisk om budskaber og performance på tværs af såvel nuværende og som kommende platforme. Vi har drevet det grafiske arbejde og erhvervskundesupporten godt gennem en årrække, men med de stigende krav i markedet og den digitale udvikling har det været naturligt at kigge efter en ekstern partner, der kan understøtte os bedst muligt i at indfri vores ambitioner. Det er nu lykkedes. Der er indgået aftale om et strategisk samarbejde med ZUPA ZITE-koncernen, som skal stå for etableringen og den daglige drift af et nyt DNMH Agency. Det nye bureau skal fungere som et stærkt kompetencecenter, der kan tilbyde endnu bedre kundeoplevelser, service og kreative produkter til vores erhvervskunder. ”Vi tror på, at aftalen med ZITE A/S om etableringen af DNMH Agency som et in-ho

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye