YouGov Denmark

De fleste europæiske turister vil hellere aflyse deres ferie end at gå i karantæne

Del
Europæiske turister vil frem for alt undgå at skulle i karantæne i forbindelse med deres rejse – og særligt danskere og svenskere er varsomme med ferieplanlægningen.

Den europæiske rejseindustri har været tydeligt mærket af skiftende restriktioner og forbud under COVID-19. Den nyeste YouGov Eurotrack-undersøgelse giver et indblik i, hvordan restriktionerne har haft indflydelse på folks ferieplaner i Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Danmark og Sverige.

Mens størstedelen af europæiske turister ville aflyse deres ferieplaner, hvis de skulle i karantæne ved hjemkomsten (65-84%), er det endnu mindre tiltalende for europæerne at skulle i karantæne ved ankomsten til deres feriedestination. Ni ud af ti rejsende i Storbritannien, Tyskland, Danmark og Sverige (89-93%) ville enten muligvis eller helt sikkert aflyse deres planer, hvis de skulle i karantæne ved ankomsten, mens dette gælder 76% af franskmændene.

For at se dette indhold fra datawrapper.dwcdn.net, så skal du give din accept på toppen af denne side.

For at se dette indhold fra Ukendt, så skal du give din accept på toppen af denne side.

Resultaterne er baseret på den del af befolkningen i hvert land, som plejer at rejse udenlands – det vil sige dem, som rejseindustrien ville betragte som deres kundebase.

De fleste europæere ville desuden aflyse deres ferieplaner, hvis regeringen frarådede rejser til et bestemt land – også selvom der ikke var tale om et direkte forbud. Otte ud af ti rejsende i Danmark, Sverige og Storbritannien ville aflyse, hvis regeringen frarådede det (80-85%), ligesom næsten tre fjerdedele i Tyskland (74%) og 70% i Frankrig ville aflyse.

Europæerne er mindst bekymrede for at skulle bære mundbind på offentlige steder som butikker og hoteller ved deres destination, men dette ville alligevel afholde over halvdelen af turister fra Danmark (61%), Sverige (65%) og Tyskland (51%) fra at rejse, mens dette gælder fire ud af ti briter (43%) og en fjerdedel af franskmænd.

Generelt viser undersøgelsen, at franske turister er mindst tilbøjelige til at aflyse deres ferieplaner, mens danskere og svenskere er mest tilbøjelige til at aflyse.

Se den fulde undersøgelse her

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er baseret på interview med repræsentativt udvalgte personer i alderen 18+ år fra YouGovs panel i perioden 13.-23. juli 2020. Heraf 1658 i Storbritannien, 2031 i Tyskland, 1001 i Frankrig, 1011 i Danmark og 1016 i Sverige.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om YouGov Denmark

YouGov Denmark
Klosterstræde 9
1157 København K

What the world thinks

YouGov er en international data- og markedsanalysekoncern. Vores kerneydelse er meningsmålinger, som kommer fra vores meget engagerede panel på 9,6 millioner mennesker over hele verden. Vi kombinerer denne kontinuerlige datastrøm med vores ekspertise inden for dybdegående research og indgående kendskab til branchen i en systematisk research- og marketingkontekst.

Vores udvalg af syndikerede, egenudviklede dataprodukter omfatter YouGov BrandIndex, den daglige brandtracker, og YouGov Profiles, som er vores segmenterings- og profileringsværktøj. Den markedsledende YouGov Omnibus giver hurtigt og omkostningseffektivt svar på research-spørgsmål fra hele befolkningen eller udvalgte målgrupper. Vi tilbyder også en bred vifte af kvantitative og kvalitative services, som skræddersyes af vores specialistteams med henblik på at opfylde vores kunders specifikke behov.

 

Følg pressemeddelelser fra YouGov Denmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra YouGov Denmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye