Uno-X

DCU og Uno-X i nyt stort samarbejde: Ny storsponsor i dansk cykelsport

Del
Cykel-Danmark får meget mere at glæde sig over i fremtiden med et nyt og ambitiøst samarbejde mellem Danmarks Cykle Union og benzinselskabet Uno-X. Aftalen er en af de største DCU har indgået gennem de seneste tre årtier. I en periode hvor cyklesporten for alvor har medvind, er målet med samarbejdet at løfte dansk ungdoms- og elitecykling og give de danske ryttere den bedst mulige forudsætning for at udvikle sig såvel sportsligt som menneskeligt.

Danmarks Cykle Union kan nu offentliggøre, at Uno-X bliver ny storsponsor og samarbejdspartner i dansk cykelsport.

Det nye samarbejde mellem DCU og Uno-X har til ambition at bakke op om dansk cykelsport og støtte, inspirere og udvikle både de unge og de professionelle danske cykelryttere til at nå personlige og fælles mål – og så skal samarbejdet bidrage til, at Danmark fortsætter den internationale medaljehøst.

”Uno-X ønsker, at Danmark – også i fremtiden – skal være et af de store lande indenfor cykling og cykelsport, og det skal det langsigtede og ambitiøse samarbejde med DCU hjælpe til med. Det kræver de rigtige rammer at udvikle cykelryttere, og vi ønsker at være med hele vejen gennem rytternes cykelkarriere og hjælpe til i alle faser af deres liv,” siger Ole Johannes Tønnessen, der er adm. dir. hos Uno-X Danmark A/S.

Ingen lette veje til succes
Dansk cykelsport er inde i en fantastisk udvikling, og Danmarks Cykle Union glæder sig over det nye partnerskab, der er med til at sikre endnu bedre sportslige rammer.

“Den nye aftale med Uno-X er en af de største, vi har indgået i løbet af de seneste tre årtier. Samarbejdet med Uno-X giver et kæmpe boost til vores arbejde og organisation, og Uno-X kommer til at være en meget aktiv partner, der deler vores værdier og passion i forhold til cykelsporten,” forklarer Danmarks Cykle Unions formand, Henrik Jess Jensen.

Henrik Jess Jensen understreger samtidig, at der ligger et stort arbejde i ikke blot at fastholde det høje danske niveau, men at fortsætte udviklingen:

”I cykelsporten er der ingen lette veje til succes, og det kræver en målrettet indsats gennem hele karrieren at realisere ambitioner og drømme. Med det nye og udvidede samarbejde med Uno-X får vi mulighed for at styrke vores talentudvikling yderligere.”

MOT udvikler de unge talenter
Som en del af dette endnu tættere samarbejde mellem Danmarks Cykle Union og Uno-X bliver MOT en vigtig del af det værdiskabende arbejde, der skal give de unge ryttere de bedste forudsætninger for at definere og indfri både sportslige og personlige resultater.

Uno-X og Danmarks Cykle Union har foreløbig indgået en treårige aftale med start fra 2019 – og både Henrik Jess Jensen og Uno-X ser frem til et langsigtet og konstruktivt samarbejde:

“Når vi arbejder med udvikling af de danske talenter, så har vi et langsigtet perspektiv. Et af vores helt store pejlemærker er OL i Paris i 2024, men inden da skal vi løbende skabe resultater både ved EM og VM. Cykelsporten i Danmark er for alvor i fokus - ikke mindst med Tour-starten i 2021 - og samarbejdet med Uno-X Danmark bliver en afgørende faktor for de kommende års succes,” fastslår Henrik Jess Jensen.

Allerede i 2013 gik Uno-X Norge ind i cykelsport med visionen om at få flere til at cykle i hverdagen.

Det norske kontinentalhold Uno-X Norwegian Development Team har for nylig offentliggjort at de fra 2020 søger licens om at blive et UCI-pro-kontinentalhold, hvilket er næst højeste niveau efter Pro Touren.

I år stiller det norske Uno-X Norwegian Development Team til start flere gange i Danmark – herunder til PostNord Danmark Rundt i august.

Læs mere på www.unox.dk/da-dk/cykel.

Vedhæftede billeder er til fri, redaktionel afbenyttelse.

For yderligere information, kontakt:

  • Danmarks Cykle Union
    Morten Anderson, kommunikationschef DCU, tlf. +45 31 31 90 33
  • Uno-X Danmark A/S
    Henrik Antonsen, Kommunikationsansvarlig, tlf. +45 40 88 88 38

Nøgleord

Billeder

Links

Information om Uno-X

Uno-X
Uno-X
Buddingevej 195
2860 Søborg

70125678https://www.unox.dk

Om Uno-X
Uno-X er en kæde af lavprisstationer i Danmark og Norge. Kæden ejes af Reitan-gruppen og tæller 120 ubemandede lavprisstationer i hele Danmark. Uno-X arbejder for at gøre tankning så hurtig, enkel og tryg som muligt.
www.uno-x.dk

Om DCU
Danmarks Cykle Union er en medlems- og interesseorganisation for alle, der bruger cyklen til konkurrence, træning eller motion. DCU har flere end 30.000 medlemmer og mere end 300 klubber over hele landet. Danmarks Cykle Union er medlem af Danmarks Idrætsforbund og er Team Danmark Verdensklasseforbund, fordi vi vinder medaljer til Danmark.
www.cyklingdanmark.dk

Om MOT
MOT er en holdningsbearbejdende og værdiskabende organisation, som bruger ung til ung-formidling, øvelser, gode fortællinger, dialog og rollespil for at gøre de unge bevidste om værdien i at træffe egne valg, tage vare på hinanden og vise mod. I løbet af 5 år er MOT blevet implementeret på 81 danske folkeskoler, og 25.000 af eleverne har allerede været igennem et forløb med MOT. I Norge bruger 27 pct. af alle skoler MOT som værktøj.
www.motdanmark.dk

Følg pressemeddelelser fra Uno-X

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Uno-X

Aldrig har det været nemmere: Uno-X lynlader åbner ved populær dagligvarebutik i Veksø11.5.2023 10:05:00 CEST | Pressemeddelelse

Elbilister i Veksø og omegn kan nu glæde sig til en topmoderne og lynhurtig opladning af bilen, mens indkøbene klares nemt og bekvemt i REMA 1000 lige ved siden af. Den nye Uno-X lynlader, som netop er åbnet, har plads til to biler ad gangen og leverer op til 300 kW pr. ladestander til en unik særpris resten af maj måned. Efter blot 30 minutter er bilen, afhængigt af bil og batteri, ladet fra 0 til 80 procent, og alle kan naturligvis lade, da der ikke kræves abonnement.

Helt ny Uno-X i Kliplev indbyder til åbningsfest med attraktive priser, energibarer og ekstra god stemning2.2.2023 13:42:26 CET | Pressemeddelelse

Den helt nye Uno-X station i Kliplev afholder en storslået åbningsfest onsdag d. 8/2 2023 i tidsrummet 15:00-18:00, hvor Uno-X lover attraktive brændstofpriser til alle bilister med tørstige tanke. Med den nye energistation kan bilister fra Kliplev og omegn se frem til en lynhurtig og topmoderne tankningsoplevelse samt en ren bil med svanemærket vaskehal.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye