Design- og møbelhuset Paustian tegner overenskomst med HK Handel
Da de ansatte i Paustian-koncernen vendte tilbage til arbejdet i det nye år, blev det med en HK Handel overenskomst gældende for alle. Hidtil har hovedparten af Paustians ansatte været overenskomstdækket, men nu er alle kommet med, så det er ens for alle.
Det står klart efter, at Paustian har valgt at tegne overenskomst med HK Handel.
- Vi er virkelig glade for, at vi gennem en god drøftelse med Paustian har sikret alle ansatte i hele Paustian-koncernen nogle solide rettigheder og gode arbejdsforhold også i fremtiden, siger Mette Høgh, formand for HK Handel.
Også hos Paustian er man tilfredse med overenskomstindgåelsen
- Det er en god løsning, som vi har fundet efter en konstruktiv drøftelse med HK. Vi har hidtil i Paustian haft overenskomstdækning for hovedparten af de ansatte – men nu er det ens for alle, og det gør det hele nemmere for både ansatte og for Paustian at administrere, og jeg ser frem til et fortsat godt samarbejde med HK Handel, siger Frantz Longhi, der er indehaver af Paustian.
Aftalen er indgået efter et halvt års forhandlingsforløb. Butiksoverenskomsten og funktionæroverenskomsten gælder således for de ansatte i Paustian-koncernen fra 1. januar 2023.
Paustian driver sine mangeartede aktiviteter som design- og møbelhus fra sit hovedkontor i Nordhavnen/København. Her ligger også Paustians lager. Paustian har prisvindende butikker i centrum af København og Århus. Paustians webshops har kontor i København og lager i Ringsted. Endelig har Paustian et snedkeri i Grenå.
Det får de ansatte med butiksoverenskomsten hhv. funktionæroverenskomsten:
- Fem feriefridage (den 6. ferieuge)
- Fritvalgsordning
- Pension
- Frihed med løn under barns sygdom
- Mulighed for valg af en tillidsrepræsentant
- Og meget mere
Paustian tilbød tidligere ovennævnte vilkår i større eller mindre omfang til ansatte – men nu gælder det fremover for alle ansatte, så det er ens for alle.
Nøgleord
Kontakter
Jacqueline RodriquesPresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:28109998Information om HK Handel
HK Handel er fagforening for alle, der arbejder i butik, på kontor eller lager i handelsbranchen.
Følg pressemeddelelser fra HK Handel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Handel
Ny overenskomst for Coop-ansatte er i hus15.5.2023 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over 9.000 ansatte i Coops butikker kan nu se frem til en markant lønstigning og bedre værktøjer til lønforhandlinger.
Detailbranchen står sammen i opgør med kundernes hårde tone11.5.2023 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Uanset om man sælger dagligvarer, benzin eller udstyr til kæledyr er tendensen den sammen: Butiksansatte oplever i stigende grad at blive kaldt ”dumme kælling”, ”idiot” og andre skældsord af kunderne.
HK Handel: Vigtigt med fokus på psykisk arbejdsmiljø i ny aftale30.3.2023 20:34:56 CEST | Pressemeddelelse
Det er et skridt i den rigtige retning, at der kommer øget fokus på psykisk arbejdsmiljø og lederens rolle i ny arbejdsmiljøaftale, mener HK Handel.
Ny aftale: Slut med nultimerskontrakter for 11.000 butiksansatte10.3.2023 20:21:50 CET | Pressemeddelelse
HK Handel og Dansk Industri har netop indgået en ny toårig butiksoverenskomst. Her varsles der et endeligt opgør med de omdiskuterede nultimerskontrakter.
Ny overenskomst tager et endeligt opgør med nultimerskontrakter1.3.2023 10:06:26 CET | Pressemeddelelse
En ny overenskomstaftale mellem HK Handel og Dansk Erhverv betyder et endeligt farvel til de såkaldte nultimerskontrakter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum