Det gigantiske hestebønnegenom afkodet

Del
Den proteinrige hestebønne er spået en stor fremtid som fødevare. Hovedudfordringen har været, at hestebønnegenomet er så stort og komplekst, at det ikke har kunnet karakteriseres. Og uden kendskab til genomet, kan man ikke forædle hestebønner med moderne metoder. Nu har forskere endelig afkodet det gigantiske genom, så det nu er muligt at forstå og udnytte den naturlige variation til at forbedre hestebønners landbrugs- og fødevaremæssige egenskaber.
Hestebønne (foto: Marcin Nadzieja, MBG, AU)
Hestebønne (foto: Marcin Nadzieja, MBG, AU)

Overalt i verden stræber man efter at sænke landbrugets udledning af drivhusgasser ved at erstatte kød- eller mælkeprotein med plantebaserede alternativer. Bælgplanten hestebønne, der har et højt proteinindhold og dyrkes under mange forskellige klimaforhold, kan komme til spille en nøglerolle i den sammenhæng.

Bælgplanteprotein er vigtig for overgangen til en plantebaseret kost, fordi man ved at spise det sammen med protein fra ris eller hvede kan få sit fulde næringsbehov dækket uden kød. Derfor har forskerne gennem flere år sammen med planteforædlere arbejdet på at forbedre sygdomsresistens, udbytte- og proteinkvalitet i hestebønner.

Hestebønner er ikke afhængige af at få tilført kvælstofgødning, da de får adgang til kvælstof gennem symbiose med jordbakterier. Man kan derfor dyrke en vigtig basisfødevare på en bæredygtig måde. Derudover er det et vigtigt mål at erstatte importeret sojaprotein med lokalt produceret protein fra for eksempel hestebønner for at forbedre klimaregnskabet.

Det er nu endelig lykkedes forskerne at afkode hele det gigantiske hestebønnegenom, hvor det største kromosom svarer til hele det humane genom.

Udtalelse fra professor Stig Uggerhøj Andersen:

“Det er virkelig en milepæl, at det er lykkedes at kortlægge det kæmpestore hestebønnegenom. Nu har vi endelig muligheden for at forstå vigtige træk som tørketolerance, proteinindhold og -kvalitet, så vi sammen med planteforædlerne kan forbedre dem på en effektiv måde og gøre hestebønner til en meget mere attraktiv afgrøde.”

Med den nye information om hestebønnegenomet vil forskerne nu fortsætte med at udbygge deres viden om proteinafgrøden ved skabe et overblik over den genetiske variation dens sammenhæng med de vigtigste af afgrødens egenskaber.

Hestebønnegenomet blev sekventeret af et internationalt konsortium ledet af professor Stig Uggerhøj Andersen, Aarhus Universitet.

Resultaterne er publiceret i det prestigefyldte tidsskrift Nature.

Nøgleord

Kontakter

Professor Stig Uggerhøj Andersen
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet
sua@mbg.au.dk

Billeder

Hestebønne (foto: Marcin Nadzieja, MBG, AU)
Hestebønne (foto: Marcin Nadzieja, MBG, AU)
Download

Links

Information om Aarhus Universitet Natural Sciences

Aarhus Universitet Natural Sciences
Ny Munkegade 120
8000 Aarhus C

8715 0000https://nat.au.dk/

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences

Claudio Orlandi – Ny professor i kryptologi ved Institut for Datalogi, Aarhus Universitet17.3.2023 11:29:03 CET | Pressemeddelelse

Det lå ikke lige til højrebenet, at Claudio skulle blive professor i kryptologi som 39-årig på Aarhus Universitet, da han startede sin karriere som ingeniørstuderende i Firenze. Interessen dukkede først op, da han i løbet af sit studie tog et valgfag i kryptologi inden for matematik. Det var især emnet inden for Zero-Knowledge Proofs, der interesserede ham, og jo mere han kom ind i emnet, jo oftere stødte han på Professor Ivan Damgårds navn.

Nano-satellit viser vejen mod fremtidens RNA-medicin28.2.2023 08:47:13 CET | Pressemeddelelse

Forskere fra Aarhus Universitet og Berkeley Laboratory har designet RNA-molekyler, der folder sig til firkanter, cylindere og satelliter på nanoskala, og har studeret deres 3D struktur og dynamik med avancerede nanoteknologiske metoder. I en artikel i tidsskriftet Nature Nanotechnology beskriver forskerne deres arbejde og hvordan det har ført til opdagelsen af regler og mekanismer for RNA-foldning, der vil gøre det muligt at bygge mere ideelle og funktionelle RNA-partikler til brug indenfor RNA-baseret medicin

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum