De fleste beboere i udsatte boligområder føler sig trygge

For første gang i Danmark er det i stor skala blevet undersøgt, hvordan beboerne i udsatte boligområder oplever tryghed og trivsel. 10.473 personer fra udsatte boligområder indgår i undersøgelsen, som VIVE har udarbejdet for Landsbyggefonden.

Undersøgelsen viser, at 7 ud af 10 beboere i de udsatte boligområder føler sig trygge i deres boligområde. Tallet er dog lavere end blandt den gennemsnitlige befolkning, hvor 9 ud af 10 beboere er trygge i deres boligområde.

”Selvom trygheden ikke er helt så høj som i resten af befolkningen, så er der tale om en generel høj grad af tryghed og trivsel – og det gælder endda også i de områder, der står på ghettolisterne,” siger chefanalytiker Gunvor Christensen, VIVE.

Hun understreger, at det er forventeligt, at graden af tryghed ikke er helt på niveau med gennemsnittet i befolkningen – og det er netop grunden til, at de udsatte boligområder har en boligsocial indsats, der arbejder med at øge trygheden og trivslen gennem blandt andet uddannelse, beskæftigelse og kriminalitetsforebyggelse.

Individuelle forskelle betyder mere end selve boligområdet
Tryghed og trivsel betyder noget forskelligt og opleves forskelligt af beboere afhængig af, hvor de befinder sig i deres liv.

”Forskellene i tryghed og trivsel i de udsatte boligområder afhænger i høj grad af, at beboerne er forskellige, mens boligområdet kun i mindre grad kan forklare forskellen. Om vi føler os trygge eller ej, er bestemt af den bagage, som vi hver især har med os, og formentlig også bestemt af, hvordan vi reagerer på, hvad vi har oplevet og set,” vurderer Gunvor Christensen.

På den baggrund peger undersøgelsen på vigtigheden af, at det boligsociale trygheds- og trivselsarbejde i videre udstrækning har fokus på beboerne.

Der er ikke én løsning på den manglende tryghed og trivsel
Tryghed og trivsel er et sammensat fænomen, der blandt andet er forbundet med tillid, livskvalitet og social sammenhængskraft. Undersøgelsen viser, at bare fordi man gør en indsats for at øge tilliden, så kan man ikke forvente, at man samtidig får løst udfordringerne med den sociale sammenhængskraft, som blandt andet indebærer, at beboerne stoler på hinanden og er villige til at hjælpe deres naboer.

”Man skal ikke regne med, at man kan få løst to problemer med en indsats, når det gælder arbejdet med tryghed og trivsel. Derfor må man som det allerførste sætte sig ned og se grundigt på, hvad der udløser den aktuelle utryghed og manglende trivsel, og hvem der bliver berørt – og herudfra kan man så finde den bedste indsats til at løse problemet,” forklarer Gunvor Christensen.

Flere resultater

.	Beboere i udsatte boligområder	Befolkningen generelt
Oplever sig trygge i deres boligområde	7 ud af 10	9 ud af 10
Vil hjælpe deres naboer i boligområdet	6 ud af 10	7 ud af 10
Vil hjælpe aktivt med at forbedre boligområdet	7 ud af 10	8 ud af 10
Vil gribe ind over for ikke socialt acceptabelt adfærd, fx graffiti og hærværk	5 ud af 10	6 ud af 10
Har lavet frivilligt arbejde	5 ud af 10	6 ud af 10

Læs mere i rapporten Tryghed og trivsel i udsatte boligområder eller i hæftet  af samme navn, hvor rapportens hovedresultater er opridset.

FAKTA OM UNDERSØGELSEN
På baggrund af en boligaftale, der blev indgået i 2014 mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har Landsbyggefonden uddelt cirka 870 millioner kroner til udsatte boligområder i perioden 2015-18. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, og Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, har stået for evalueringen af de boligsociale indsatser, som er blevet sat i gang af midlerne fra Landsbyggefonden. Evalueringen er opdelt i forskellige temaer, og denne rapport handler om tryghed og trivsel i udsatte boligområder.