Data i realtid fra smarte sensorer skal optimere driften af fjernvarmenettet
21.4.2021 11:56:23 CEST | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse
I Danmark spildes ca. 18-20 pct. af varmen produceret af fjernvarmeværker på grund af varmetab i nettet. Det samme tal er gældende for stort set alle europæiske fjernvarmesystemer.
Et nyt forskningsprojekt støttet af Innovationsfonden skal udvikle et intelligent sensorsystem, der meget præcist kan overvåge fjernvarmenettet og give ny, værdifuld viden om hele systemet og dermed spare fjernvarmeværker for store udgifter til monitorering, vedligeholdelse og varmetab.
”Man har udviklet teknologier til at hjælpe med at opspore lækager i fjernvarmesystemer i årtier, men der findes stadig ikke en billig, simpel og autonom teknologi, der uden ekstern strømforsyning kan transmittere operationelle data såsom temperatur og tryk til skyen. Det er bl.a. det, vi vil udvikle med dette system, hvor vi kobler hjerneinspireret såkaldt neuromorfisk databehandling med energihøstende teknologier for at skabe et ekstremt lavenergi-system, der bygges direkte ind i fjernvarmerørene,” siger projektets leder, lektor Farshad Moradi fra Institut for Elektro- og Computerteknologi, Aarhus Universitet.
Termografering fra droner er blevet taget i brug flere steder som en måde at opspore varmetab ganske præcist. Med tusindvis af kilometer rørledninger for større byområder og manuel fotografering og gennemgang af materiale er det dog ikke en billig løsning.
Omdrejningspunktet for det nye projekt, der går under navnet PipeSense, er ganske små sensorer, som placeres inden under isoleringsmaterialet på fjernvarmerørene, og som automatisk høster energi fra omgivelserne. Sensorerne behøver derfor ikke noget batteri, når det kontinuerligt måler på en lang række forskellige parametre.
Databehandlingen foregår direkte i sensoren, hvor en kunstig intelligens lærer at genkende vigtigt data i realtid og kun videreformidle det allervigtigste:
”Ved at benytte hjerneinspireret databehandling kan vi drastisk sænke mængden af data, som sensoren skal behandle og transmittere. Vi forventer et særdeles lavt strømforbrug for disse sensorer,” siger Farshad Moradi.
Sensorerne transmitterer relevant information videre til centrale kommunikationshubs placeret i et LoRaWan (Long Range Wide Area Network) eller til autonome droner, der skal flyve rundt og opsnappe data i realtid.
Teknologien, der udvikles i PipeSense-projektet, skal bruges til at give ny viden til fjernvarmeværker om forholdene i og omkring fjernvarmerørene, såsom eksempelvis tryk, temperatur, flow, fugtighed og korrosion, og vil gøre det muligt for værkerne at optimere driften af ledningsnettet mod mindre varmetab og mere effektiv udnyttelse.
”Lækager og varmetab er en stor udfordring i fjernvarmenettet i dag. Udviklingen af intelligent batteriløs sensorteknologi vil understøtte Logstors vision om et smart forsyningsnet, hvor vi med sensorinput i realtid fra nettet kan optimere driften og nedbringe energitabet betragteligt. Med udgangspunkt i vores erfaringer fra Danmark forventer vi, at denne teknologi vil brede sig til vores eksportmarkeder,” siger Kristian Overgaard, Innovationsdirektør ved Logstor A/S.
PipeSense er støttet af Innovationsfonden med 13,6 mio. kr. og har et samlet budget på 18,6 mio. kr. Projektet inkluderer fire danske partnere: Logstor A/S, Creative Sight ApS, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet. Projektet løber indtil 2024 og ledes af Farshad Moradi.
Nøgleord
Kontakter
Lektor Farshad Moradi
Mail: moradi@ece.au.dk
Tlf.: +4541893344
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Her kan du møde Aarhus Universitet på Naturmødet21.5.2026 15:43:41 CEST | Pressemeddelelse
Vil du prøve at lave smykker af ørestenene fra en fisk? Deltage i en quiz om flagermus og høre om den nyeste forskning inden for natur, biodiversitet og grøn trepart? Så skal du gå efter de debatter eller arrangementer, som Aarhus Universitet deltager i på Naturmødet.
Forskere fra Aarhus Universitet stiller faglig viden om svineproduktion til rådighed13.5.2026 15:40:46 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med TV2-dokumentaren Hvem passer på grisene og den aktuelle debat om dansk svineproduktion stiller forskere fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet sig til rådighed for medierne.
Nyt forskningsprojekt skal afdække langsigtede effekter af biokul i dansk landbrug6.5.2026 10:17:12 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 4. maj inviterede Aarhus Universitet indenfor på AU Askov til kick-off event på et nyt projekt, der skal afdække langtidseffekterne af brug af biokul i dansk landbrug.
Dykkere, forskere og droner undersøger kvælstof i Roskilde Fjord4.5.2026 16:49:15 CEST | Pressemeddelelse
Et internationalt forskerhold ledet af AU Risø undersøger i denne uge, hvordan kysten tilbageholder en del af kvælstoffet fra åerne. Det kan ændre vores opfattelse af, hvordan kvælstof ledes ud til dybere områder og forårsager iltsvind.
Aarhus Universitet og VIA går sammen om at styrke erhvervskontakten for ingeniøruddannelser4.5.2026 11:37:17 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelsesdekan for VIA’s ingeniøruddannelser i Horsens, Lotte Thøgersen, bliver i en del af sin arbejdstid udlånt til Aarhus Universitet, hvor hun skal styrke samarbejdet om uddannelser med erhvervslivet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
