Den moderne landsby skaber nye erhverv – men hvordan?
28.5.2018 14:37:59 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse

De fleste landsbyer er gode til at lave projekter og har et blomstrende foreningsliv. Til gengæld tyder alt på, at landsbyerne skal i arbejdstøjet, hvad angår spørgsmål om, hvad man skal leve af fremover, og at kunne tiltrække og samarbejde med nye entreprenører. Kort sagt skal landsbyerne selv stå for mere af den lokale udvikling end hidtil.
Udviklingsprojektet handler om, hvordan man bliver i stand til det, og kurset skal sammen med jer afprøve det. Vi skal lære af gode eksempler fra andre landsbyer, lære af nye entreprenører, lære af hinanden, og der skal udarbejdes en slags lærebog på baggrund af erfaringerne, så andre kan få udbytte af vores projekt. Jeres udbytte af at deltage i kurset vil være en konkret, velforberedt oprustning til de nye tider: Hvilke erhverv og funktioner, hvem og hvordan, herunder landsbyens organisering.
Jeres deltagelse vil indebære deltagelse i få fællesmøder, et kursus afviklet hos jer selv samt et fælleskursus, foruden ’hjemmearbejde’ under vejledning. Jeres aktive deltagelse vil strække sig henover ca. et år, startende med et seminar d. 31. august (i Roberthus, Egtved).
Projektet dækker udgifter ved fælles arrangementer o.l. herunder indkøb af ekspertbistand, mens nogle udgifter ved lokale arrangementer og egen transport må forventes dækket af jer selv.
I skal altså være indstillet på en vedholdende indsats, hvor det er formålstjenligt, at kredsen i kurset er gennemgående og sammensat, så landsbyen kan gå aktivt ind i erhvervsudvikling og etablering/drift af nye funktioner.
En ansøgning fra jer skal indeholde:
- Hvem er I som landsby, hvordan er I organiseret, og hvorfor er I interesseret i at deltage?
- En kort omtale af tidligere, større projekter og tiltag hos jer, og hvad I har på programmet lige nu.
- Hvem, forestiller I jer, skal være deltagere i kurset og hvor mange? (kan evt. justeres senere)
- En erklæring om, at jeres deltagelse, proces, resultater og erfaringer stilles til rådighed for projektet, der jo skal føre frem til en ’lærebog’.
Ansøgningen skal sendes til hwt@ign.ku.dk inden d. 15. juni, og udvælgelsen vil finde sted inden d. 30. juni.
Bag udviklingsprojektet står Københavns Universitet (ved Hanne Tanvig) og Landdistrikternes Fællesråd, der har indgået et fælles projektsamarbejde. Projektet har fået midler fra Landdistriktspuljen. Hovedadressen for projektet er Roberthus, Egtved, hvor fællesarrangementer også vil finde sted.
Nøgleord
Kontakter
Hanne Tanvig, tlf. 30589820 eller hwt@ign.ku.dk.
Billeder

Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Flere landdistriktsaftryk på finanslovsforslag, men det samlede billede udestår9.10.2026 14:26:49 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen prioriterer landdistrikterne i sit finanslovsforslag med ekstra midler til bl.a. landsbyskoler og 200 mio. kr. til en styrket balance mellem land og by. Landdistrikternes Fællesråd ser frem til at få afklaret, hvordan de 200 mio. kr. skal fordeles.
Landdistrikter: Folketingets åbning havde et tydeligt landdistriktsfokus7.10.2026 08:29:09 CEST | Pressemeddelelse
Et Danmark i bedre balance, en ny rød løber-ordning for kommunerne og en kommende reform af tilskuds- og udligningssystemet. Statsministerens åbningstale indeholdt flere landdistriktssignaler, som Landdistrikternes Fællesråd hilser velkommen. Organisationen vurderer, at det er en optakt til den kommende finanslov samt regeringens helhedsplan for et Danmark i bedre geografisk balance i 2027.
Tid til fast tilskud: Genvejsfærgerne bidrager til et Danmark i balance2.10.2026 09:00:33 CEST | Pressemeddelelse
Genvejsfærgerne binder Danmark sammen, men færgernes fremtid er usikker, og flere kæmper for at overleve. Derfor er det nødvendigt at sikre det økonomiske fundament med et fast tilskud på finansloven.
Landdistrikter: Ny pulje er en vigtig håndsrækning til lukningstruede skoler24.9.2026 14:06:14 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil afsætte 500 mio. kr. frem mod 2030 til at modvirke skolelukninger. Landdistrikternes Fællesråd roser initiativet, der kan være med til at bevare lokale skoletilbud og et attraktivt liv i mange land-, ø- og yderkommuner. Det er dog vigtigt, at friskolerne bliver omfattet af puljen, da de mange steder er den sidste skole i landdistrikterne.
Gødskningslov skærper land-by-konflikten: »Landet må ikke knække over«4.9.2026 13:11:50 CEST | Pressemeddelelse
Vejen til et bedre vandmiljø må ikke ende med en ekstra-regning, som kun betales i land- og yderområderne. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, der frygter, at måden, som gødskningsloven skal gennemføres på, vil koste tusindvis af jobs i områder, der allerede kæmper med fraflytning, centralisering og færre arbejdspladser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum