De offentlige arbejdstimer per borger er faldet de seneste ti år
20.3.2023 05:00:00 CET | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse

VELFÆRD
De seneste ti år er den offentlige service målt i offentlige arbejdstimer per borger faldet. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.
De offentlige arbejdstimer per borger faldt fra 50,4 timer per kvartal i slutningen af 2012 til 48,1 timer per kvartal i slutningen af 2022.
Det betyder, at antallet af arbejdstimer per borger i dag er lavere end det historiske gennemsnit på netop 50,4 timer per borger per kvartal.
”Når offentligt ansatte har mindre tid per borger, kan det give et knæk i danskernes oplevelse af den offentlige service,” siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Faldet i antallet af offentlige arbejdstimer per borger er dels en effekt af de delvise privatiseringer af den offentlige sektor, men det er også et udtryk for, at man har skåret økonomisk i det offentlige. Man har ikke ladet pengene følge med, selvom der har været et behov,” skriver Sofie Holme Andersen.
I forhold til den private sektor er andelen af offentligt ansatte den laveste nogensinde. I andet halvår af 2022 var den offentlige andel af den samlede beskæftigelse således 27,4 procent.
”Stigningen i den offentlige beskæftigelse er ikke kun et udtryk for, at der er kommet flere offentlig ansatte, men også at beskæftigelsen generelt er steget. Faktisk er andelen af offentligt ansatte den laveste nogensinde,” siger Sofie Holme Andersen.
Faldet i antallet af arbejdstimer per borger over de seneste ti år er sket til trods for, at den offentlige beskæftigelse målt på arbejdstimer er 2,4 procent højere end før corona – særligt på grund af flere medarbejdere på velfærdsområderne.
”Under og efter corona er der kommet knap 7.000 flere børn under seks år og 32.000 flere ældre over 80 år, og det betyder, at der er brug for flere medarbejdere i daginstitutionerne og plejesektoren. Langt størstedelen af den øgede offentlige beskæftigelse i perioden er sket på børne-, pleje- og sundhedsområderne,” siger Sofie Holme Andersen.
Analysens hovedkonklusioner
- Antallet af offentlige arbejdstimer var i slutningen af 2022 48,1 timer per borger per kvartal. I slutningen af 2012 var tallet 50,4 timer. Det svarer til et fald på 4,6 procent.
- Niveauet ultimo 2022 er 4,5 procent lavere end det historiske gennemsnit.
- I forhold til den private sektor er andelen af offentligt ansatte den laveste nogensinde, på trods af at den samlede beskæftigelse fortsat er stigende.
- Beskæftigelsen i det offentlige er særligt steget på sygehusene, i daginstitutioner og til pleje og praktisk hjælp til de ældre. Det stemmer overens med den generelle befolkningsudvikling, hvor der bliver flere og flere plejekrævende børn og ældre.
Kontakter
Sofie Holme AndersenCheføkonom
Tlf:61 27 58 24sha@ae.dkMette Skov MyrupKommunikationskonsulent
Tlf:42 67 76 57my@ae.dkBilleder
Links
Information om AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
AE - Arbejderbevægelsens ErhvervsrådReventlowsgade 14, 1. sal
1651 København V
3355 7710https://www.ae.dk/
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Analyse: At fjerne flyafgiften sender 862 millioner kroner til udlændinge og københavnere21.3.2026 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis afgiften på flyrejser bliver afskaffet, vil udlændinge og rejselystne københavnere få mest ud af det, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Både Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne har foreslået at fjerne flyafgiften.
Se tallet for din kommune: At fjerne arveafgiften gavner især i København og Nordsjælland20.3.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Jyder får mindst ud af de milliarder af kroner, som Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og andre borgerlige partier vil bruge på at fjerne arveafgiften, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Pengene sendes i høj grad til København og Nordsjælland.
Moderaternes nye aktieskat forgylder den rigeste procent18.3.2026 11:06:18 CET | Pressemeddelelse
Ni ud af ti indkomstgrupper taber penge på Moderaternes forslag om en ny aktieskat, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Til gengæld vinder den rigeste procent af danskerne næsten 90.000 kroner om året.
Borgerlige partier vil reelt hæve private skolers statstilskud til over 83 procent18.3.2026 08:05:00 CET | Pressemeddelelse
Statstilskuddet til private skoler nærmer sig reelt 80 procent af udgifterne per elev i den almene folkeskole, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Tilskuddet vil runde 83 procent, hvis borgerligt forslag bliver til virkelighed.
Den rigeste procent har vundet flest kroner: Skatterne er lempet med 127 milliarder kroner siden årtusindeskiftet18.3.2026 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
Lidt mere end 168.000 kroner ekstra om året kommer den rigeste procent af danskerne til at have til sig selv, når alle aftalte skattereformer siden år 2000 er udrullet, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Mindre velfærd har samtidig betydet, at de fattigste samlet set har tabt på de samme skattereformer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
